Depression og dovenskab bliver ofte forvekslet

Når mennesker er inaktive, betragtes de let som dovne. Men hvis personen har en depression, så er inaktiviteten en del af depressionen, siger psykolog Ole Rabjerg, som opfordrer til forståelse for, at nogle folk også kan have brug for hvile

Dovenskab regnes som en af de syv dødssynder. Dovenskab, på latin accidia, havde også betegnelserne tristia og melancolia i middelalderen, hvilket dækker over sorg og bedrøvelse og tilbøjelighed til sortsyn.

"De syv dødssynder handler ikke om kriminel synd. De handler om indre disciplinering og ligger i forlængelse af bjergprædikenen fra Matthæusevangeliet," mener lektor i kirkehistorie Jørgen I. Jensen.

"I henseende til accidia er der tale om åndelig dovenskab. I middelalderen arbejdede man mindre. Det er derfor ikke flid og arbejdsetik, der sigtes til, men åndeligt sløvsind og livslede, der kan få mennesket til at slippe taget i tilværelsen. Accidia er syndig, fordi man forsømmer at gøre en indsats til gavn for andre. På den måde fjerner man sig fra Gud," siger han.

Inaktivitet er en del af en depression

Ole Rabjerg, der er psykolog i Foreningen Agapemed angst og depression som sit særlige arbejdsfelt, mener, at dovenskab er et sjældent syn.

"Meget ofte dækker ineffektivitet over noget andet. Jeg vil definere dovenskab som en bevidst mangel på handling i situationer, hvor man både kan se nødvendigheden af at gøre noget, og hvor man har kapaciteten og overskuddet hertil," siger han.

"Mennesket har en medfødt evne til at være initiativrig og skabende, agerende og kreativ. Når mennesker så er inaktive, kan vi let komme til at betragte dem som ugidelige og dovne. Men hvis personen har en depression, så er inaktiviteten en del af depressionen, og altså ikke dovenskab. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, kan vi komme til at begå "overgreb" og gøre skade, for eksempel med kritiske kommentarer."

Der har været en meget fordømmende holdning over for mennesker, der ikke har energi til at tage ansvar for deres tilværelse, og alt for lidt forståelse for depression og stress, mener Ole Rabjerg.

"Den tiltagende oplysning og de forbedrede behandlingsmuligheder har hjulpet, men stadigvæk går der for længe, inden hjælpen når de mennesker, der har brug for den."

"Og vi skal huske, at alle har brug for at hvile og få ladet batterierne op. Ellers kommer der bagslag på virketrangen. Vi kan blive udbrændte og syge," påpeger Ole Rabjerg.