Sådan vandrer en pilgrim gennem sit vinterhi

At være pilgrimsrejsende er en helårsbeskæftigelse. Om sommeren vandrer pilgrimmen i naturen, om vinteren er den indre rejse i centrum, skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell

En pilgrims udfoldelser er ikke kun begrænset til sommermånederne. Om vinteren kan han tage på vandring i sindet i stedet for på landevejen.

Den indre vandring har været i centrum, når vi i vintermånederne har siddet samlet omkring spisebordet til samtalesalon, studiekreds og bibelmeditation. Her har vi fået lov til at sætte ord på "det med Gud". For nogle deltageres vedkommende for allerførste gang. Det er betagende at være vidne til en sådan proces: rejsen med Gud - mod Gud.

Også på retræter har fokus været på den indre pilgrimsrejse: "I Guds stilhed må jeg hvile, ordløs, stille uden krav." Sådan hedder det i en svensk salme af biskop emeritus Jonas Jonson, oversat til dansk af Gerhard Pedersen. Stilhed, regelmæssigt andagtsliv, åndelig vejledning, vandringer og bibelmeditation har været byggesten i retræterne.

Her har sjælen fået en "forårsrengøring": Stilheden er som at få pudset sit indre vindue, så vi ser klarere, prioriterer bedre og får mere balance i livet. På retræten hviler vi, er i fred med os selv, så vi for en gangs skyld får mulighed for at tænke færdigt og stille og roligt lade følelserne komme frem. På retræten er vi alene for Guds åsyn - sammen med andre.

Men én af vinterens store pilgrimsoplevelser fik jeg faktisk i biografen.

I forbindelse med min kollegas årlige pilgrimsmesse i Hamborg havde jeg forlænget opholdet en uges tid og så bl.a. Julia von Heinz film "Ich bin dann mal weg" fra 2015 (en nogenlunde dansk oversættelse lyder "Nu er jeg gået").

Filmen bygger på bogen af samme navn og er skrevet af den tyske skuespiller og entertainer Hape Kerkeling for ni år siden. Bogen blev efterkrigstidens største bestseller med otte millioner læsere – og hermed starten på tusinder af tyskeres vandring på Caminoen, Jakobsvejen.

For nogle år siden læste jeg bogen og syntes egentlig ikke, den var noget særligt. Der var en masse opremsninger af dagligdags begivenheder – pilgrimmens almindelige udfordringer og glæder.

Men på én af de sidste sider stod sætningen: "Aber ich war nie alleine!" Sådan lød skuespillerens enkle og stilfærdige trosbekendelse, efter at han havde erfaret en overvældende dybde i Vorherres store katedral. Og denne lille sætning "Jeg var aldrig alene," fik mig til at se bogen i et nyt perspektiv.

Dette perspektiv er betonet og udfoldet i den nye film, hvor biografgængerne er vidner til 769 km. søgen efter meningen med livet. Handlingen tager udgangspunkt i den 36-årige skuespiller, der aldrig kunne sige nej og derfor ramte muren med stressrelateret udbrændthed. Lægen beordrede patienten flere ugers fuldstændig ro, men uroen hev i Kerkeling, og med ordene til den forbavsede hustru: "Ich bin dann mal weg" rejste han til Pyrenæerne.

Dette er netop pilgrimmens grunderfaring, at når der ikke synes at være nogen udvej, må man begive sig på pilgrimsfærd.

Også Kerkeling fandt mere, end han søgte. Han gik sig til mere livsmod og tro. Hele filmen er en 90 min. lang prædiken. Filmen får seks stjerner!

Elisabeth Lidell er pilgrimspræst, retræteleder og åndelig vejleder. Man kan læse mere om Elisabeth Lidell på hendes hjemmeside www.elisabethlidell.dk.