Gud blev menneske: En skandale

Der skal ikke dufte af Chanel No. 5 i kirken juledag, men af krybbe og stald, kors og død, mener biskop Elisabeth Dons Christensen

Hvad vil det sige at Gud blev menneske?

"Noget helt nyt og anderledes er sket. Gud er gået ind i vores historie. Ind i verdenshistorien og ind i hvert enkelt menneskes historie. Gud er gået ind i vores verden, som den, vi er. Gud kender os og livet, for Gud har selv levet et liv som vi lever det: Lige så sårbart. Lige så udsat. Lige så forkrænkeligt. Gud er ikke en fjern og ophøjet Gud, urørlig over for al vores nød og pine. Med englenes frydesang er en ny fredstid på vej ind i verden: Guds fred for alle os, der sidder i mørke og dødens skygge og er bange for vore liv og vore kære og verden med."

LÆS OGSÅ: "Gud er nær for alle mennesker"

Maria blev gravid med Jesus uden for ægteskab. Han blev født i fattigdom, og var flygtning. Hvad kan vi bruge det til, når vi taler om menneskeværd?

"Ethvert menneske er på forhånd og før alt andet uendeligt elskværdigt (værdigt til at blive elsket). Et Guds barn: ikke god, men altid god nok til at blive elsket og taget vare om, som det menneske han eller hun er. Den røde tråd i kristendommen er først: Guds kærlighed, som vi kender den ved Jesu Kristi menneskeliv og død for vores skyld. Dernæst: fordi du selv er elsket og godkendt af Gud, så gå selv ud og gør ligeså over for dit medmenneske. Gør det af glæde over selv at være elsket. Og kan vi ikke det, så må vi gøre det af pligt, fordi vi har lært, at ethvert menneske er et menneske som os selv. Med de samme tanker, behov og drømme. Det er en absolut værdi i vores kristne kultur, som én gang opstået, én gang udsagt, aldrig kan glemmes og altid vil pirre os og kulturen til at se et andet menneske, som vi selv gerne vil ses på."

LÆS OGSÅ: Gud blev menneske: Det er verdenshistoriens største Big Bang

I andre religioner vækker det forargelse, at kristendommen taler om, at Gud blev menneske. Er den undren og forargelse gået tabt i kristendommen?

"Ja, alt kan blive en vane. Og var vi ikke lige opflasket med den tanke, ville det nok også give mere forargelse. For det er jo dybest set en forargelse for både jøder og grækere og helt almindelige mennesker, en 'skandalon' som det hedder på græsk. Og den skandale er nok en, vi skal huske os selv på, om ikke andet så hvert år ved juletid og påsketid, ellers kan vi nemt komme til at glemme det helt radikale og nye: At ethvert menneske på hele denne gode/slemme jord er et menneske som jeg selv. For det er virkelig et sandt billede på Guds kærlighed til os. At Gud elsker os så højt, at selv en krybbe og et kors ikke var for stort et offer, det er både en skandale og en himmelsk gave, at alle mennesker uanset deres omstændigheder, evner, gode eller onde handlinger har lov at komme til Gud og høre Gud til."

Hvordan vil du inddrage det, at Gud blev menneske i din prædiken juleaften?

"Jeg skal som biskop desværre ikke prædike juleaften, men juledag, men teksten er jo den samme, så de tanker, jeg har givet udtryk for her, vil altid presse sig på, sagt i kort form: Det kristne evangelium er altid for de fortabte, de udstødte, de marginaliserede, dem der ikke kan finde ud af det hele selv, og som derfor er afhængige af at vide sig omfavnet af Guds kærlighed - i livet såvel som i døden. Den gruppe hører jeg selv til og er derfor altid den første anfægtede, modtagende og lyttende tilhører ved enhver gudstjeneste. Også dem, jeg selv afholder og min egen prædiken."

LÆS OGSÅ: Prædikentekst til juleaften

"Så et eller andet sted så skal der ikke dufte af Chanel No. 5 i domkirken juledag, men af krybbe og stald, kors og død. Og helt sikkert skal vi også synge Brorsons: Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum, med femte strofe:

Hvi skulle herresale
Ej for dig pyntet stå?
Du havde at befale,
Hvad end du peged på.
Hvi lod du dig ej svøbe
I lyset som et bånd
Og jordens konger løbe
At kysse på din hånd?

Elisabeth Dons Christensen er biskop i Ribe Stift.