De 10 bud - linje for linje

Fængselspræst: Vi skal være bedre til at sige tak og ikke ak

Erik Adrian er fængselspræst i Vestre Fængsel i København. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Hvad har Moselovens ti bud at sige os i dag? Hvilken betydning kan vi læse ud af hvert enkelt bud? Læs fængselspræst Erik Adrians udlægning her

Bibelens ti bud, som blev givet til det jødiske folk over 1000 år før Jesus blev født, er også en rettesnor for kristne over hele verden.

Se flere bud på De ti bud her 

Vi har spurgt en række fremtrædende fortolkere, politikere og andre formidlere, hvordan det moderne menneske anno 2015 kan fortolke betydningen af hvert enkelt bud.

Her udlægger fængselspræst Erik Adrian sin fortolkning af Moselovens ti bud.

1.  Du må ikke have andre guder end mig

Vi kommer nemt til at rette vores liv efter andre guder: Anseelse, penge og prestige. Og når man gør det, så kan det let gå galt.

Mange af de indsatte jeg møder i fængslet har villet gøre alt for at opnå penge eller prestige uanset, at det kommer til at koste dem tid i spjældet at dyrke den.

2.  Du må ikke misbruge Herren din Guds navn 

Det er utrolig nemt at komme til. Efter gymnasiet rejste jeg rundt i USA. Da jeg kom hjem, havde jeg flyttet mig åndeligt og talte meget om Jesus og Gud, men samtidig var mine sætninger fulde af eder og forbandelser. 

Et kært familiemedlem spurgte mig, hvordan det hang sammen. Det fik mig til at holde op med at bande. Der ligger nogle aggressioner og en vrede i bandeordene, som jeg prøver at finde mere konstruktive måder at få ud på.

3.  Du skal holde hviledagen hellig

Det er virkelig et godt tilbud om et godt og langt liv og til stressbekæmpelse. I det omfang vi formår at lade arbejdet hvile og give os hen til hvilen bliver det balsam for sjælen.

At holde hviledagen hellig er nams for det gode liv. For mig er en søndag uden kirkegang en dårlig hviledag, for gudstjenesten fylder mig med liv, mod og håb. 

4.  Du skal ære din far og din mor 

Som barn er det min opgave at elske og ære mine forældre. Som ung havde jeg en periode, hvor jeg bebrejdede mine forældre, at de ikke i højere grad havde givet en kristen tradition videre til mig, men jeg kunne mærke at det ikke var en god indfaldsvinkel til mine forældre. 

Hallo; det er ikke min opgave at bebrejde mine forældre. Jeg faldt til ro og vi fik et bedre forhold, da jeg begyndte at handle efter den indsigt, som ligger i det fjerde bud.

5.  Du må ikke slå ihjel 

Buddet sætter en samfundsorden. Du kan ikke slå et andet menneske ihjel uden at blive jagtet af din forbrydelse dag og nat. Jeg kommer til at tænke på en opringning fra en betjent om en indsat, som græd dag og nat. I en brandert havde han dræbt sin bedste ven. 

Vi havde flere snakke, men det som forløste ham var, at han kunne deltage i ritualerne i kirken. Han begyndte at fremstille keramikkors med Kristus, som et udtryk for den forløsning han fandt i Kristus. Han oplevede at blive tilgivet og favnet af Kristus.

6.  Du må ikke bryde ægteskabet 

I dag har vi fået en skilsmissekultur, og det virker som om, det er forholdsvis nemt at bryde ud af ægteskabet. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over andres valg, men vi kan se, at det store antal skilsmisser rejser nogle samfundsmæssige udfordringer. Der er en tendens til, at vi forsøger at leve fuldt ud uden at leve afsavn. 

At blive i et ægteskab kan umiddelbart betyde, at man må lide et afsavn i stedet for at fokusere på det, som hindrer ens livsudfoldelse. Der er meget at vinde ved at gennemtænke, hvad man kan gøre for at styrke forholdet til ens partner.

7.  Du må ikke stjæle 

Vi må ikke stjæle, for vi krænker andre ved at stjæle.

En dag havde jeg en samtale med en østeuropæisk indsat. Han syntes nærmest, at han var i sin gode ret til at stjæle. For i Danmark var vi så rige og kunne jo få det stjålne erstattet af vores forsikringer. 

Han havde en fortid på en vinduesfabrik i Østeuropa, og var derfor en sand mester i at fjerne vinduer og kunne klare seks huse på en time. Jeg prøvede at forklare ham, at mine børn ville være skræmt fra vid og sans, hvis han en dag dukkede op hos os. Jeg håber, at jeg var med til at udfordre ham i livet som indbrudstyv.

8.  Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste 

Vi skal ikke lyve, og der er noget frigørende ved at sandheden kommer frem, for løgn begrænser os, mens sandhed forløser. Når vi har stillegudstjenester i kirken i fængslet, giver jeg mulighed, for, at man kan skrive ens synder på transparenter, som man bagefter vasker i døbefonten.

 Jeg kan ikke tvinge nogen til at tale sandt, men over for Gud, kan vi ikke lyve, og mange oplever, at de i kirkens rum kommer ud i frit land, hvor de kan favne sig selv og verden på en anden måde. 

9.  Du må ikke begære din næstes hus 

Der er forskel på at glæde sig over, hvad andre ejer og misunde dem. Misundelsen viser vej til begæret, som er noget dybere og noget, som begrænser.

Når vi begærer, sætter vi en norm op, hvor vi spejler vores liv i andres liv i stedet for at se på, hvad og hvem, Gud har beriget vores liv med.

10.  Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ, eller noget der hører din næste til 

Det minder mig om, at jeg skal sige tak og ikke ak. Når vi begynder at sige tak, for det vi har og ikke begræder, hvad vi ikke har, så kommer vi til at leve i en helt anden frihed. 

Nogle vil måske mene, at det er et gratis standpunkt, når man har en dejlig familie og ikke mangler noget, men det er ikke nogen selvfølge, at vi ikke låser os fast i misundelse.

For nylig mødte jeg en tidligere indsat, som gik rundt og nærmest strålede. Han havde på mange måder levet et ynkeligt liv, men han var taknemmelig og glad og så livet med troens øjne.