For to år siden fejrede den katolske kirke "Troens år"

Lars Messerschmidt. Generalvikar i den katolske kirke i danmark. (Stedfortræder for biskoppen)   Har ...

"For at forstå aflad må man indse, at synd har konsekvenser. Syndstilgivelse genopretter forholdet til Gud og mennesker, men udsletter ikke alle konsekvenserne," siger katolsk generalvikar Lars Messerschmidt. Foto: Leif Tuxen.

År 2012- 13 er en fest for katolske kristne verden over. Den katolske kirke fejrer Troens år, og i den anledning kan katolikker vinde fuldkommen aflad. Læs eller genlæs artiklen om Troens år fra 2013

I anledning af fejringen af Troens år har paven bevilliget et særligt aflad, der kan vindes, hvis den troende opfylder kirkens særligt foreskrevne betingelser. Hvis man som katolik ønsker at forkorte eller afvende sin tid i skærsilden, skal man følge de anvisninger, som den katolske kirke globalt og nationalt har udstukket.

Troens år blev udråbt af Pave Benedikt XVI den 11. oktober 2011 for at mindes 50-årsdagen for åbningen af 2. Vatikankoncil. Året begyndte den 11. oktober 2012 og afsluttes den 24. november, festdagen for Kristi Konge, der fejrer Kristi kongedømme på jorden og i himlen. Pave Benedikt begrundede initiativet med, at de kristne er i troskrise. På den baggrund opfordrede paven hele den katolske kirke til at fokusere på selve troen og lave forskellige tiltag, der kan genoplive trosengagementet hos de kristne.

LÆS OGSÅ: Åby-korset på katolsk vandring gennem Danmark

Anordninger for aflad
Ifølge den katolske dogmatik kan alvorlige synder have konsekvenser, som udløser en straf, der skal afsones i skærsilden, som ifølge den katolske dogmatik er en tilstand, den frelste befinder sig i mellem det jordiske liv og himlen. For at opnå aflad må man udføre bestemte bodshandlinger som symbol på ønsket om tilgivelse. Det kan for eksempel være at besøge et valfartssted, bede bestemte bønner og udføre fromhedsøvelser, hvoraf nogle ting giver delvis, andre fuldkommen aflad.

Katolikker verden over kan i løbet af Troens år vinde fuldkommen aflad ud fra følgende tre generelle anvisninger:

1. Ved at deltage i mindst tre prædikener eller foredrag om Andet Vatikankoncil eller Den katolske Kirkes katekismus.

2. Ved at valfarte til en af de romerske hovedbasilikaer eller én af katakomberne og dér deltage i en liturgi eller i det mindste tilbringe en passende tid i andagt.

3. Ved på en dag i løbet af Troens år besøge det sted, hvor de blev døbt og dér forny deres dåbsløfter.

For katolikker i Danmark har biskop Czeslaw Kozon udpeget en række særligt udvalgte kirker landet over, hvor afladen kan opnås kombineret med deltagelse i pilgrimsvandringer til Åsebakken og Øm. De udvalgte kirker er Sct. Ansgar, den katolske domkirke i København, Vor Frue Kirke i Aarhus, Sct. Albani Kirke i Odense, Sct. Mariæ Kirke i Aalborg og Sct. Nikolaj Kirke i Esbjerg.

Men afladen får man ikke bare ved automatisk at udføre de foreskrevne anordninger. Anger og ønsket om at leve syndfrit er en betingelse, som gør, at vinding af aflad ikke er så let og mekanisk endda. For det hører med til det at vinde fuldkommen aflad, at den troende tager oprigtig afstand fra alle synder, også de mindre.

LÆS OGSÅ: Tror katolikker stadig på skærsilden?

Aflad anno 2013
Begrebet aflad er ofte forbundet med fordomme, der stammer fra afladsmisbruget i den katolske kirke før reformationen. Generalvikar i den katolske kirke i Danmark Lars Messerschmidt definerer aflad som det at gøre vore fejltagelser og synder godt igen.

Forsoning består af to elementer: Tilgivelse fra Guds og hinandens side og genoprettelse af de skader, vore fejl har forårsaget. Dette sidste overses ofte. Vores synder sætter en kædereaktion af negative konsekvenser i gang og det er kun Kristus, der kan genoprette alt. Det gør han blandt andet gennem kirken, som er de helliges samfund. Aflad er kirkens konkrete hjælp til at få regnskabet helt eller delvis afsluttet, det vil sige hel eller delvis eftergivelse af den gæld, vi kommer i ved vore forkerte handlinger.

Aflad er ikke syndsforladelse, men eftergivelse af straffen for synden. Forladelse af alvorlige synder kan, ifølge kirkens dogmer, kun opnås i skriftemålet eller ved fuldkommen anger, der grunder i kærlighed til Gud. Syndsforladelse er et udtryk for Guds suveræne handlen og betyder, at mennesket ikke selv kan opnå tilgivelse, men kun bede om den.

For at forstå aflad må man indse, at synd har konsekvenser. Syndstilgivelse genopretter forholdet til Gud og mennesker, men udsletter ikke alle konsekvenserne. Man kan måske sige, at syndstilgivelsen for eksempel i skriftemålet skal følges op af en personlig indsats for at genoprette al skade. Uden en sådan indsats kan man tvivle på angerens oprigtighed, siger Lars Messerschmidt og forklarer, at aflad er et udtryk for, at kirken er solidarisk med synderne.

Det evige aflads paradoks
Morten Skovsted, der er sognepræst i Hjortshøj-Egå, har svært ved at sætte sig ind i tankegangen bag den katolske kirkes tiltag.

Det virker meget fremmed for mig, og jeg var nødt til at læse opslaget en ekstra gang for at sikre mig, at det var alvorligt ment. Jeg finder det ret paradoksalt, at man på den ene side har opbygget et avanceret aflads-system, og så alligevel skriver med små bogstaver til sidst, at det eneste, der i sidste ende nytter, er oprigtig anger og from, katolsk praksis, siger Morten Skovsted.

LÆS OGSÅ: Katolik: Vi lever i et tæt fællesskab med de døde

Den katolske kirke har altid lagt stor vægt på kirken som institution og nødvendig formidler af Guds nåde. Det er også det, der er på færde her, formodentlig som en slags kampagne mod den afkristning og sekularisering, som også er den katolske kirkes udfordring. Som lutheraner er jeg bare skeptisk over, at man på den måde skyder kirken ind mellem Gud og mennesker. Guds tilgivelse kan man sagtens få uden kirkens hjælp.

Artiklen blev første gang bragt i november 2013