Billedserie: Verdens største Maria-statue indviet

Her er hun, den 45 meter høje statue af jomfru Maria, som blev indviet den 1. februar 2013 i Oruro, Bolivia. Foto: JAVIER MAMANI Denmark

Hun er højere end Jesus-statuen i Rio. Se billeder af Maria-statuen i Bolivia, som blev indviet forleden

Verdens største Maria-statue, som står i Oruro, Bolivia, blev indviet ved en ceremoni den 1. februar.

Maria-statuen er 45.4 meter høj, og slår derfor den berømte Jesus-statue i Rio, som måler 38 meter. Jomfruen troner på et 3600 meter højt bjerg syd for La Paz, som er Bolivias anden største by.

LÆS OGSÅ: Jesu mor Maria har sine egne mærkedage

Indvielsen af statuen, som har kostet 1,2 millioner dollars, indledte byens karneval, som ifølge Catholic News Agency er det eneste, der rummer en dans til ære for jomfru Maria.

Statuen er dedikeret til Vor Frue af Socavon, som er minearbejdernes helgeninde. Den originale statue står ved et helligsted i byen Oruro.

LÆS OGSÅ: Hvem var jomfru Maria?

Ifølge den ledende skulptør for projektet Rolando Rocha er monumentet mere end et stykke kunst- og ingeniørarbejde:

"Det er en troshandling, der styrker vores tradition," siger han til Catholic News Agency.

Se billeder af statuen og indvielsen i serien ovenfor.

SE OGSÅ BILLEDSERIE: Jesus i stål, is og sand

Indvielsen blev fejret med festfyrværkeri. Foto: JAVIER MAMANI Denmark
Maria-statuen er 45,4 meter høj, mens Jesus-statuen i Rio, Brasilien er 38 meter høj. Foto: JOSE LIRAUZE Denmark
På et foto fra den 18. januar 2013 ser man skulptører arbejde på en Jesus-statue, som er en del af Maria-statuen, der står 200 kilometer syd for La Paz. Foto: DAVID MERCADO Denmark
Skulptørerne er kommet til vejrs med arbejdet på statuen. 18. januar 2013. Foto: DAVID MERCADO Denmark
Lokale deltager i indvielsen af Maria-statuen, Vor Frue af Socavon, som er minearbejdernes helgeninde. Den 1. februar 2013. Foto: DAVID MERCADO Denmark
Bolivias præsident Evo Morales (i midten) deltog i indvielsen af verdens højeste Maria-statue. Foto: JOSE LIRAUZE Denmark