Brudeslør, kage, sokker og vals: Få styr på bryllupstraditionerne

Som det eneste land i verden har Danmark en bestemt melodi, der praktisk tal er designet til brudeparrets dans. Nemlig Niels W. Gades brudevals fra 3. akt af nationalballetten "Et folkesagn." Foto: Sofia Zhuravetc - Fotolia

Har du også undret dig over, hvorfor brudevalsen skal danses inden midnat, og hvorfor den stakkels gom skal miste sine gode sokker? Der knytter sig mange traditioner til et dansk bryllup. Få et overblik her

Et bryllup indebærer mange traditioner, hvoraf en del er gamle, mens andre er af nyere dato. Her kan du få styr på nogle af dem.

Brudevalsen
Det er et smukt syn, når et brudepar danser lykkelige sammen på deres bryllupsdag. At brudeparret i løbet af bryllupsfesten danser en dans helt alene på dansegulvet er en udbredt tradition overalt i den vestlige verden.

Men i de andre lande foregår det som regel til en melodi valgt af brudeparret selv, og det er ofte en romantisk sjæler af nyere dato, som brudeparret har et specielt forhold til.

Sådan er det ikke i Danmark. Som det eneste land i verden har vi nemlig en bestemt melodi, der praktisk talt er designet til formålet. Nemlig Niels W. Gades brudevals fra 3. akt af nationalballetten "Et folkesagn."

Brudevalsen skal i Danmark også danses inden midnat, selv når man er kongelig. Det så man for eksempel, da kronprins Frederik blev gift med kronprinsesse Mary i 2004.

Som de fleste måske husker, skred tidsplanen for brylluppet betragteligt, således at middagen gik i gang næsten to timer senere end planlagt. Derfor måtte brudeparret og gæsterne også haste sig igennem talerne og den stort anlagte middag, ene og alene for at nå dansen inden midnat.

De klarede det med nød og næppe. For det royale par nåede kun at danse ganske lidt til Gades berømte toner, inden midnatsklokken slog, og brudevalsen stoppede. At brudevalsens første trin skal trædes inden midnat er måske en arv fra den traditionelle forestilling om, at bryllupsdagen officielt er ovre ved midnat, og at overgangen fra ugift til gift formelt sker kl. 24.00.

Sløret er nyt
At rive brudens slør itu efter endt dans er også en dansk skik, der i modsætning til, hvad mange tror ikke er særlig gammel. Danske brude har nemlig ikke båret slør i mere end godt 100 år.

Før i tiden havde de en såkaldt brudekrone, der enten var en metalkrone formet som en tiara eller en høj hue af stof med broderier på og hængende bånd i siderne.

Hun kunne også have håret hængende løst for sidste gang. At slå sit hår ud som det også kaldes, når håret hænger løst, var nemlig forbeholdt børn og unge ugifte piger. Gifte koner havde derimod bare at sætte håret ærbart op. Sløret blev set første gang i Frankrig i 1700-tallet og er i dag et udtryk for jomfruelighed.

En udbredt tradition er at rive brudesløret i stykker efter valsen. Jo flere stykker, sløret rives over i, jo større lykke for parret. Og går man til makronerne, kan man samle stykkerne op og forsøge at samle dem ved parrets sølvbryllup.

Sokkerne er gamle
Skikken med brudgommens afklippede sokker er derimod af ældre dato.

Traditionen hænger nøje sammen med udtrykket "nu skal han ikke kunne gøre sine hoser grønne mere." Det vil sige, at han ikke skal have hoser, altså sokker, der er så fine og nye, at han kan gå hen til en anden kvinde og imponere hende, så hun bliver interesseret i ham.

I datidens bondesamfund, hvorfra skikken stammer, var det nemlig kutyme, at en mand iførte sig ene og hele sokker uden huller, når han friede til en kvinde.

Bryllupskage
Bryllupskagen har med amerikansk inspiration udviklet sig til en fleretagers sag overtrukket med marcipan, flødeskum og andre lækkerier, der skal skæres for af brudeparret i fællesskab.

Den gamle danske bryllupskage er derimod kransekage-ringe sat sammen, så de danner et flot svunget horn, der ligger på et fad og er fuld af lækkerier som småkager og fyldte chokolader.