På deres sølvbryllup sagde Alice og Michael ja til hinanden igen

De 25 år har budt på mange udfordringer, både med helbred og familie, men Alice og Michael har holdt sammen. Foto: privat.

I stedet for at starte med hornmusik indledte Alice og Michael deres sølvbryllupsdag med at gentage bryllupsritualets 25 år gamle løfter for hinanden. I kirken

Flyglet sætter i med en rolig medley over Mendelssohns bryllupsmarch. Ind gennem kirkerummet, forbi familie og venner, skrider dagens par. Men Alice og Michael skal ikke giftes.

De fejrer deres sølvbryllup og indleder festen med en gudstjeneste i Bellahøj Kirke, hvor præsten har forberedt en velsignelse af dem. Alice og Michael blev for 25 år siden gift i Vor Frelsers kirke på Christianshavn. Forinde havde de mødt hinanden som medlemmer af Tårnbykoret, og selvfølgelig sang koret for dem i kirken den dag. 

Alice og Michael vidste, at der var flere i deres omgangskreds, som troede, at deres ægteskab ikke ville holde. De havde begge børn fra et tidligere forhold, og blev også gift forholdsvis hurtigt, efter at de havde mødt hinanden.

Alice fortæller: “Derfor aftalte vi dengang, at når vi havde sølvbryllup, ville vi have velsignelsen og træde frem for Gud igen og give vores ja.”

De 25 år har budt på mange udfordringer, både med helbred og familie, men Alice og Michael har holdt sammen. For år tilbage flyttede de til Bellahøjhusene. “Da vi flyttede til Bellahøj, kom vi ned i kirken og følte straks at vi var hjemme der,” siger Michael. De lærte en af præsterne at kende, og talte hen ad vejen om muligheden for at få en velsignelse i kirken, når den store dag kom.

Traditionelle danske sølvbryllupper begynder med hornmusik om morgenen, efterfulgt af morgenkaffe for de fremmødte. Senere, samme dag eller i weekenden, holdes fest for at fejre dagen. Her samles gæster og sølvbryllupspar om at mindes de 25 år, og fejre at ægteskabet har holdt. Så der er allerede en masse traditioner omkring sølvbryllupper. Hvorfor så gå i kirken først?
 
Alice forklarer:

“At sige ja igen er meget smukt, når der er gået 25 år. Da vi blev gift, håbede og troede vi selvfølgelig på at vi ville blive sammen. Men efter 25 år vidste vi, hvad vi sagde ja til, og at stå ved alteret igen, var så stort. Vi har klaret 25 år sammen på godt og ondt, og det er bevis på at kærlighed gør stærk. Og så ville vi fortælle familien, vennerne og ikke mindst Gud at vi også tror på de næste 25 år.”

På selve dagen var alting klar til fest i kirkens lokaler og med mad, som Alice havde forberedt i dagevis forinden. Både Alice og Michael havde glædet sig meget. Under samtalen med præsten havde de aftalt salmerne, blandt andre "En rose så jeg skyde" og bryllupssalmen "Jeg ved en blomst så favr og fin". De fik lov til at pynte kirkerummet med roser og sløjfer på stolene.
 
“Vi kom ind i kirken og gik op ad gulvet; det var sådan en dejlig oplevelse, og at vores gæster sad og var med, er ikke til at beskrive: vi var pludselig unge igen og generte,” husker Alice. At parret havde glædet sig længe, var også med i præstens tale. Selve gudstjenesten var udformet næsten som en kirkelig velsignelse. Så Alice og Michael kunne igen sige ja til hinanden.

Det er ikke helt almindeligt, at sølvbrudepar går i kirke med gæsterne først. Hvordan familie og venner reagerede, tænker Alice lige over, inden hun fortæller:

“Vi har ikke fået nogen reaktion fra familien. Vores venner ryster bare lidt på hovedet af os, men respekterer, at det var det, vi havde lyst til. Siden hen har de udtalt, at det var en smuk oplevelse.”

Rigtig mange familiefester begynder i Danmark i kirken. Barnedåb, konfirmationer og mange bryllupper. Hvad gør det for vores fester med middag og taler, at vi har været samlet i kirken først?

Lektor Hans Raun Iversen fra Teologisk Fakultet kalder kirken for “det bedste opvarmningsband”, og fortsætter:

“Mange kulturformer – teater og koncerter fx – er historisk udviklet af kirkens ritualer.

I dag bliver kirken ofte inddraget i kulturelle fester, ikke mindst familiære. Der er en stærk fornemmelse af, at kun det bedste er godt nok. Derfor skal der også gerne være en optakt, som virkelig løfter festen. Mange gange er det bedst mulige at begynde en familiefest i kirken, hvor alt er stilsikkert – og ingen kommer op at skændes eller lignende. Kirken holder sig som regel beskedent til sit eget ritual, og giver meget plads til, at familien kan feste videre bagefter i løftet stemning, hvor man formår det.”

Alice og Michael fik fejret deres sølvbryllup, lige som de havde drømt om. Alice slutter tankerækken af: “Det var en rigtig dejlig dag, og jeg kunne unde at andre fik den oplevelse. Jeg sidder med tårer i øjnene nu, fordi jeg lige har gennemgået dagen igen, sammen med Michael.”