De syv dødssynder er blevet misforstået

Dødssynderne handler først og fremmest om nogle menneskelige tilbøjeligheder, der kan ødelægge forholdet til andre, siger middelalderekspert og professor Brian P. McGuire, der gerne vil korrigere opfattelsen af de syndige handlinger

Formuleringen af syv sjælelige tilstande, der fører vækfra Gud, også kaldet "De syv dødssynder", blev formuleret af Gregor den Store, som var pave i år 590604. Det var pavens ønske at trøste og opbygge befolkningen, fordi den gamle romerske magt var gået i opløsning, og man var truet af germanerne nordfra.

- I skriftet "Moralia in Job" og i sine prædikener beskriver Gregor den Store syv sjælelige tilbøjeligheder, der gør det sandsynligt, at man vil foretage sig noget ondt. Disse sjælelige dispositioner, mener han,er ophav til synd, siger Brian P. McGuire, som er professor i middelalderhistorie på RUC.

-I sig selv er tilstanden ikke syndig; det er først, når mennesket handler på sine impulser og gør andre ondt derved, at synden bliver til.

De syv dødssynder fødes i Rom

Forestillingen om eksistensen af syv dødssynder fødes på ruinerne af det gamle Rom. Befolkningen ønsker at vide, hvad der er gået galt. Gregor den Store skriver sine opbyggelige skrifter for at vejlede og give befolkningen mulighed for at lære sig selv bedre at kende.

- Kristendommen er stadigvæk en ny religion, hvorfor der er mange spørgsmål om, hvordan man kan være en god borger i det kristne samfund. Samtidigt har det gamle romerske aristokrati isoleret sig. Idealet om at tjene befolkningen er forsvundet. Det er derfor pavens forsøg på at skabe stabilitet i samfundet, der føder tankerne om de syv syndige tilbøjeligheder, fortæller Brian P. McGuire.

Synder, der fører mennesket væk fra Gud
Superbia, hovmod, er hovedsynden, fordi den er ophav til de andre og fører ud på et skråplan. Den udløser en selvoptagethed, der for den enkelte betyder, at man erstatter Gud med sit eget jeg.

- Den irske missionær Columbanus (543-615) bliver optaget af Gregors tanker om disse sjæletilstande, der fører væk fra Gud. De bliver mere og mere gennemtænkte gennem middelalderen, især hos Dante. De har ramt en sandhed om mennesket og fascineret. De har skabt grundlaget for en psykologi, der efter min mening er meget indsigtsfuld, siger Brian P.McGuire.

Misforstået syndsbegreb

Men desværre, mener Brian P. McGuire,er der gået en skelnen tabt i syndsbegreberne, som er meget klarere på latin. Det er forskellen mellem "peccata mortalia" og "peccata capitalia".

"Peccata mortalia" er gerninger, der er så slemme og grænseoverskridende, at de fører til fortabelse. Det gør "peccata capitalia", de syv hovedsyndetyper, ikke. For de er ikke i sig selv synd. De er tilbøjeligheder eller dispositioner, som kan føre til synd. De er menneskelige og tilgivelige.

- Det er et problem i dag, at mange føler skyld uden at kunne konkretisere den, hvorfor de søger psykologhjælp. De ved ikke, at kirken beskæftiger sig med skyld og tilbyder at lette byrden gennem skriftemål. Mange danskere er ikke klar over, at folkekirken siden 1500-tallet og den dag i dag haret ritual for skriftemål, slutter Brian P.McGuire.

Denne artikel er den første i en serie om de syv dødssynder.