Har jødedom, kristendom og islam den samme Gud?

Debatten vender jævnligt tilbage: Er det i virkeligheden den samme Gud, som tilbedes i jødedom, kristendom og islam? En overrabbiner, en imam, en muslim og en biskop giver deres bud på, hvad de tre religioner har tilfælles, og hvad der adskiller dem

Overrabiner Bent Lexner, muslim Aminah Tønnsen, imam Abdul Wahid Pedersen og biskop Niels Henrik Arendt besvarer i denne artikel spørgsmålet "Er det den samme Gud, som jøder, muslimer og kristne tilbeder". Deres svar er oprindeligt givet uafhængigt af hinanden i tre forskellige artikler, men er her blevet samlet i én artikel. Svarene af Bent Lexner og Aminah Tønnsen er genfortalt, mens Abdul Wahid Pedersen og Niels Henrik Arendt skriver selv.

Overrabiner Bent Lexner: "Jøder og kristne har meget tilfælles"

Bent Lexner er overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund og en af de mest fremtrædende repræsentanter for jødedommen i den hjemlige religionsdebat. Bent Lexner mener grundlæggende, at jøder og kristne har meget tilfælles.

"Jøder og kristne har jo samme samme helligskrift, nemlig Det Gamle Testamente, eller den jødiske Bibel, til fælles. På mange måder er Det Nye Testamente også en jødisk bog. Den er for størstedelens vedkommende skrevet af jøder, mange af beretningerne hører hjemme i en jødisk kultur og foregår i et jødisk samfund, og bogens hovedperson, Jesus, var jøde."

"Men der er ét spørgsmål, som skiller, og svaret på det spørgsmål er så afgørende, at ingen af de to grupper kan se gennem fingre med forskellen, nemlig spørgsmålet: Hvem er Jesus? For kristne er han Guds søn og den frelser eller Messias, som de jødiske profeter talte om skulle komme. Mange jøder vil derimod sige, at han var endnu en - ganske vist god - jødiske rabbi/lærer, som levede i Palæstina i det 1. århundrede, men ikke mere end det."

Sagt meget enkelt, forklarer Bent Lexner, så venter jøder på Messias' ankomst medens kristne venter på hans genkomst. For jøder findes der intet mellem Gud og mennesket - og Gud er udelelig, der er ikke nogen forsoner eller frelser. Mennesket må selv søge tilgivelse hos Gud.

Selvom historien om syndefaldet deles af jøder og kristne har jøder ikke nogen lære om arvesynden.

"Arvesynden eksisterer ikke i jødedommen," understreger Bent Lexner. "Følgeligt er menneskets frie vilje uden begrænsning. Mennesket kan i stort set alle situationer selv vælge, om det vil være godt eller ondt. Kun i ganske få tilfælde fratages mennesket sin ret til selv at vælge. Her kan henvises til de ti plager, hvor Farao i begyndelsen får en mulighed for at følge Guds vilje, men ved de sidste plager har Gud frataget ham denne ret."

Muslim Aminah Tønnsen: "Jødedom og islam er monoteistiske religioner"

Aminah Tønnsen er muslim og forfatter til flere bøger om islam, desuden er hun ansvarlig for Foreningen Islamisk Studiebogssamlings hjemmeside og bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter. Hun mener, at der er afgørende ligheder mellem kristendom og islam.

"Islam handler kort sagt om at tjene Gud, og det gør man ved at tjene skabningen," siger Aminah Tønnsen. "Ifølge Koranen er vi skabt af Gud, og derfor har vi en forpligtelse overfor resten af skaberværket. Det er fælles for kristendom og islam," påpeger Aminah Tønnsen.

Synet på Jesus og den deraf følgende forskel i gudsopfattelsen og menneskesynet er den afgørende forskel mellem islam og kristendommen, mener Aminah Tønnsen. I islam findes der (ligesom i jødedommen) ikke noget, der svarer til den kristne treenighedslære.

Gud har efter islamisk opfattelse mange egenskaber; men en opdeling i "Faderen, Sønnen og Helligånden" er ganske utænkelig. Jesus optræder ganske rigtigt i Koranen, ikke som Guds søn, men en profet - den næstsidste profet i en lang række af profeter. Alle profeter opfattes som 100 procent mennesker, som dog er blevet udvalgt til en ganske speciel opgave: at viderebringe Guds åbenbaringer til menneskene.

"Menneskesynet og gudsopfattelsen er anderledes som følge af synet på Jesus. Da der inden for islam ikke er noget arvesyndsbegreb, er der heller ikke brug for en frelser for at sone menneskenes synder og genoprette forholdet til Gud," forklarer Aminah Tønnsen. Gud er nådig og barmhjertig og tilgiver den enkelte, der angrer sine synder og beder om tilgivelse.

"Ifølge islam er der altså ingen fundamental synd til hindring for at mennesket kan leve, som Gud anbefaler det. Men mennesket har dog brug for åbenbaringen, fordi det er glemsomt, udvidende og egoistisk, og fordi mennesket selv kan vælge det gode er det islamiske menneskesyn mere optimistisk og positivt end det kristne," mener Aminah Tønnsen.

Imam Abdul Wahid Pedersen: "Jødedom, kristendom og islam har den éne samme Gud"

Om det er den samme Gud, vi tilbeder? Efter islamisk opfattelse er der jo kun én Gud, og derfor kun en mulighed, og svaret må derfor blive: Ja, det er den samme Gud man tilbeder i jødedom, kristendom og blandt muslimer.

Min personlige opfattelse, som ikke alle muslimer er enige med mig i, er desuden, at udspringet for såvel hinduismen som buddhismen kan også have været tilbedelse af sammen Gud, men disse traditioner er i så fald blevet ændret med tiden til at have det udtryk, de har i dag. Som muslimer tror vil på at alle folkeslag og har modtaget en budbringer fra Skaberen, som har bragt dem bud om at tilbede Ham, og det er derfor tænkeligt, at alle religioner i virkeligheden er vand fra samme kilde.

Biskop Niels Henrik Arendt: "Jøder og muslimer vil afvise en treenig Gud"

Ud fra en logisk betragtning må alle monoteistiske religioner tale om den samme Gud. Men når de siger ting om de Gud, som er helt uforenelige, må man spørge, om det så alligevel er den samme Gud, der tales om. Som kristen tror jeg, at Gud er den treenige Gud, Jesus er også Gud - men det vil både jøder og muslimer afvise.

Gud defineres ikke af vores meninger om Gud, men jeg opfatter ikke min bekendelse til den treenige Gud som en "mening", men som den eneste adækvate respons på, hvad Gud selv har åbenbaret om sig selv. Ad logikkens vej kommer man altså ikke videre.

Hvad jeg derimod er overbevist om, er, at ethvert menneske, uanset dets tro, i hvert eneste åndedrag er afhængig af og står i et forhold til den levende Gud, også selvom det måske ikke kender ham. I den forstand forholder alle mennesker sig til den samme Gud.