Billedserie: Her er Jesu tornekrone (måske)

En ridder af Den hellige Gravs Orden bærer det relikvie, der menes at være Jesu tornekrone, i en ceremoni i Notre Dame-katedralen i Paris den 21. marts 2014. Ceremonien markerer 800-året for kong Ludvig IX's fødsel og dåb. Det var netop denne konge, der skaffede tornekronen til Frankrig. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark

I Notre Dame-katedralen i Paris opbevares det relikvie, der menes at være den tornekrone, Jesus bar, da han blev korsfæstet. Kronen er en stor attraktion for katolikker og vises blandt andet frem langfredag

"Trods utallige historiske og videnskabelige undersøgelser er det aldrig blevet slået fast, at tornekronen er autentisk. Men det, som er sikkert, er, at den i mere end 16 århundreder har været genstand for kristenhedens inderligste bønner".

Sådan præsenteres det relikvie, der menes at være den tornekrone, Jesus bar langfredag, på Notre Dame-katedralens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Hvad er et relikvie?

Kronen består af en cirkel af grene, som er bundet sammen med guldtråde. Den har ingen torne, for de er gennem årene blevet knækket af og givet som gave fra Frankrigs konger til udenlandske statsoverhoveder. Det er sidenhen blevet bekræftet, at de bortforærede torne stammer fra disse grene.

Tornekronen vises frem ved en andagtsfuld messe hver den første fredag i måneden samt alle fredage i fastetiden klokken 15.00 og derudover langfredag klokken 10.00-17.00. Ved disse messer er det Notre Dames kannik, der bærer den frem. Han er omgivet af ridderne af Den hellige Gravs Orden, den pavelige orden, som har til opgave at beskytte tornekronen.

De fremmødte kan få lov at gøre korsets tegn foran tornekronen og kysse den. Herefter tørrer ridderne den med et klæde.

Se billeder af tornekronen, som forleden blev vist frem i anledning af 800-året for kong Ludvig IX's fødsel og dåb, i billedserien ovenfor. Det var netop denne konge, der er skyld i, at tornekronen er at finde i Paris. I 1239 købte han den af af venetianske pantelånere, som kong Baudoin af Byzans havde pantsat den til.

LÆS OGSÅ: Kristi tornekrone i Notre Dame (hele den spændende historie bag tornekronen)

Besøg også Notre Dames hjemmeside for mere information om tornekrone-relikviet.

Tornekronen, som menes at være den, Jesus bar langfredag, blev udstillet i Notre Dame den 21. marts 2014. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Kronen består af en cirkel af grene, som er bundet sammen med guldtråde. Torne har den ikke, for de op igennem tiden blevet knækket af og givet som gave fra Frankrigs konger til udenlandske statsoverhoveder. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Den franske ærkebiskop Patrick Jacquin bærer tornekronen, mens han leder en procession under markeringen af 800-året for kong Ludvig IX's fødsel og dåb. Paris, 21. marts 2014. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
En ridder af Den hellige Gravs Orden, den pavelige orden, kysser tornekronerelikviet i Notre Dame-katedralen den 21. marts 2014. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Når tornekronen vises frem ved særlige lejligheder i Notre Dame, kan de fremmødte få lov at gøre korsets tegn foran tornekronen og kysse den. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Ridderne af Den hellige Gravs Orden har til opgave at passe på tornekronen. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Beholderen, som rummer tornekronen, er 21 centimeter i diameter, omvundet med guldtråde og smykket med tre små gyldne helgenbilleder. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Den franske ærkebiskop Patrick Jacquin ledsaget af ærkebiskop Patrick Chauvet (t.h.), bærer tornekronen under en procession uden for Notre Dame-katedralen i Paris den 21. marts 2014. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Ærkebiskop Patrick Chauvet viser tornekronen frem. Notre Dame-katedralen ses i baggrunden. Paris, 21. marts 2014. Foto: PHILIPPE WOJAZER/ Denmark
Denne tegning skildrer, hvordan kong Ludvig IX, også kendt som korstogskongen, bringer Jesu tornekrone fra det hellige land hjem til Frankrig. Han bar det selv i procession til Notre Dame-katedralen i 1239.