Gud blev menneske: Det er kristendommens inderste rystelse

Måske er vi blevet så optagede af at spekulere over og forsvare, at der overhovedet skulle være en Gud, at vi nærmest synes, at han skal være heldig, hvis han kunne få lov at være lige så virkelig som et menneske, skriver sognepræst og bispekandidat Marianne Christiansen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Mon ikke mødet med andre religioner genopliver vi kristnes undren og glæde over den fantastiske og omvæltende kraft, der ligger i forkyndelsen af, at Gud er blevet menneske, spørger bispekandidat Marianne Christiansen

Hvad vil det sige, at Gud blev menneske?

Det betyder, at Gud giver sig til kende i denne verden som mennesket Jesus. I hans liv hvad han gjorde og sagde, - og i hans død og opstandelse viser Guds mening sig. I ham bytter Gud plads med mennesket. Gud bliver skrøbelig og dødelig, og giver samtidig os del i det, der ellers er det guddommelige: Evighed og fuldkommen kærlighed. Sætningen: Gud blev menneske er et paradoks. Det er modsætninger, der bliver holdt sammen, og alligevel bliver ved med at være modsætninger. Det er kristendommens inderste rystelse. Det kan også siges sådan: Lyset skinner i mørket; Livet er gået i døden; den mindste er den største. At Gud sætter sig i menneskets sted, betyder at hvert menneske må se på sig selv og andre som én, Gud er hos og i.

LÆS OGSÅ:Gud blev menneske: Det er verdenshistoriens største Big Bang

Maria blev gravid med Jesus udenfor ægteskab. Han blev født i fattigdom, og var flygtning. Hvad kan vi bruge det til, når vi taler om menneskeværd?

Solidariteten med det udsatte, foragtede og magtesløse menneske er kernen i evangeliet. Gud sætter sig i menneskets sted. Hvert menneske har guddommeligt værd.

LÆS OGSÅ:Muslim: Hvorfor omtales Jesus som Guds søn, når Gud ikke er et menneske?

I andre religioner vækker det forargelse, at kristendommen tale om, at Gud blev menneske. Er den undren og forargelse gået tabt i kristendommen?

Den bliver i hvert fald ofte glemt, men jeg tror aldrig, den går tabt, for den er kristendommens væsen. Kristendommen har påvirket vores kultur så stærkt, at vi tager det som en selvfølge, at mennesket er målestokken for virkeligheden. Og måske er vi blevet så optagede af at spekulere over og forsvare, at der overhovedet skulle være en Gud, at vi nærmest synes, at han skal være heldig, hvis han kunne få lov at være lige så virkelig som et menneske. Samtidig mister menneskelivet værdi, fordi vi ikke tør tro på, at der er evig værdi i det, og at alle mennesker er fælles i deres menneskelighed over for Gud. Men mon ikke netop mødet med andre religioner genopliver de/vi kristnes undren og glæde over den fantastiske og omvæltende kraft, der ligger i forkyndelsen af, at Gud er blevet menneske?

LÆS OGSÅ:
Katolsk biskop: At Guds søn blev menneske er et mysterium

Hvordan vil du inddrage det, at Gud blev menneske, i din prædiken juleaften?

Det er ikke noget, jeg vil inddrage. Det er selve lyset, kilden, udgangspunktet for, at der overhovedet skal prædikes og fejres jul. Forhåbentlig kommer prædikenen ikke til at dreje sig om andet. Og alligevel kan den kun nærme sig og røre ved en lille flig af det store mysterium, at Gud blev menneske.

Marianne Christiansen er sognepræst og bispekandidat til Haderslev Stift.