"Historier om munke-utugt var protestantisk propaganda"

Historierne om skørlevned blandt katolske gejstlige er en fordom, de fleste af os stadig har. Se på historierne om misbrug af børn i den katolske kirke i dag, siger religionssociolog Morten Warmind i et foredrag på Esrum Kloster

"Sømanden sagde til nonnen: 'Fy da!' Og da sømænd jo ellers er kendt som nogle frække fyre, siger det jo lidt om, hvor slemt nonnen talte til ham."

Den slags historier om nonners letfærdige levevis og munkes fordrukne ditto har vi mange af, indleder religionssociolog Morten Warmind, ph.d. fra Institut fra Tværkulturelle og Regionale Studier, søndag sit foredrag Halløj i klostrene i Esrum Kloster og fortsætter med et eksempel:

I Boccachios Decameron kan vi læse om en mindre from munk, der lister en skønjomfru ind i sin aflåste celle. Han opdages af abbeden, der hører utugtige lyde fra kammeret. I stedet for at angre lægger munken en fælde for abbeden: Han forlader cellen og låser skønheden inde alene, siger Warmind med den gode fortællers velvalgte pauser.

Da abbeden vil gribe ham på fersk gerning og træder ind i rummet, gribes han i stedet selv af samme syndige lyst, for som Boccachio skriver: Han var jo trods alt et menneske. Og siden blev det ham umuligt at straffe den snu munk, og i stedet sørger de sammen for at gentage arrangementet for fremtiden også.

LÆS OGSÅ: Hvordan klarer man sig uden sex? (Svar af katolsk generalvikar)

Den smukke, kalkede foredragssal i Esrum Kloster dannede søndag ramme om første skud i en foredragsrække i samarbejde med kulturfestivalen Golden Days, der i år sætter spot på begrebet tro i vores kultur.

Salen er fuld, og publikum består mest af det grå og engagerede guld, som engageret ler af de pikante fortællinger.

Solen skinner gennem de dybe vinduer og er med til at genskabe det
liv, som salen engang har været ramme om. Et liv, som ifølge Warmind har været reguleret af især to grundlæggende skrifter: Bibelen og Benedikts Regel, som er nedskrevet af abbed Benedikt i den helt spæde middelalder omkring år 500 og har reguleret klosterlivet siden.

SE OGSÅ: Tema om den katolske kirke

Benedikts regel er muligvis baseret på hærens regelsæt, siger Warmind og fortsætter med eksempler på regelsættets strenghed:

Munke må ikke forlade klostrene, og når de er tvunget til det, skal de for de andre munke tie om deres oplevelser ude og kaste sig ned og bede straks ved hjemkomsten hvis profan tale skulle have overmandet dem på vejen.

Klostrene skal altså beskyttes mod al ond indflydelse fra verden uden for murene. Og det er netop denne afskårethed fra den profane verden, som har affødt de mange rygter om skørlevned, siger Warmind:

Disse mærkelige, lukkede institutioner med oplyste og belæste mænd og kvinder kan ikke undgå at skabe mistænksomhed udenfor. Hvad sker der egentlig inden for disse porte? Kan det være rigtigt, at nonner og munke kun tilbeder Gud og Jomfru Maria? Nej, de er sikkert kætteriske, fordrukne horebukke, og nogle af munkene driver måske endda klostrene som bordeller, refererer Warmind fra bondesamfundets mistænksomme frygt.

Selvfølgelig har ikke alle munke og nonner fulgt reglerne, og nogle myter er opstået i kølvandet på enkelte tilfælde af utugt. Men klosterlivet har ikke indbudt til jordiske fornøjelser på det niveau, som de protestantiske myter tilskriver det, mener Warmind. For det er nemlig det, myterne om skørlevned på klostrene er: protestantisk propaganda, siger han og uddyber:

Den sorte døds hærgen i 1300-tallet lægger kimen til opfattelsen af, at der er noget galt på klostrene. Pesten er så voldsom og omfattende, at skylden skal placeres. Og reformationens langsomme indtog i Europa får stor betydning for udbredelsen af myter om, at munke æder, drikker og horer i stedet for at tjene Gud. Og endda, at de er kætteriske.

Og som i så mange andre sammenhænge er det ifølge Warmind gået hårdest ud over kvinderne:

Nonneklostrene er særligt udsatte for sladder, fordi kvinder jo anses for mere 'troldagtige' væsener end mænd. Når så mange kvinder læser og er forsamlede på ét sted og får en magt, som kvinder ikke burde have , ja, så skal der ikke meget til, før de stemples som kættere.

Fortællingerne om det udsvævende liv hører oprindeligt slet ikke til i klostrene, men er endt der af flere grunde, fortæller han:

Mange af myterne stammer faktisk fra helt andre kulturer end den kristne. Flere af historierne kan vi genkende som asiatiske myter om buddhistiske munke. Det er nemlig muligvis i buddhismen, at vi skal søge efter hele munkevæsenets oprindelse og de dertil hørende historier om frådseri, hor og krigeriske tendenser, fortæller Warmind og fortsætter:

Andre af fortællingerne stammer fra udskejelser blandt kastratpræster i det antikke Grækenland og vestalinder i det antikke Rom.

De oprindelige myter om misbrug af klosterlivet har haft en helt anden funktion - de har været opbyggelige historier brugt internt i kirken:

I klosterlivets storhedstid i højmiddelalderen fortalte myterne om munke, som opførte sig forkasteligt, indså deres egen dårskab og slog ind på den rette sti, forklarer Warmind.

Men reformationens og protestantismens tilhængere tog hurtigt myterne til sig. Og det har ikke ændret sig så meget i dag, vurderer Warmind. Han nævner skandalerne om katolske præster, som har verseret i verdenspressen det sidste år:

SE OGSÅ: Tema om katolsk Krise

Myterne om skørlevned blandt katolske gejstlige er en fordom, de fleste af os stadig har. De bliver ved med at aktualisere sig. Se på historierne om misbrug af børn i den katolske kirke i dag. Vi er hurtige til at dømme misbrug af drenge til at være karakteristika mere end et særtilfælde hos katolske præster i dag, mener Warmind.

LÆS OGSÅ: Misbrug af børn og voksne findes overalt, også inden for alle trossamfund

Jeg kaster alligevel et blik rundt i salen, inden vi forlader klosteret af den kalkede vindeltrappe. For måske har en af Esrum Klosters mørke kroge engang lagt mursten til, at en myte blev født.