Dåb symboliserer oftere danskhed end kristentro

Mange forældre kender ikke dåbens teologiske betydning. For dem handler dåb mere om det at være dansker end om at være kristen, viser ny undersøgelse. Forskere er overraskede

Når man som forældre står med et nyfødt barn, er det ikke en selvfølgelig beslutning, om barnet skal døbes eller ej. Ofte må der en grundig forhandling til forældrene imellem, særligt hvis den ene er troende og den anden ikke er.

Men vælger forældre at få deres spædbarn døbt, er grundene til det overraskende alsidige - og ikke nødvendigvis særligt teologiske. Det viser en undersøgelse, som Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet har offentliggjort i maj.

"Det kom bag på os, at der var så mange, som faktisk valgte dåb af ikke-religiøse årsager," siger Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog og den ene af forskerne bag undersøgelsen "Dåb eller ej?"

Ifølge Astrid Krabbe Trolle betragter en tredjedel af de forældre, de har talt med, dåben som mere bundet til medborgerskab end til kristentro.

For at undersøge forældres beslutninger omkring barnedåb har Astrid Krabbe Trolle og teolog Karen Marie Leth-Nissen interviewet 25 forældre i Sydhavn Sogn. Deres rapport bygger på interviewene og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.042 forældre foretaget af YouGov.

Indtil 1847 skulle alle danske børn døbes, og tvangsdåb var et anvendt middel over for fx baptisters børn. Men selv om dåb ikke længere er påkrævet for danske borgere, lever idéen om båndet mellem dåb og danskhed videre, forklarer Astrid Krabbe Trolle.

"Selv om vi har religionsfrihed, og selv om vi i princippet har mulighed for at vælge alle religioner, så har stadig en stat-kirke-ordning, hvor folkekirke og stat er forbundet. Dermed får folkekirken en national funktion, som også afspejler sig i vores materiale."

I undersøgelsen spurgte forskerne blandt andet om, hvorfor forældre får deres børn døbt. Her svarede 32 procent, at "det er en del af det at være dansk at være døbt".

Det betyder dog ikke, at dåb bruges til at demonstrere danskhed i mødet med de nydanskere, der har en anden religion og kultur. Astrid Krabbe Trolle henviser til religionssociologen Peter Lüchau, der har undersøgt forholdet mellem dåb og geografi. Han har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem en høj andel af indvandrere i beboelser og dåbsfrekvens hos etniske danskere:

"Én ting er, at dåbstallene kan være lidt lavere, fordi der strukturelt er flere folk af anden etnisk herkomst, som ikke vil have dåb i folkekirken. Men det har ikke nogen kulturel betydning. Det er ikke sådan, at man signalerer sin danskhed og sin kristendom ved dåb i mødet med andre religioner," fastslår Astrid Krabbe Trolle.

I Luthers lille katekismus lyder det blandt andet om dåben:

"Hvad giver eller nytter dåben? Den virker syndernes forladelse, forløser fra død og Djævel og giver den evige salighed til alle, som tror, som Guds ord og løfte lyder."

Dåbsforældrene i spørgeskemaundersøgelsen havde mulighed for at vælge flere grunde til deres beslutning om at lade deres barn døbe. Men blandt spørgeskemaets opstillede muligheder indgik ikke klassiske teologiske formuleringer fra hverken Luthers lille katekismus eller folkekirkens øvrige bekendelsesskrifter.

Det skyldes ifølge Astrid Krabbe Trolle, at svarmulighederne bygger på blandt andre præsterne fra Sydhavn Sogns erfaringer med dåbsforældre i dag. De erfaringer peger på, at forældre sjældent bruger klassiske teologiske formuleringer som årsag til at vælge dåb.

For ikke at lukke nogen årsager ude i undersøgelsen, er svarmulighederne på spørgeskemaet imidlertid suppleret af et felt, hvor de adspurgte forældre kunne angive en anden årsag til dåb end de givne.

Astrid Krabbe Trolle medgiver, at mulighederne på spørgeskemaet viser, at forskergruppen bag rapporten på forhånd har anset en ren teologisk årsag til dåb som usandsynlig:

"De fleste dåbsforældre er jo ikke skolet i teologi. De fleste er "unchurched" ("ukirkede", red.), det vil sige: At de faktisk ikke kommer i kirken og derfor ikke kender det teologiske indhold."

Hun peger på, at ingen af de adspurgte dåbsforældre under "Andet" har angivet årsager til dåb, der spejler ordlyden i bekendelsesskrifterne.

Til gengæld fyldte et andet svar godt op i dette felt. For selv om forskerne havde gennemarbejdet svarmulighederne med respons fra blandt andre præsterne i Sydhavn og Landsforeningen af Menighedsråd, var der én svarmulighed, de ikke havde forudset, der ville blive brug for.

Flere forældre angav, at de havde valgt dåb, for at barnet senere skulle have mulighed for at vælge selv - den samme formulering, som mange forældre valgte som årsag til deres fravalg af dåb.

Ifølge Astrid Krabbe Trolle skyldes det en øget grad af individualisering:

"Selve fortællingen om, at vi alle sammen kan vælge frit, og at vi alle sammen er individualiserede og derfor ikke kan tage religiøse valg på andres vegne, er så stærk, at den går igen i alt vores materiale."

Samtidig tyder det på, at mange forældre er teologisk uskolede. Teologisk set tages trosbeslutningen i dåben, men forældrene synes, den bliver taget, når børnene konfirmeres, forklarer Astrid Krabbe Trolle og uddyber:

"Det afspejler, at forældrene ikke er klar over, hvad dåben betyder i forhold til konfirmation," siger Astrid Krabbe Trolle