"Et menneske af en slags, som måske ikke længere laves"
'Provsten' rummer på én gang hjertevarme og er samtidig en nøgtern bog med masser af Norges- og kirkehistorie. Den emmer af tidsånd og portrætterer en stoisk mennesketype, skriver kritiker Erik Skyum-Nielsen
Hvis ikke jeg i starten af maj havde overnattet i min norske fætters arbejdsrum i Oslo, var jeg måske aldrig blevet opmærksom på Jan Jakob Tønseths formidable roman fra 2013 om sin bedstefar, den legendariske præst, kirkehøvding, prædikant og pacifist Kristen Skjeseth.
Men pludselig stod bogen altså dér i reolen! Jeg tog den ud, begyndte at læse og blev straks fanget ind af dens omhyggelige og præcise menneskeskildring.
”Prosten” eller ”Provsten”, som værket hedder, findes ikke på dansk, men ingen, der interesserer sig for kirke og kristendom, bør lade sig afskrække af dens norsk, for det er et pærenemt og lidt konservativt ”bokmål”.
Jan Jakob Tønseth har bygget sin tekst på bedstefarens optegnelser, breve, prædikener og artikler, men har også forsynet fortællingen med sit eget klare, rene, lidt gammeldags tørre stilpræg. Dette viser sig at passe perfekt til bogens jeg-fortæller, den i talende stund 72-årige præst, der på én gang er både ydmyg og stolt, på samme tid stærk i sin tro og sitrende i sin tvivl.
LÆS OGSÅ: Hvad laver en provst?
Handlingen kort
Skjeseth går som ungt menneske (omkring århundredeskiftet 1900) med liv og sjæl op i soldaterhvervet. Siden svinger han som teologisk student i Oslo usikkert frem og tilbage mellem den lutherske ortodoksi og moderne liberalteologi.
Da han er færdiguddannet, tager han job som minearbejder i Nordnorge for på sine egne hænder at mærke arbejderklassens kår. Sin trofaste embedsgerning udfører han som præst i Lofoten gennem tre årtier heraf de 20 år som provst.
Under okkupationen er han aktiv som uforfærdet antinazist og sidder i et år interneret på Grini, men efter krigen tilslutter han sig den såkaldte silkefront og modsætter sig den hårdhed og uforsonlighed, hvormed krigsforbrydere og nazister i Norge behandles – et konsekvent standpunkt set i lyset af hans kristne pacifistiske baggrund!
LÆS OGSÅ: Sjælen på Lofoten
Bogen indeholder både hjertevarme, historie og personportrætter
Som læseren vil have anet, rummer Jan Jakob Tønseths fortælling på én gang hjertevarme og er samtidig en nøgtern bog med masser af Norges- og kirkehistorie. Den emmer af tidsånd og portrætterer en stoisk mennesketype, som måske slet ikke længere laves.
Derudover får man portrætter af digteren Olaf Bull, litteraturhistorikeren Francis Bull, forfatteren Johan Borgen, rigskommissær Terboven og SS-rigsprotektor Richard Heydrich. Dog, hvad man først og fremmest nyder, er tekstens dæmpede intensitet, dens eksistentielle og religiøse alvor og dens fint underspillede humor.
Jo, jeg skal love for, at jeg den aften i Oslo blev fan af Jan Jakob Tønseth og måtte smile, da jeg kom til det sted, hvor radioens vejrmeldinger modtages som intet mindre end en gave fra Gud, simpelthen fordi de reddede så mange af Lofotens fiskere fra druknedøden på Atlanterhavet.
Om forfatteren kan kort oplyses, at han er født i 1947 og debuterede med en digtsamling i 1971. I årene fra 1992 til 2002 udkom hans meget læste trilogi om spanienskæmperen og kommunisten Hilmar Iversen, og for novellesamlingen ”Von Aschenbachs fristelse” (2006) blev han nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Din boghandler vil kunne hjemtage ”Prosten” i enten indbunden eller hæftet (og derfor billig) udgave, og selv vil du modtage et indblik i, hvordan det i brydningstider kan være at leve som en aktiv, kæmpende kristen.
”Prosten” af Jan Jakob Tønseth, 2013, fra forlaget Cappelen Damm. Erik Skyum-Nielsen er kritiker ved Dagbladet Information.