Forskere undviger Martinus

? Der er elementer i Martinus' kosmologi, der fuldstændig matcher tidsånden, nemlig hele væksttanken, som han har hentet fra teosofien, og hvor det gælder for det enkelte menneske om hele tiden at bevæge sig opad til et højere plan, forklarer teolog Tom Thygesen Frederiksen, akademisk medarbejder på Dialogcentret

Den akademiske verden har berøringsangst over for spiritualisten og nordjyden Martinus Thomsen

Martinus falder uden for den traditionelle nordeuropæiske, protestantiske tænkningstradition. Han er en fremmed fugl, fordi han tænker i baner, som vi ikke er vant til at tænke i i vores vestlige filosofi, idet han bevæger sig på grænsen mellem filosofi og religion, spiritualitet og mysticisme. Men i virkeligheden er han måske langt mere international, end en del af den danske protestantiske oplysnings-agenda egentlig tillader, mener Jesper Garsdal, der er ekstern lektor ved Afdeling for Idéhistorie på Aarhus Universitet.

Netop fordi han er så anderledes, mangler man endnu en egentlig videnskabelig forskning i Martinus' kosmologi, men i den akademiske verden er der en udbredt berøringsangst over for denne mærkelige mand fra Nordjylland, der mente at kunne forklare livets og universets gåder.

- Man er simpelthen bange for at blive til grin. Derfor har ingen for alvor turdet beskæftige sig med ham på videnskabeligt plan. Fordi han er en ulærd mejerist, der taler ud af et symbolsprog, som er uvant, hvad enten man er protestantisk kristen eller oplysningstænker. Der er så samtidig det med Martinus, at han falder uden for vores idéer og accept af, at "almindelige mennesker" rent faktisk kan have nogle fantastiske idéer om verden.

Jesper Garsdal fremhæver som noget af det særlige ved Martinus' lære, at han med sine symboltegninger - som følger teksterne i hans hovedværker - har formået at visualisere sin kosmologi.

- Den kombination af tekst og symboler ser jeg som noget helt specielt. Samtidig har han udviklet en meget venlig kosmologi, og det tror jeg tiltaler en del mennesker. Det generelle budskab er jo kærligheden og tolerancen, i hvert fald i egen selvforståelse.

Da Martinus-bevægelsen er løst organiseret, uden egentlige medlemmer, står det hen i det uvisse, hvor stor "menigheden" er, men på det kristne rådgivnings- og videncenter om nye religioner, Dialogcentret, skønner man, at der er tale om en forholdsvis lille, men aktiv, gruppe.

- Der er elementer i Martinus' kosmologi, der fuldstændig matcher tidsånden, nemlig hele væksttanken, som han har hentet fra teosofien, og hvor det gælder for det enkelte menneske om hele tiden at bevæge sig opad til et højere plan, forklarer teolog Tom Thygesen Frederiksen, akademisk medarbejder på Dialogcentret.

Samtidig er der så ifølge Tom Thygesen Frederiksen andre ting, der ikke passer til samtiden, fordi man i dag helst vil plukke lidt hist og her og skabe sin egen patchwork-religiøsitet. I Martinus-sammenhæng overtager man et altomfattende system, der ikke rigtig giver plads til så meget andet, endsige en kritisk distance.

Faren ved sådan nogle store kosmologier er, at de nemt kan gøre mennesker verdensfjerne og nemme at bedrage, mener Tom Thygesen Frederiksen. Et andet problem er, som han ser det, at karmatanken også spiller en stor rolle i Martinus' tænkning.

- Det giver nogle etiske problemer, og når vi skræller alt det smukke væk, er det i høj grad en "du er din egen lykkes smed"-religiøsitet.