Dåb før konfirmationen

Unge mennesker, der ikke er blevet døbt som børn skal døbes, hvis de vælger konfirmationen til. Foto: Ritzau Scanpix/Bent K Rasmussen

De fleste bliver døbt som spæde, men folkekirken giver også mulighed for dåb senere i livet. Maria og Cecilie fra Værløse skal for eksempel vælge, om de vil døbes, inden de skal konfirmeres

Ved konfirmationen bekræftes det unge menneske i, at det ved dåben blev Guds barn og fortsat er Guds barn. Men nogle unge er ikke blevet døbt som børn og skal derfor inden konfirmationen døbes i kirken.

I Værløse sogn er Cecilie Line Sommer og Maria Nasgård i den situation. Cecilie Line blev ikke døbt som spæd, da hendes far mente, at hun selv måtte vælge tro, når hun blev voksen.

I Marias tilfælde var det moderens tilhørsforhold til baptististerne, der gjorde, at Maria ikke blev døbt som spæd. Maria er glad for, at hun i dag selv kan vælge, om hun vil tilhøre Den Danske Folkekirke, eller om hun vil være en del af Den Baptistiske Menighed i Danmark.

I øjeblikket går Maria til præst i Værløse Kirke sammen med sine klassekammerater for at få afklaret, om hun skal tilhøre den ene eller den anden menighed. Men Cecilie takker ikke sine forældre for valget. "Jeg ville meget hellere være døbt som spæd, så jeg ikke behøvede at skulle døbes, før jeg skal konfirmeres," fortæller Cecilie.

Både Maria og Cecilie har på hjemmefronten diskuteret tro med henholdsvis deres mor og bedstefar, men det er normalt ikke noget, som de taler med deres venner om, fortæller Maria Nasgård. Ingen af pigerne er endnu helt afklarede med, om de vil konfirmeres, og de deltager begge i konfirmandundervisningen for at få mere viden om kristendommen. På den baggrund vil de træffe deres valg.

Maria siger: "Hvis jeg skulle give et godt råd til andre unge i min situation, så er det at følge konfirmandundervisningen, inden man træffer sig valg, så man ved, hvad man siger nej til."

Hvis pigerne vælger at blive konfirmeret, ved begge, at dåben ikke skal foregå ved en højmesse. Ingen af dem ønsker at blive døbt for øjnene af en hel menighed eller sammen med et spædbarn. "Jeg ønsker ikke at være i centrum ved en gudstjeneste," fortæller Cecilie Line.

Dåben skal dermed for begge piger finde sted umiddelbart efter gudstjenesten overværet af blot den nærmeste familie.

Selv om man først bliver døbt som ung eller voksen, hvor man allerede har fået sit navn, så spørger præsten stadig dåbskandidaten om hans eller hendes navn. Denne tilspørgelse af navnet stammer fra oldkirkens tid, hvor alle dåbskandidater skulle møde op hos biskoppen og oplyse deres navn.

På samme måde er dåbstøjet et levn fra den tid, hvor dåbskandidaterne bar hvide klæder efter dåben for at vise deres nye status som rene, nyfødte kristne. Dengang var det ikke kun spædbørn, der bar hvide kjoler, det var både voksne og børn. Dåbens betydning er med andre ord ens for både børn og voksne. Og selv om mange teenagere ikke vil døbes ved en almindelig højmesse sammen med spædbørn, så er teksterne, handlingerne og betydningen den samme.

For både voksendåb og barnedåb læses den samme tekst om de små børn, der blev båret frem til Jesus. Denne tekst taler nemlig ikke kun om spædbørns hjælpeløshed men også om voksnes hjælpeløshed.