Unge teologer til kamp for dannelsen

"Med Kierkegaard vil jeg hævde, at det er et eksistentielt vilkår, at vi alle er adspredte, og at dannelse kan hjælpe til samling," sagde Kierkegaard-ekspert Joakim Garff til deltagerne på Studenterkredsens sommermøde. Foto: Leif Tuxen.

Det blev en dag med sang ind i de sene nattetimer og foredrag, hvor flere forlod lokalet i vrede. Kristendom.dk var med til Studenterkredsens sommermøde, hvor dannelse og sandhed stod i centrum

Ja, til dagen viger,
og til månen stiger,
lyder munter sang.

Det lyder næsten, som om de synger om sig selv. Klokken er 03.30 om natten, og selvom enhver, der ville kunne akkompagnere sangen på klaver, for længst er gået i seng, synger de tilbageværende stadig sange fra Højskolesangbogen.

Vi er på Grundtvigs Højskole i Hillerød, hvor den traditionsrige foredragsforening Studenterkredsen i denne uge afholder sit årlige sommermøde. Kristendom.dk har været på besøg for at bevidne et møde i krydsfeltet mellem universitet og højskole eller det akademiske forsamlingshus som pianist og formand for Studenterkredsen Jacob Beck udtrykker det.

Dette års tema er dannelse og sandhed og har fået titlen Efter sandheden tid til gendannelse?. Jacob Beck forklarer:

Der er så meget, der er blevet erklæret dødt i det 20. århundrede: Gud, nationen, og romanen. Og så kan vi ikke lade være med at tale om dem alligevel. Det er også derfor, vi bruger ordet gendannelse. Vi har stadig brug for at kunne tale om både Gud, fællesskabet, det nationale og de kollektive myter.

Og talt bliver der så sandelig. Flere af dagene har tre foredrag på programmet og med navne som Joakim Garff, Jes Fabricius Møller og Jens Smærup Sørensen må man sige, at Studenterkredsen har noget at lokke med.

Eksistentiel dannelse
Det første foredrag på programmet, mens kristendom.dk er til stede, er lektor Joakim Garff. Han skal tale om Kierkegaards forhold til dannelse. Og taler om Kierkegaard er tydeligvis ikke fremmede på sommermødet, som Beck gør det klart.

Her i Studenterkredsen prøver vi gerne at forny os, men hvert år ender vi alligevel med et program, hvor to titler altid er de samme som forrige år. Kierkegaard om og Grundtvig om og så efterfulgt af årets emne. I år ingen undtagelse.

Det ser nu ud til at passe de fleste meget godt, idet Kierkegaard og Grundtvig netop er to koryfæer for mange af deltagerne, der hovedsageligt er teologer og teologistuderende.

Med Kierkegaard vil jeg hævde, at det er et eksistentielt vilkår, at vi alle er adspredte, og at dannelse kan hjælpe til samling, siger Garff fra den flotte talerstol i højskolens foredragssal og fortsætter med at pointere, at dannelse kan hjælpe, men også modvirke, i det kierkegaardske ideal om at blive sig selv.

At blive sig selv er at blive en anden, end den man var, før man begyndte at blive sig selv. Vi Kierkegaard-disciple siger, at det at blive sig selv er noget andet end det at være til.

LÆS OGSÅ:Søren Kierkegaard (1813-1855)

Og her hjælper dannelse altså ikke altid ifølge Garff.

Kierkegaard skriver et sted, at jo mere dannelse, des sværere er det at blive kristen. Dannelsesidealet er hele tiden i fare for at gøre borgerne til spidsborgere, til dem, der gør, som man gør. Derfor kritiserer Kierkegaard til tider den traditionelle dannelse. Den lider da også et knæk i Kierkegaards tid og overgår i stedet til mere praktiske former ala Emma Gad, hvor det lidt frækt sagt handler om, hvordan man får den største frikadelle uden at tage først.

Form eller indhold i en gudstjeneste?
Efter et aftensmåltid med en hel del teologi- og kirkediskussion er det sognepræst Jørgen Demants tur til at tale. Under den lidt undseelige titel Liturgi og ritual gemmer der sig et foredrag, der provokerer mange af de unge teologer.

Og det er noget af en opsang til det danske kirkeliv, Demant har taget med til Hillerød.

Det står skidt til blandt præsterne, det kan vi hurtigt blive enige om. Det er et stort problem, at 95% af alle præster ikke ved, hvad gudstjenesten er. Samtidig er der nogen, der har den opfattelse, at det er prædikenen, der skal få gudstjenesten til at toppe. Jeg synes, det er bedre, når alle delene føjer sig ind i hinanden.

Jørgen Demant mener, at folkekirken må øge sit fokus på performance og oplevelse under gudstjenesten.

I gudstjenesten sker der en ritualisering af Ordet. Hvis der skal skabes nærvær, må man tage det på sig, at det skal være en performance. Troens verden dannes gennem rituel praksis, og kun ved deltagelse bliver man sandheden til del. Der er mange, der mener, at det da kan være ligegyldigt, hvordan præsten deler vinen ud, eller hvordan han kigger på altergængeren. Men det er det ikke, for der skal også fokus på form til, hvis gudstjenesten skal virke.

Demants foredrag skaber en hel del furore. Under spørgetiden bagefter forlader flere lokalet i vrede, mens andre gerne vil tage kampen op. Der er også enkelte yngre sognepræster til stede, der nu nok mener, at de selv gør sig umage under gudstjenesten.

Én deltager er dog enig med Demant et stykke af vejen og fremfører, at han selv bliver irriteret, når folk ikke står rankt ved tekstlæsningerne eller ikke er klædt ordentligt til søndagens højmesse.

Det er tid til gendannelse
Morgenen derpå bliver det dr.phil. Ole Vinds tur. Han har skrevet ph.d. om Grundtvig og har derfor fået æren af at fremlægge Grundtvigs forhold til dannelse for Studenterkredsen, der selv er rundet af det grundtvigske.

Levende ord betyder for Grundtvig ord med ånd, og Grundtvig priste gerne samtalens gensidige vekselvirkning. Men det er ikke fra samtalen, at det levende ord henter sin kraft. Det er sandere end nogensinde, at dannelsen mangler historisk fylde. Grundtvig mente, at både de nordiske og de græske myter indeholder de ældste glimt og erindringer af en meget oprindelig erfaring af skabelsen.

Derfor har Vind også taget en opsang og en opfordring med.

Det er tid til gendannelse. Ikke for at finde fast grund under fødderne, men for at gå historiens vej med flid og lærdom. Men hvad skal man finde, der, i historien? Vi skal finde det, vi vil kæmpe for. Folket har krav på alle sandheder.

Mere end foredrag
De foredrag, der her er blevet refereret, er bare en lille del af de mange, der holdes af universitetsfolk i løbet af ugen. Men både Jacob Beck og medarrangør af mødet og lærer på højskolen, Kim Faurschou, mener, at det er en styrke med det høje, faglige niveau.

For Grundtvigs Højskole er det en pointe, at alle skal kunne komme her og lære af universitetsfolkene. Derfor er Studenterkredsen god at have her for den skal det netop ikke være akademisk. I foredraget skal der gerne være mere på spil end i forelæsningen, siger Kim Faurschou.

Vi forsøger at realisere højskolens ideal om et personligt engagement, overført til universitetsniveau, tilføjer Jacob Beck.

Men som nævnt er det ikke kun foredrag, der er på programmet. Sommermødet rummer også dans, lancier, gudstjeneste og en klassisk koncert. Og det glæder Kim Faurschou.

Skolens anliggende er jo ikke bare fag og foredrag, men også nærvær og gøren fælles, og det bidrager Studenterkredsen med, når de går til gudstjeneste eller danser lancier sammen. Højskolen er det hele rum, hvor man bliver klogere på andet end dagens foredragsemne.

Netop dette, at det på en højskole handler om at blive klogere på andet end dagens emne, synes de fleste af deltagerne på sommermødet at være enige i. Gang på gang nævnes det i løbet af aftenen, at det ikke bare er foredragene, man kommer for, men at det især er venskaberne, der knyttes, som er det vigtigste.

Egentlig virker det heller ikke som om, at det er de mange foredrag selv, der er i centrum, men snarere den debat, de skaber, blandt de unge teologer, hvor beskyldninger om fascistoide tendenser og mangel på "æstetisk opdragelse" fyger over bordet i de sene aftentimer.

Da kristendom.dk igen drager mod København, godt brugt efter at have sunget højskolesange til kl. 04 og været oppe til foredrag kl. 09 næste morgen, sidder resten af deltagerne i sommermødet og debatterer med Ole Vind i foredragssalen. De har en hel uge med (foredrag om) dannelse foran sig. Som Højskolesangbogen fik det første ord, får den også det sidste med Benny Holsts Julies sprog:

Det sprog, vi har talt, trænger til at fornys,
vi må lære det gamle igen.

"Vi skal finde det, vi vil kæmpe for," lød det blandt andet fra dr.phil. Ole Vind på Studenterkredsens sommermøde, hvor foredragsforeningen for studerende med grundtvigsk inspiration mødes til både bal og diskussion om dannelse.