Er dåb ved neddykning kendt i Nordeuropas lutherske kirker?

En ung svensk kvinde fortæller, at hun som baby blev døbt ved neddykning - af sin far, der var biskop! Det sætter tanker om Nordeuropas lutherske kirker og neddykningsdåb i gang hos interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Mens jeg sidder her i Trondheim i Norge og deltager i ”European LWF Church Leadership Consultation” sammen med repræsentanter for 44 lutherske kirker i Europa, kan jeg forstå, at man i Danmark er begyndt at debattere ”Neddykningsdåb i folkekirken”.

I urkirken blev de første kristne døbt med neddykningsdåb, men da jeg i 1950 blev døbt i Øster Svenstrup Kirke, skete det på den måde, som alle barnedåb finder sted i folkekirken i dag, nemlig som en overøsningsdåb. Da jeg er sammen med talrige biskopper og teologer, synodeformænd og kvinder og andre kirkeledere, tænkte jeg, at jeg ville undersøge, hvordan man i deres kirker håndterer dette spørgsmål.

Det første interviewoffer var en ung svensk kvinde, som jeg sad og spiste den lækreste norske suppe sammen med. Hun var teologistuderende og for 26 år siden blev hun døbt af sin far, der dengang var biskop. Til min store overraskelse viste det sig, at hun som baby var blevet døbt ved neddykning. Præsten, der altså også var biskop, havde blot fjernet dåbsfadet og nedsænket sin datter i døbefonden. Hun fortalte om, at da hun skulle konfirmeres, var der flere af hendes kammerater, der ikke var blevet døbt som børn.

På en konfirmationslejr ved en sø var de blevet døbt i en sø ved neddykning. Egentlig var hun lidt misundelig på dem, for hun og hendes kammerater syntes faktisk at det var ”cool” at blive iklæde hvide dragter og så døbt ude i søen. Efter Svenska Kyrkans kirkeordning er der ikke noget til hinder for, at børn eller voksne kan blive døbt ved neddykning, men det er hovedsagelig konfirmander, der døbes på denne måde.

Dernæst løb jeg ind i en præst fra en af de lutherske kirker i Tyskland. Ifølge ham var der ingen teologiske eller kirkeordningsmæssige problemer mht. dåb med neddykning. Det sker typisk ved særlige begivenheder, for eksempel hvor hele menigheden drager ud til en sø, og der så ved den lejlighed bliver døbt flere voksne og børn, og det kan så foregå med neddykning.

En norsk biskop fortalte mig, at dåb med neddykning forekommer i den norske lutherske kirke. Det er dog især konfirmander, der døbes med neddykning, men der er også eksempler på, at små børn er blevet døbt på denne måde. Han mindede dog om, at det kræver en særlig teknik for at undgå at den, der døbes ikke drukner eller i det mindste ikke får vand i lungeren. Det virkelig overraskende for mig – og det ville det sikkert også være for mange lutherske nordmænd – var, at der for få år siden var blevet bygget en luthersk kirke – med et dåbsbassin forrest i kirken!

En af mine gode venner i Finland, der var blevet biskop, fortalte mig, at der hverken var teologiske eller kirkeordningsmæssige problemer med neddykningsdåb i den finske lutherske kirke, men det var meget sjældent, at det forekom. Efter hans opfattelse var der en forbindelse mellem neddykningsdåb og indflydelsen fra den ortodokse kirke (og det kunne måske også være tilfældet i Sverige, tænker jeg). Han fortalte mig om en alkoholiker, der ønskede at blive døbt i den sø, som han boede ved.

Det ønske efterkom ville præsten gerne imødekomme, og præst og dåbskandidat gik ud i søen for at forreete dåben. Men da præsten havde neddykket dåbskandidaten under vandet, forsvandt han for præsten. Han var dog ikke druknet, men var svømmet væk under vandet. Bagefter fortalte han, at dåben for ham betød et nyt liv, og det skulle altså fejres med en længere svømmetur under vandet.

Mens jeg skriver dette, er programmet om klimaforandringer begyndt. Det er de unge – de såkaldte “young reformers” – der står for oplægget, og måske var det vigtigere for mig at forholde mig til den globale opvarmning og de udfordringer, som det stiller os overfor, end om dåb skal foregå som overøsning eller neddykning. Den eneste forbindelse, der er mellem disse to emner, har med klimaet her i Nordeuropa at gøre.

Dåb med neddykning i døbefonde blev afskaffet ikke af teologiske grunde, men det var for farligt at neddykke små børn i det kolde vand i døbefonden og derfor gik man over til overøsning. En af dem, jeg interviewede, mente dog, at man skulle arbejde på at løse det problem ved at opvarme vandet i døbefonden.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og har sit eget blogunivers, som kan besøges her.