Billedserie: I ly i kirken efter tyfonen

Overlevende efter tyfonen Haiyan laver mad i en katolsk kirke, som er blevet omdannet til evakueringscenter i Tacloban, Filippinerne, den 10. november 2013. Foto: ROMEO RANOCO Denmark

Tusindvis af filippinere er hjemløse efter tyfonen Haiyans hærgen. Nogle søger tilflugt i de kirker, som stadig står

Tyfonen, der fredag ramte Filippinerne, har lagt byer øde og kostet tusindvis af menneskeliv.

På øen Leyte, hvor der bor cirka 1,7 millioner mennesker, blev hovedstaden Tacloban voldsomt ødelagt af supertyfonen, som jævnede mange huse med jorden og efterlod et stort antal dræbte. Det skriver Ritzau.

En katolsk kirke i byen er omdannet til evakueringscenter, og her kan de hjemløse få midlertidig husly. Se billeder ovenfor.

Filippinerne får husly i en kirke, der er omdannet til midlertidigt evakueringscenter i byen Tacloban, som blev raseret af tyfonen. Fotoet er taget den 12. november 2013. Foto: FRANCIS R. MALASIG Denmark
Redningsfolk samler ligene af ofre for tyfonen i en kirke i Tacloban. Den 12. november 2013. Foto: DENNIS M. SABANGAN Denmark
Katolikker beder i en ødelagt kirke, efter supertyfonen Haiyans hærgen. Tacloban, Filippinerne den 10. november 2013. Foto: ROMEO RANOCO Denmark
En familie har fået husly i en katolsk kirke i Tacloban, efter tyfonen Haiyan forleden lagde store dele af byen øde. Den 10. november 2013. Foto: ROMEO RANOCO Denmark
Santo Nino-kirken i Tacloban står stadig, men er blevet skadet af tyfonen. Billedet er taget den 12. november 2013. Foto: NOEL CELIS Denmark
Børn leger under helgenstatuer i en katolsk kirke, der giver husly til ofrene for tyfonen Haiyan i Tacloban, Filippinerne, den 10. november 2013. Foto: ROMEO RANOCO Denmark
Katolikker beder i Santo Domingo-kirken i Tacloban, den 12. november 2013. Foto: NOEL CELIS Denmark
Denne kirke har mistet taget på tårnet, men står endnu. En politibåd patruljerer i forgrunden. Tacloban, Leyte-provinsen, Filippinerne den 12. november 2013. Foto: FRANCIS R. MALASIG Denmark