Reformationsdag er på vej i glemmebogen
Reformationen begyndte den 31. oktober, men næsten ingen danske kirker markerer begivenheden. Det er imod tidens trend at fejre dagen, vurderer kirkehistoriker
Det er ganske få kirker i den evangelisk-lutherske folkekirke, der fejrer reformationsdagen den 31. oktober.
Men ingen regel uden undtagelser. I Magleby Kirke ved Skælskør har sognepræst Lise Flindt Hansen gode erfaringer med at afholde reformationsgudstjeneste for de lokale unge, der ikke nødvendigvis kender til historien om Martin Luther.
Reformationsgudstjenesten understreger for mine konfirmander, at folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke, siger Lise Flindt Hansen, der efter en gudstjeneste med Luther-salmer vil vise konfirmanderne en Luther-film og bage reformationsboller. Bollerne er en gammel tradition fra Saxen i Tyskland.
Reformationen optager ikke den danske kirke
Men hverken Luther eller Reformationen optager oktobers sidste kalenderblad i særligt mange danske kirker. Dagen, hvor Martin Luther bankede de 95 teser om afladen op på døren til slotskirken i Wittenberg, er traditionelt blevet markeret, fordi den står som et symbol for begyndelsen på Reformationen. Men på trods af Reformationens store betydning for Danmark går oktobers sidste dag mere op i halloween-græskar og flagermus end munke og bibler.
Det svage fokus på reformationsdagen skyldes, at folkekirken i dag er langt mindre konfronterende overfor andre kirkeretninger end tidligere, fortæller lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus, Kurt E. Larsen.
Før i tiden kunne dagen bruges til at trække linjen op over for den katolske kirke, men i dag er stemningen meget mere forsonende mellem kirkerne. Man fokuserer nu mere på, hvad der forener os, end hvad der skiller. Det er derfor imod tidens interesse at markere reformationsdagen, vurderer Kurt E. Larsen.
Reformationsfejringen er også beskeden i Tyskland
I Luthers eget hjemland, Tyskland, er reformationsfejringen også på tilbagetog, fortæller Lars Christian Vangslev, studieadjunkt i latin og kirkehistorie ved Københavns Universitet. Han forklarer, at man i de protestantiske forbundsstater stadig højtideligholder begivenheden ved for eksempel at invitere til arrangementer, der skal sætte fokus på Luthter. Flere steder giver det også anledning til at afholde gudstjenester om Luther og Reformationens betydning, men alt i alt er traditionen langsomt ved at høre op.
I udlandet, hvor lutherske kirker mange steder udgør et mindretal, er man mere bevidst om den lutherske arv, forklarer Kurt E. Larsen.
Man fejrer reformationsdagen for at værne og fastholde sin egen identitet som luthersk kirke. Man vil markere, at det har en værdi at være luthersk, selvom man er i mindretal.