Billedserie: Fastelavnsfejring verden over

Fra Minsk til Rio de Janeiro fejres forårets indtog og fastetidens begyndelse

I disse dage afholdes der fastelavnsfester og karneval over hele kloden. Festen er oprindeligt en hedensk tradition, der markerede overgangen mellem vinter og forår. Siden 1091 har den kristne verden fejret fastens begyndelse, 49 dage før påske.

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Vastelavent, som betyder aftenen inden fasten. I den latinske verden kalder man dagen karneval, som betyder farvel til kødet og markeres med optog og fester rundt i den latinske verden. Mest berømt er det brasilianske karneval i Rio de Janeiro, der blev indført under det portugisiske kolonistyre fra det 15. til 18. århundrede.

I Rusland fejrer den ortodokse kirke fasten med en hel uges fest, der kaldes Maslenitsa-ugen (smør-ugen). Her spiser man pandekager, holder maskeradefest og brænder en Maslenitsa-dukke på bålet.

I år faldt fastelavnssøndag den 19. februar. Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts.