Køber vi os stadig fra vores skyldfølelse?

Afladshandlen blev afskaffet for 500 år siden. Alligevel kan man stadig tale om, at vi gennem velgørenhed og politisk korrekte indkøbsvaner handler med den gode samvittighed, siger en ung katolik, der vil den hovmodige stræben efter et syndfrit liv til livs

Købte du en CO2-kvote, sidste gang du var ude at flyve? Betaler du til en velgørenhed, eller har du skrottet buræggene? Mange af os vil gerne betale for, at det vi køber, er mere miljørigtigt eller for, at de høns, hvis æg vi spiser til morgenmad, har haft et bedre liv. Men hænger det også sammen med, at vi gerne vil betale os fra skyldfølelse i forhold til, hvordan vi lever vores liv? 

Afladshandlen, det vil sige forestillingen om, at man som kristen kunne købe sig til kortere tid i skærsilden, blev afskaffet i 1500-tallet. Men eksisterer tanken om, at man kan købe sig fri af dårlig samvittighed over sine synder og sin livsstil stadig den dag i dag? Det mener Marguerita Hvid Spangsberg, der er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur og katolik.

"Det handler om, at vi får noget for noget: Vi kompenserer pengemæssigt for at kunne lægge skylden fra os. Vi kan blandt andet se det i store velgørenhedsshows, hvor man får underholdning og vilde præmier som kompensation for den økonomiske støtte, man bidrager med."

Marguerita Hvid Spangsberg mener, at dyrevenlige indkøbsvaner og penge til velgørenhed er et forsøg på at købe sig til en bestemt identitet:

"Når vi forsøger at købe os fri af skylden, handler det egentlig ikke om sagen, men om os selv. Alt sammen noget, der opbygger en efterstræbelsesværdig identitet som et godt menneske."

Men hvad gik afladshandlen egentlig ud på? Ifølge Ricardt Riis, pensioneret sognepræst og forfatter bag bogen ”Reformation på en misforståelse”, kunne man købe afladsbreve for at få del i overskydende gode gerninger, som paven opbevarede i ”kirkens skatkammer”:

”Munke og nonner leverede gennem overskydende, fyldestgørende gerninger input i dette skatkammer, og paven kunne så sælge ud af det til værdigt trængende,” fortæller han. 

Kort sagt blev der handlet med aflad ud fra tanken om, at man kunne få fjernet sin straf i skærsilden. Men man kunne ikke købe sig til tilgivelse.

"Pengene fra afladshandlen gik til en ny kirke eller andre kirkelige udgifter. På den måde kunne man købe sig og sine forfædre fri fra dage og år i skærsilden," siger Ricard Riis.

Synden er et kristent grundvilkår

Martin Luther angreb blandt andet aflad, da han i første halvdel af 1500-tallet fremførte sin kritik af den katolske kirke og satte gang i reformationen. Ved Tridentinerkoncilet i 1563 blev afladshandlen afskaffet også i den katolske kirke.

I dag spiller synden generelt en mindre rolle for mange kristne end tidligere, mener Marguerita Hvid Spangsberg. Men det ændrer ikke på, at synden er en grundlæggende præmis for mennesket: 

”Når synden ikke længere er et emne i kirken herhjemme, står individet selv med ansvaret for at være et godt menneske. Men det ansvar er tungt at bære, og derfor forsøger mange i stedet at købe sig fra den dårlige samvittighed.”

Coaches og stress-diagnoser er en ganske normal del af hverdagen for mange, for når moderne mennesker ikke kan lægge byrden fra sig, ser de i stedet indad og forsøger at betale sig fri fra den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed. Lidt ligesom før reformationen. Men det er en forkert vej at gå. For vi skal ikke alene og hver især kæmpe for at blive perfekte, for den kamp er tabt på forhånd, siger Marguerita Hvid Spangsberg:

”Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det gode: At gøre det gode kræver en vej gennem evangeliets frisættelse af menneskets egen selvtilstrækkelighed og er ikke nemt - men muligt på Guds initiativ.”

Med troen på Gud kan hun selv træde et skridt tilbage og tage afstand fra den moderne afladstanke.

”Jeg ved, jeg er uperfekt og jeg tror, det er sundt at kende sin egen uformåenhed. Derfor føler jeg ikke behov for at bøde for noget og købe mig fri, for igennem troen på Gud kender jeg min utilstrækkelighed. Jeg ved, at min frelse ikke afhænger af, om jeg har købt buræg eller ej,” pointerer Marguerita Hvid Spangsberg.