Fadervor del 6: Guds tilbud og krav om tilgivelse giver os mulighed for at leve med skylden

Gianni Vattimo mener, at samfundets sekularisering i virkeligheden er en positiv udvikling for

Gianni Vattimo mener, at samfundets sekularisering i virkeligheden er en positiv udvikling for kristendommen. Foto: Søren Staal.

I Fadervor møder vi et krav om at tilgive, som vi er forpligtet til at handle aktivt på, mener direktør for Religionspædagogisk Center Henrik Brandt-Pedersen, som gennem sit tidligere arbejde som fængselspræst har mødt mennesker, der er mærket af skyld og skam

Som fængsels- og sygehuspræst i mere end seks år ved Henrik Brandt-Pedersen noget om patienter og indsattes følelse af skyld og deres ønske om tilgivelse. Som menneske har han selv erfaret, at komme til kort og stille det grundlæggende, eksistentielle spørgsmål: Har jeg gjort det godt nok?

Bønnen i Fadervor om, at Gud må forlade os vor skyld understreger for ham det aktive element i kristendommen, der indebærer, at vi må tilgive andre, ligesom vi selv bliver tilgivet.

Bøn som et trygt rum
For Henrik Brandt-Pedersen er Fadervor en bøn, som de fleste mennesker, uanset religiøst ståsted, kan bede med på, når de ikke længere kan overskue vejen frem.

Når jeg har siddet over for et menneske i sorg, er Fadervor en bøn, man altid kan foreslå at bede. Nogle kan føle det som et overgreb, hvis man foreslår en fri bøn, men Fadervor vækker tillid og kan bruges i alle sammenhænge, fortæller Henrik Brandt-Pedersen, der gennem en lang karriere som far, fængselspræst, forlagsredaktør og nu som direktør for Religionspædagogisk Center har erfaret, at Fadervor kan have en beroligende effekt på mennesker, selvom de ikke har en kristen praksis.

LÆS OGSÅ: Fadervor del 1: Jeg kan tale til Vorherre som til en far (interview med sognepræst Flemming Pless)

Generationer før os har brugt Fadervor til at finde mening og trøst. Fadervor tilbyder en frihed, netop fordi dens tekst på forhold er givet. Vi går ind i et rum, hvor andre har været før os.

Skyld er en universel menneskelig erfaring
Da Henrik Brandt-Pedersen var færdig med teologistudierne i København, blev han ansat som fængselspræst i statsfængslet på Søbysøgård på Fyn. Som et led i sin ansættelse deltog han i den nyoprettede efteruddannelse for fængsels- og sygehuspræster på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster.

Erfaringen fra Løgumkloster bragte ham til København som sognepræst i Godthaabs Sogn og dermed til arbejdet som hospitalspræst på Frederiksberg Hospital.

I mødet med mennesker, der står ansigt til ansigt med en livsvarig sygdom eller over for et længerevarende fængselsophold, har Henrik Brandt-Pedersen erfaret, at skyld er en universel menneskelig følelse, der ikke er religiøst betinget.

Det kræver ikke religiøs overbevisning at føle skyld over for andre eller over for noget, som ligger uden for en selv. Mennesker, som ikke kender Gud, kan også bede Fadervor og finde stor mening i det. Det at blive tilgivet kan nemlig give kræfter til at tilgive andre. I Fadervor møder vi et krav om at tilgive, som vi er forpligtet til at handle aktivt på, siger Henrik Brandt-Pedersen og påpeger, at det at tilgive og blive tilgivet er to ting, som hænger nøje sammen.

LÆS FADERVOR HER

Det klogeste krav i verden
For ham er der en vigtig pointe i, at Jesus i Fadervor pålægger os at tilgive andre og dermed også os selv. Et menneske, der er tynget af skyld kan nemlig, ifølge Henrik Brandt-Pedersen, føle sig bortdømt fra tilværelsen.

Et menneske, der føler sig skyldig, kan blandt andet føle, at det ikke har ret til at være her. Det betyder ikke nødvendigvis, at man forlader verden, men at man går rundt med en følelse af ikke at være berettiget til livet. Men sagen er den, at det at leve er at pådrage sig skyld.

Hvad betyder det for et menneske at blive tilgivet og selv at tilgive?

Et menneske kan føle sig skyldigt på mange måder. Det kan være konkrete ting, man har gjort, men også den diffuse skyld kan tynge et menneske med tristhed over det, som ikke kan gøres om. I den situation kan tilgivelsen lette ens gang på jorden, så man igen kan se en vej ud til friheden. Tilgivelse er ideen om, at der er en, som siger, at man er okay, på trods af alle de ting, man har gjort og som ikke kan gøres om.

LÆS OGSÅ: Fadervor del 4: Guds vilje er et ideal, vi må stræbe efter (interview med politiker Marianne Jelved (R))

Ikke mere end det
Ifølge Henrik Brandt-Pedersen handler kristendommen om, at Gud har løftet skyldens byrde fra vores skuldre, sådan at vi kan gøre det samme mod andre.

Tilgivelse kan betyde, at man rejser hovedet og kan gå videre i frihed. I tilgivelsen kommer vi overens med alt det, som ikke kan gøres om, så vi erkender, at det var, hvad det var, men ikke mere end det. Bønnen er ikke en trylleformular, som bare skal gentages. Tro og tvivl vil altid eksistere, men når vi hører bønnen om tilgivelse og tror den, kan den give kræfter til at tilgive andre."

LÆS OGSÅ: Portræt af Henrik Brandt-Pedersen