Bryllup

Hvert år bliver mange tusinde par gift i Danmark. De fleste bliver gift på rådhuset, men vielsen kan finde sted, hvor end man har lyst. Den folkekirkelige vielse er stærkt forankret i den danske kultur, og i Danmark forbinder mange kirkebrylluppet med den mest traditionelle vielsesceremoni. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brylluppet er for mange en af livets helt store begivenheder. Man har fundet sin udkårne og afgiver et løfte om, at man vil bruge resten af livet sammen. Men hvilke traditioner er det nu lige, man skal huske, hvis man skal til bryllupsfest? Og hvad er historien bag brylluppet? Læs med, når Religion.dk går i dybden med den danske bryllupstradition

Kærlighed er noget af det smukkeste livet byder på, og mange anser brylluppet for den ultimative kærlighedserklæring. Når man bliver gift, afgiver man et løfte om at elske hinanden for evigt og stå sammen i medgang og modgang.

I dette tema dykker Religion.dk helt ned i brylluppets historie, traditioner og meget andet.

Indhold

  • Forlovelse
  • Vielsen i kirken
  • Bryllupssalmer
  • Bryllupsfesten
  • Bryllupstraditioner
  • Økonomi til brylluppet
  • Hvad tager man på til bryllup?
  • Brudekjolen
  • Brylluppets historie
  • Hvem kan blive gift?
  • Skilsmisse
  • Homoseksuelle vielser
  • Borgerlig vielse
  • Arrangeret ægteskab
  • Tvangsægteskab
  • Tværreligiøse ægteskaber
  • Vielser i andre religioner

Forlovelse

Inden vielsen bliver de fleste par forlovet. Det store løfte om at man vil gifte sig og bruge resten af livet sammen.

I langt de fleste tilfælde er det manden, der går ned på knæ. Det er nemlig fortsat meget sjældent, at en kvinde frier til en mand. Traditionen om at manden frier til kvinden er så stærkt kulturelt forankret, at det selv efter mange års kamp for ligestilling ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt. Hvis kvinden vil fri, skal det ifølge traditionen ske på skudår.

Forlovelsen er ikke bindende og har ingen juridisk værdi, men sådan har det ikke altid været.

Helt op til 1799 var trolovelsen, som løftet om et forestående ægteskab dengang hed, en fuldstændig juridisk bindende aftale, som kun kunne blive afbrudt i ganske få tilfælde, ligesom at skilsmisse stort set var umuligt.

Vielsen i kirken

Lidt mere end hver tredje par bliver gift kirkeligt. Det vil sige, at en religiøs institution forestår vielsen. I Danmark kan alle anerkendte trossamfund forestå en juridisk bindende vielse.

Et bryllup i folkekirken foregår som en gudstjeneste med salmer, prædiken og bøn.

Familie og venner vil samle sig på kirkebænkene, og traditionelt ved heteroseksuelle vielser vil gommen stå ved alteret og vente på brudens ankomst. Mens kirkedørene går op, vil organisten spille indgangsmusik, og bruden vil med sin far i armen gå op ad kirkegulvet til sin kommende ægtefælle ved alteret.

Til ceremonien vil der blive sunget salmer, som parret har valgt i samråd med præsten. Præsten vil fremføre en personlig tale og herefter spørge begge parter, om de vil gifte sig med hinanden. Vielsesceremonien afsluttes ved, at præsten afsiger en bøn for ægteparret.

Bryllupssalmer

Til bryllupsceremonien i kirken er det ofte parret selv, der i samråd med præsten bestemmer hvilke salmer, der skal synges. Grundtvigs “Det er så yndigt at følges ad” er den mest populære bryllupssalme, men der findes flere salmer i salmebogen, der egner sig til bryllup. I denne artikel får du inspiration til at vælge bryllupssalmer til vielsen i kirken.

Nogle præster tillader desuden, at man kan synge sange, der ikke står i salmebogen. Det kan for eksempel være en sang, man forbinder med forholdet og kærligheden. Det er dog ikke alle præster, der tillader dette, og det er i sidste ende præsten, der bestemmer.

Bryllupsfesten

Efter vielsesceremonien vil oftest følge en fest, hvor parret vil fejre det nyindgåede ægteskab med familie og venner. Festen vil ofte blive afholdt i et forsamlingshus, et festtelt eller måske endda et slot, hvis budgettet og lysten er til det.

Mange vælger at holde en reception inden festen. Receptionen vil ofte være mere uformel, og nogle gange vil der blive serveret små anretninger eller bryllupskage, hvis den ikke skæres efter festmiddagen.

Festen vil typisk bestå af en lang middag med flere anretninger, taler, sang, dans og musik. Traditionelt er det brudens far, som holder aftenens første tale. Du kan få 10 gode tips til bryllupstalen her.

Læs også denne artikel, hvor du får et overblik over alle de ting, man skal huske, når man holder bryllupsfest, lige fra bordplan til fotograf.

Bryllupstraditioner

Bryllupper er omgærdet af overtro og traditioner, der måske kan forekomme skøre, men som mange alligevel holder i hævd.

Har man været gæst til et dansk bryllup, har man garanteret set brudgommens venner flå hans sko af og klippe i strømpen - og måske undret sig over, hvorfor gæsterne pludseligt tramper i gulvet, og brudeparret forsvinder under bordet.

I denne artikel kan du blive klogere på 12 af de mest populære bryllupstraditioner, du med garanti støder på til et traditionelt, dansk bryllup.

Økonomi til brylluppet

Selvom bryllupsceremonien er gratis ved både kirkelige og borgerlige vielser, løber udgifterne hurtigt op, hvis man efterfølgende ønsker at holde en bryllupsfest.

En Gallup-undersøgelse fra 2016 viser, at par i gennemsnittet brugte 52.606 kroner på deres bryllup. Ifølge undersøgelsen brugte 15 procent af de mest nøjsomme nygifte op til 4.000 kroner på deres bryllup, og i den anden ende af spektret brugte 22 procent mere end 80.000 kroner.

Undersøgelsen viser også, at de, der bliver gift i kirken, bruger mere end tre gange så meget på deres bryllup som de borgerligt viede.

Et bryllup er altså for mange en bekostelig affære. Selskabslokaler, tøj og mad er især nogle af de poster, der trækker budgettet op, og derudover tager mange efterfølgende på bryllupsrejse.

Der er en række ting, man kan gøre, for at holde budgettet nede. I denne artikel får du 10 tips til et billigere bryllup.

Hvad tager man på til bryllup?

Der findes en række uskrevne regler for, hvad man som gæst bør og ikke bør bære til et traditionelt, dansk bryllup.

Kvinder bør ikke bære:

  • Hvid. Denne farve er forbeholdt bruden.
  • Rød. Farven er et blikfang og stjæler fokus fra bruden. Derudover skulle farven ifølge gammel skik symbolisere, at man er gommens elskerinde.
  • Sort. Farven symboliserer sorg, og hvis den bæres af en af brudeparrets mødre, så skulle det betyde, at hun ikke godkender ægteskabet.

Hvad man har på til et bryllup er meget stærkt kulturelt forankret, og der findes vidt forskellige traditioner rundt omkring i verden. Til et tyrkisk bryllup vil de kvindelige bryllupsgæster ofte bære store, farverige kjoler, i England er der tradition for at kvinder bærer hat, og i Indien vil mange bære den traditionelle dragt sari.

Brudekjolen

Den gulvlange brudekjole i hvidt tyl og delikate blonder er det, de fleste nok forbinder med traditionelt bryllupstøj. Bruden i hvidt og manden i et skræddersyet jakkesæt er det, man typisk ser på kirkegulvet såvel som i rådhuset, men især til borgerlige vielser ser man bruden vælge en anden farve kjole eller et flot sæt tøj med bukser og jakke til.

Brudekjolen har dog ikke altid været hvid. I middelalderen var brudekjolen oftest rød, for man mente, at den røde farve ville holde de onde ånder væk.

I 1800-tallet blev kjoler i lette materialer og sarte farver mere populære blandt borgerskabet, og den hvide kjole blev for alvor gjort populær af den engelske dronning Victoria, da hun blev gift i 1840. En trend, der må siges at have holdt ved.

For mange var kjolens farve ellers ikke noget, man tænkte synderligt over, men den sorte kjole var et populært valg af praktiske årsager, da den skulle kunne bruges efterfølgende. I 1800-tallet begyndte man desuden at bruge slør og brudebuket. Læs mere om brudekjoler gennem tiden her.

I denne artikel får du 10 gode råd til valg af brudekjole.

Brylluppets historie

Den ubetingede, dybe kærlighed har ikke altid været den stærkeste motivation for at indgå et ægteskab, som det er nu. I lang tid har ægteskabet været mere fornuftsmæssigt præget, hvor især ting som økonomi og slægternes sociale status var den primære drivkraft. Nok eksisterede kærligheden, men et ægteskab kunne ikke stå på en forelskelse alene.

Langt op i middelalderen kunne man blive gift, når en pige var 12 år, og en dreng når han var 14 år. Ægteskabet var en form for alliance mellem de to familier og var i høj grad dikteret af slægtens status, arvegods, økonomi og politisk indflydelse.

Ægteskabet var længe styret af fornuft, praktik og familiens vilje, og er det nogle steder fortsat. Det var naivt, hvis ikke utænkeligt, at et ægteskab kunne bero på kærlighed alene, og denne tanke varede ved i Danmark helt op til 1800-tallet, hvor kærlighedsægteskaber begyndte at vinde frem.

Ægteskabet blev længe betragtet som et løfte til Gud, men synet på kirkens rolle i ægteskabet ændrede sig drastisk med reformationen i 1536. Året efter, i 1537, udstedte Christian III en ny kirkeordinans, der blandt andet fjernede kirkens retslige rolle i ægteskabet. Ægteskabet gik dermed fra at være et kirkeligt sakramente til i højere grad at være et verdsligt anliggende.

Hvem kan blive gift?

Ægteskabsloven fremskriver en række regler for indgåelsen af ægteskab.

For eksempel skal man være over 18 år, man må ikke gifte sig med slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende og der skal være mindst to vidner til stede ved vielsen.

Lovene modvirker blandt andet bigami, hvor man har flere ægtefæller, incestuelle forhold, tvangsægteskaber og proformaægteskaber, hvor man gifter sig for at opnå juridiske fordele, som for eksempel opholdstilladelse.

Lovene for indgåelse af ægteskab har naturligvis ændret sig gennem tiden. En af de ældste, bevarede lovtekster i Danmark er Jydske Lov fra 1241, og her står en række af middelalderens ægteskabelige regler formuleret. Der står blandt andet, at man betragtes som ægtefolk, hvis man har boet sammen i tre år, og at kvinden vil miste sin ret til familiens arvegods, hvis hun gifter sig uden deres samtykke.

Ved det 4. Laterankoncil i 1215 blev der desuden stillet krav om lysning i kirken. Inden brylluppet skulle præsten meddele den forestående vielse til forsamlingen, hvor der kunne gøres indsigelser mod brylluppet, så vidt det blev indgået ulovligt. Kravet om lysning blev afskaffet i Danmark i 1969, men praktiseres fortsat nogle steder, herunder i den engelske kirke.

Skilsmisse

Rigtig mange ægtepar ender med at blive skilt. Faktisk viser en undersøgelse af Danmarks Statistik, at lige under halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse.

Man kan som udgangspunkt blive skilt øjeblikkeligt, hvis begge parter er enige, man har levet adskilt i to år, der har været utroskab involveret eller særlige forbrydelser, der påvirker samlivet. Hvis begge parter ikke er enige vil man gennemgå en seks måneders separationsperiode, hvorefter man kan blive skilt.

Skilsmissen har ikke altid været så enkelt, som den er nu. I det fjerde århundrede gjorde man det ulovligt at blive skilt under den romerske kejser Konstantin, og med reformationen i 1536 kom en lov, hvor kun druk og utroskab kunne legitimere en skilsmisse.

Skilsmisse var længe meget skamfuldt, og i begyndelsen af 1900-tallet var det ikke uvant, at man blev udstødt af lokalsamfundet, hvis man var fraskilt. I 1925 blev der indført en ny ægteskabslov, der gav alle ret til at blive skilt.

Ved islamiske skilsmisser er der ofte nogle særlige regler, der skal opfyldes, for at moskéen vil anerkende skilsmissen.

Læs også Kristeligt Dagblads temaside om skilsmisse, hvor du kan få råd, udtalelser fra psykologer, skilsmissehistorier, debat og meget mere.

Homoseksuelle vielser

I 1989 indførte Danmark som det første land i verden registreret partnerskab mellem to personer af samme køn. Verdens første homoseksuelle vielse fandt sted mellem Axel og Eigil Axgil på Københavns Rådhus samme år.

Folkekirken har været mere langsom til at følge trop. Først den 7. juni 2012 vedtog Folketinget en lov fremsat af daværende Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen fra Radikale Venstre, der gjorde det muligt for homoseksuelle par at blive viet i folkekirken på traditionel vis. Her er hvad daværende kirkeordførere udtalte om forslaget dengang.

Det er tilladt for præster i Folkekirken at nægte vielse af homoseksuelle og fraskilte. I det tilfælde skal provsten finde en anden præst til at forestå vielsen.

Denne ret er meget kontroversiel, og hver gang en præst nægter at vie et homoseksuelt par, opblusser debatten i medierne. Skal en folkekirkelig, delvist statsbetalt præst virkelig have ret til at nægte en vielse af et par af samme køn?

Nej, mener lektor i kristendomskundskab Hans Krab Koed. “Offentligt legaliseret homofobi” kalder han det i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad fra 2021.

Mange peger på, at staten legaliserer diskriminerende adfærd ved at fastholde retten og sammenligner det med, at en læge heller ikke kan nægte at operere personer, der ikke er heteroseksuelle.

En meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzau i 2022 viser, at 55,1 procent af danskerne mener, at en præst ikke skal kunne nægte en vielse af par af samme køn. Dette skal dog ikke forstås, som at lidt under halvdelen er imod vielse af homoseksuelle i kirken. I en undersøgelse af Gallup for Sex og Samfund fra 2018 svarer 81 procent, at de mener, at ægteskab og vielse af to personer af samme køn fortsat skal være lovligt i folkekirken.

I en undersøgelse af TV2 fra 2017 svarer hver femte præst, at de ikke vil vie homoseksuelle par.

En del af dem, som taler for at en præst skal kunne nægte at vie homoseksuelle par, mener, at denne ret sikrer præstens religionsfrihed. Thomas B. Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at folkekirken har en lang tradition for at sikre teologisk rummelighed, og at det mindretal af præster, der er imod homoseksuelle ægteskaber, også skal føle sig inkluderet.

Hvor der i Danmark er stor tilslutning blandt folkekirkens medlemmer til vielse af personer af samme køn, deler flertallet af kristne i udlandet ikke samme opbakning.

Borgerlig vielse

En borgerlig vielse betyder, at vielsen ikke er religiøs. Sådan en vielse vil oftest foregå på rådhuset, men man kan også få en giftefoged til at forestå vielsen et andet sted. I nogle kommuner koster det penge, hvis vielsen ikke skal foregå på rådhuset. Vielsen behøver ikke at foregå i den kommune man bor, og man kan godt blive gift på et rådhus i en anden kommune.

Ceremonien tager typisk ikke mere end 10 minutter, og herefter underskriver man en vielsesattest, hvorefter man kan kalde sig ægtefolk.

Ifølge Danmarks Statistisk er det omkring hver anden vielse i Danmark, der er borgerlig og hver tredje, der er kirkelig. De kirkelige vielser inkluderer alle vielser foretaget af godkendte trossamfund i Danmark. Omkring hver tyvende par bliver gift i udlandet.

Hvis man ikke ønsker en kirkelig vielse, men stadigvæk ønsker en særlig højtidelighed, så er en bryllupsceremoni fra Humanistisk Samfund en mulighed. Her vil en celebrant træde i præstens sted og skrive en personlig tale til brudeparret. Der kan indgå sang, digte eller andet, brudeparret har lyst til.

Du kan læse mere om humanistisk bryllup her.

Arrangeret ægteskab

Mange kulturer har historisk gjort brug af arrangerede ægteskaber. I dag er det mest udbredt i Sydasien og Mellemøsten, men man skal ikke mange generationer tilbage, før det også var almindelig praksis i Danmark.

Ved et arrangeret ægteskab er det ofte forældrene, der udvælger en potentiel partner til deres søn eller datter. Han eller hun vil herefter møde partneren og afmærke kemien, og for det meste vil forældrene være lydhøre, hvis de ikke synes om partneren.

Det er stærkt forankret i mange kulturer, at forældrene har indflydelse på, hvem deres søn eller datter gifter sig med. Man stoler generelt på forældrenes ægteskabserfaring og livsvisdom, og ægteskabet er i højere grad et familieanliggende. For mange vil det være utænkeligt at indgå et forhold, hvis forældrene ikke synes om partneren.

Nogle betaler sig desuden til en professionel matchmaker, der ofte vil have et stort udvalg af potentielle partnere og en stor ekspertise indenfor området.

Skikken med arrangerede ægteskaber bliver opfattet negativt i Vesten, hvor man ofte indleder et ægteskab på baggrund af årelange forhold, der beror på allerede eksisterende kærlighed mellem de to parter.

Ved arrangerede ægteskaber er der sjældent tale om tvang, men tvang kan opstå og skal tages dybt alvorligt. Grænsen mellem et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab kan være hårfin, og der kan nemt opstå gråzoner, hvor man kan føle sig presset til at indgå i et uønsket ægteskab af frygt for at skuffe familien.

Tvangsægteskab

Ægteskab ved tvang er ulovligt ved internationale konventioner og dansk lov, og i Danmark straffes det med fængsel, hvis man tvinger andre i ægteskab. Tvangsægteskaber er dog alligevel en realitet i udlandet såvel som i Danmark.

Det er ikke muligt at indfange tal på, hvor mange danskere, som årligt indgår i tvangsægteskaber, og problemets omfang kan derfor være svært at gennemskue. Årsagen bag dette er blandt andet, at det i nogle tilfælde kan være svært at skelne et arrangeret ægteskab fra et decideret tvangsægteskab.

En undersøgelse fra 2018 af ALS Research for Styrelsen for International Rekruttering og Integration viser, at 7-8 procent af minoritetsetniske unge mellem 18 og 29 år i mindre grad eller slet ikke tror, at deres forældre vil lade dem vælge deres ægtefælle selv, hvor det samme gælder for 4 procent af de majoritetsetniske unge.

Minoritetsetniske unge omfatter i undersøgelsen personer af ikke-vestlig oprindelse, og majoritetsetniske unge bruges om personer med dansk og/eller vestlig oprindelse.

At tvinge nogen i ægteskab er en alvorlig krænkelse af personens frihed og rettigheder. Hvis du mistænker, at du eller nogen du kender, er offer for negativ social kontrol, så bør du søge hjælp. Center mod æresrelaterede konflikter, RED, har en døgnåben hotline og krisecentre I Jylland og på Sjælland.

Tværreligiøse ægteskaber

Religionerne ser forskelligt på tværreligiøse ægteskaber, og der kan også være forskelle i religionernes forgreninger eller bare i de forskellige menigheder.

I folkekirken kan en præst nægte at vie et par, hvis de ikke begge er medlem af folkekirken. I praksis sker det dog sjældent, at en præst nægter at vie et par med den begrundelse.

I den katolske kirke kan man godt blive gift med en ikke-katolsk kristen. Hvis man vil giftes med en, som ikke er kristen, skal biskoppen give dispensation.

I islam er der bred konsensus om, at en mand godt må gifte sig med en kvinde, der er jøde eller kristen. En kvinde må dog ikke gifte sig med en mand, der ikke er muslim.

Ortodokse jødiske samfund, som Det Jødiske Samfund i Danmark, tillader ikke tværreligiøse ægteskaber, hvor reformerte jøder i højere grad accepterer at gifte sig med nogen uden for trossamfundet. 58 procent af reformerte jøder i USA er ifølge en undersøgelse af Pew Research Center gift med en, som ikke er jøde.

Hinduismen og buddhismen tillader begge, at man kan indgå ægteskab med en person af anden religiøs overbevisning.

Vielser i andre religioner

En kirkelig vielse behøver ikke kun at finde sted i folkekirken, men kan foregå i alle anerkendte trossamfund i Danmark, så længe i hvert fald den ene part er medlem af det pågældende trossamfund. Ægteskabet vil være juridisk bindende, ligesom hvis det bliver indgået i folkekirken eller rådhuset.

Det er dog ikke alle trossamfund, som er anerkendt i Danmark. Her vil man typisk få en juridisk, borgerlig vielse på rådhuset først, og herefter foretage bryllupsceremonien i trossamfundet.

Bryllupper og ægteskabsceremonier ser vidt forskellige ud, både på tværs af religioner, landegrænser og kulturer.

Et hinduistisk bryllup vil ofte være storslået og fyldt med farver og fest. Til ceremonien vil der blive tændt et bål, og man tilkalder en række af de hinduistiske guder, der kan bringe lykke til ægteskabet. Til selveste festen vil der oftest være enormt mange mennesker, og festlighederne kan strække sig over flere dage.

Ved jødiske bryllupper er der tradition for at det kommende ægtepar ikke ser hinanden en uge op til brylluppet. På bryllupsdagen faster både bruden og gommen, og selve ceremonien foregår i synagogen. Efter ceremonien knuser brudgommen et glas, der symboliserer templets ødelæggelse i Jerusalem i år 70 og desuden markerer starten på festen.

I buddhismen betragtes ægteskab ikke som et religiøst anliggende, og derfor er der ikke noget officielt bryllupsritual, men for mange spiller Buddha dog alligevel en central rolle.

Læs meget mere om vielse i de store verdensreligioner her.

Det traditionelle bryllup er for mange kirkebrylluppet, hvor Gud giver sin velsignelse til ægteskabet. Præsten vil tilspørge bruden og gommen, om de vil gifte sig og herefter afsige en bøn for det nye ægtepar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Til et traditionelt bryllup vil kvinden ofte bære en smuk, bundet buket. Traditionelt skulle bryllupsbuketten være udvalgt af gommen, men den tradition er der ikke mange, som holder fast i. Bruden vil sommetider kaste buketten til selskabets ugifte kvinder, og den, som griber, skulle efter sigende være den næste, som bliver gift. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Den traditionelle brudekjole vil oftest være hvid i tyl eller blonder, men sådan har det ikke altid været. Brudekjolen har ændret sig meget gennem tiden, hvor den både har været rød og sort. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
I 2012 vedtog Folketinget en ny lov, som gjorde at homoseksuelle kunne blive viet i folkekirken på lige fod med heteroseksuelle par. Foto: Sille Arendt/Ritzau Scanpix
Danmark indførte som det første land i verden registreret partnerskab mellem to personer af samme køn i 1989. Siden 2012 har homoseksuelle par kunne blive gift i folkekirken på traditionel vis. Foto: Luis Cortes/Reuters/Ritzau Scanpix
Mange vælger at blive viet på rådhuset. En borgerlig vielse er et alternativ til den traditionelle vielse i folkekirken, og i Danmark bliver de fleste borgerligt gift. Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Dagen inden et traditionelt, hinduistisk bryllup vil bruden samle sig med sine veninder og kvinderne i familien til en henna-fest, hvor de maler hænder og fødder i elegante henna-tegninger. Foto: Ikonica/Masterfile/Ritzau Scanpix
Et bryllup koster mange penge. Par bruger i gennemsnit 52.606 kroner på brylluppet.
Et par, der bliver gift i folkekirken, bruger flest penge på deres bryllup, hvor et par, der bliver gift på rådhuset, i gennemsnit bruger langt færre.