Se billeder fra et århundredes jul i de små hjem

Juletræet fandt for alvor vej til de danske stuer i århundredets første årti. Kravlenissen bliver rigtig populær i 1950’erne, mens den kolde julefrokost kom på bordet i 60'erne. Museumsdirektør på Tidens Samling Cecilie Ning Hagen fortæller og viser billeder fra hele århundredets juletraditioner

Om to dage er det juleaften. Juletræet er pyntet, stegen er i ovnen, og i vinduet sidder et par nisser ved siden af juledekorationen. Du åbner den sidste låge i julekalenderen og brænder den sidste dag i kalenderlyset.

Du læser måske det julekort, du har fået fra en nær ven og går en tur og ser på det lysende julepynt på gaden. Under træet er der julegaver, som først må åbnes, når vi har danset om træet og sunget julesalmer. Selvom vi har fejret jul i Danmark i over 1.000 år, så har julen ikke altid set ud som i dag. Men hvornår opstår de juletraditioner, vi kender i dag? Og hvor kommer de fra?

På museet Tidens Samling i Odense har man i december kunne opleve julestuer fra 1900’erne frem til 1980’erne, der viser, hvordan vi tidligere har fejret jul. 

Alle fotos: Tidens Samling 

Jul i start 1900 

I begyndelsen af 1900-tallet vinder elskede figurer som julemanden og julenissen indpas i Danmark. Julemanden stammer fra engelsk og amerikansk tradition, mens julenissen er af dansk oprindelse og har rødder i gammel almue-overtro. Oprindeligt var nissen ondskabsfuld. Det var først senere, han blev den hyggelige figur, vi kender i dag.

Julenissen kan spores tilbage til år 1836, hvor den danske kunstmaler Constantin Hansen holder jul i sin lejlighed i Rom, som han har pyntet med nisseophæng. Beretningen om det bliver hurtigt spredt til det danske borgerskab, der tager julenissen til sig, og i begyndelsen af 1900-tallet flytter nissen ind i de danske stuer.

Jul i 1910’erne 

Juletræet kendes helt tilbage fra Tyskland i 1500-tallet, og det første juletræ i et dansk hjem kan dateres til år 1811 hos holstenskfødte Martin Lehmann. Men det er først i 1914 – under 1. Verdenskrig – at juletræet bliver almindeligt udbredt blandt borgerskabet. I de fattige arbejderhjem må man nøjes med at pynte de største grønkålsstokke, og vil man se et juletræ, må man gå på Rådhuspladsen, hvor københavnerne i 1914 kan nyde det første udendørs juletræ med elektrisk lys.

Jul i 1920’erne 

Mange af nutidens julemadstraditioner stammer fra denne periode. Julebordet ville ikke være det samme uden kartofler, sovs og steg eller den lune leverpostej. I 1920’erne begynder danskerne også at bruge julekalendere med paplåger – en tradition, som vi tager til os fra England og Tyskland.

Jul i 1930’erne 

I 1930’erne er vi blevet så glade for julekalendere med paplåger, at vi begynder at producere dem selv. Den ældste danskproducerede julekalender er fra 1930, og snart herefter bliver det også populært med chokoladejulekalenderen og den tredimensionelle julekalender.

Julekortene, der første gang trykkes i Danmark i 1882, bliver almindeligt udbredt i 1930’erne, hvor danskerne også kan opleve juleudsmykning i gaderne.

Jul i 1940’erne 

Mange af de juletraditioner, vi kender i dag, kommer til i 1940’erne. Under besættelsen er der stor interesse for det nordiske, og julefrokosten med øl og snaps samt skikken med Luciaoptog kommer til Danmark fra Sverige.

Også Ris à l’amande, der er en dansk ret fra slutningen af 1800-tallet, slår for alvor igennem som juletradition efter 2. Verdenskrig – ligesom adventskransen, der kom til Danmark allerede omkring 1915, først bliver rigtig moderne i 1940’erne. Her var adventskransen med de hvide lys og røde bånd et stærk symbol på det nationale.

I 1942 får vi det første kalenderlys, som produceres af lysfabrikken ASP Holmblad, og en helt ny tradition opstår i Danmark, hvor fattige familier begynder at lave juledekorationer som en erstatning for et juletræ. ’Selvgjort er velgjort’ og mange bruger december på at lave håndbroderede juletræstæpper af genbrugt sækkelærred og julegaver til hele familien.

Jul i 1950’erne 

Kravlenissen bliver rigtig populær op igennem 1950’erne. Den mest populære kravlenisse er tegneren Frederik Brammings nisser med den runde mund, som blev tegnet tilbage i 1947. Også nisselandskaber med nisser af piberensere er populære i de danske hjem, hvor vi endnu engang finder inspiration i det nordiske og den svenske glögg bliver en dansk juletradition.

Også pakkekalenderen begynder at blive en almindelig juletradition i mange hjem, hvor man enten køber eller selv laver en lang kalender af stof til at hænge på væggen med 24 små lommer, hvori der placeres små beskedne gaver. Ønskesedlen bliver skrevet med inspiration fra stormagasinernes kataloger. På børnenes ønskeseddel er der ønsker som et penalhus, en rød bold, en babydukke ’Lisbeth’ og ’Puk’ som påklædningsdukke.

Jul i 1960’erne 

Den første julekalender i Radio/TV kommer i 1962 på DR1 og hedder ’Historier fra hele Verden’ (fra 1977 ’Børnenes Ulandskalender’). Der er ingen kamp om fjernbetjeningen – der findes nemlig kun en tv-kanal – men til gengæld kan danskerne nu for første gang nyde en julebryg, ’Blålys’ fra Albani Bryggerierne, mens de frydes over det elektriske lys på juletræet i stuen.

I 1960’erne bliver det for alvor populært med svensk halmjulepynt som for eksempel julebukken. Halmjulepynten skal minde os om julenat i stalden i Betlehem, hvor Jesusbarnet bliver født.

Jul i 1970’erne 

I 1970’erne begynder man at stille spørgsmål ved de gamle traditioner og deres betydning. I de mere alternative 70’er-hjem serveres der nøddesteg med råkost i stedet for flæskesteg og andesteg juleaften. Mange af julegaverne under træet er hjemmelavet af genbrugsmaterialer, og due og bordskånere blev dekoreret med kartoffeltryk:

”Det er sjovt selv at lave gaver, både til andre og sig selv.” I 1974 løber Jullerup Færgeby over tv-skærmene for første gang, og i de danske hjem går vi rundt og siger: ”Anton du har revnet dine bukser”.

Jul i 1980’erne

Den mest udskældte julekalender i Danmarks Radios historie bliver vist i 1980. ’Jul og Grønne Skove’ (Poul og Nulle i hullet) udmærker sig ved ikke at handle om traditionel julehygge. I stedet foregår julekalenderen i et hul i jorden, og den ender med at blive DR’s mest udskældte julekalender.

Efter denne fiasko beslutter Danmarks Radio, at julekalenderudsendelserne skal handle om jul og juletraditioner. I 1980’erne ligger der pakker under juletræet med skildpaddefigurerne ’Ninja Turtles’ og de populære kålhoveddukker, der kommer til Danmark fra USA.

Tekst: Cæcilie Ning Hage, museumsdirektør på Tidens Samling. Fotos: Museet Tidens Samling, hvor den gamle julepynt er udstillet.