Fadervor - linje for linje

Stender: Vi har brug for kærlighed og en lille smule foie gras

"Det er slet ikke så tosset at have skyldfølelser eller dårlig samvittighed. Det er følelser, der fortæller os, at vi hænger sammen med både Gud og vore medmennesker," skriver Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen

Hvad beder vi om, når vi beder Fadervor? Hvilken betydning har de enkelte linjer i bønnen? Se sognepræst Poul Joachim Stenders udlægning her

Millioner af mennesker har fra barnsben af lært fadervor udenad. Bønnen er central for alle kristne, på tværs af alle konfessioner, fordi det ifølge Matthæuevangeliet var Jesus selv, der formulerede den. Men hvad betyder det egentlig, når vi kalder Gud for far, at han bor i himlen, at hans vilje må ske?

Her har vi lavet et bredt sammensat panel af klassiske fadervor-fortolkere, nulevende bibel-kendere og dygtige formidlere, som udlægger verdens mest kendte bøn. I dag er ordet givet til sognepræst Poul Joachim Stender:

Fadervor, du som er i himlene!

Vi er ikke kammerater med Gud. Han er vor far og dermed en autoritet. I Bibelens univers har forældre fortsat myndighed. Men samtidig understreger vi også vort tætte forhold til ham som vor Skaber.

Helliget vorde dit navn

Vi beder om et himmelsk kup, en evighedens revolution, hvor Gud gør sit navn helligt over alt. Det er mission, så det batter. Religionsdialogen er død. Vi beder Gud om, at han vil udkonkurrere alle andre guder ved simpelt at vende tilbage til os på den yderste dag. 

Komme dit rige

Vi beder om at få nedlagt vor verden, få taget alt det fra os, som vi kender, og få oprettet det Gudsrige, som venter os, når Kristus vender tilbage. Da Guds søn allerede har vist os, hvad Gudsriget har af enorme kræfter, er det ikke det værste at bede om. 

Ske din vilje i Himlen således også på jorden

Vi beder om at få taget den følelse fra os, der bilder os ind, at vi mennesker har suveræniteten. Hos Esajas står der:

”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje” . Eller sagt på en anden måde. Vi beder om at kunne acceptere, at vi dybest set ikke har tjek på ret meget.

Giv os i dag vort daglige brød

Det er stadig en stor del at de kristne forestillinger, vort arvegods, at Kristus hvert øjeblik kan vende tilbage. Det kan ske når som helst. Så derfor har vi kun brug for det helt basale i ventetiden. Lidt lykke nu og da, en anelse kærlighed – hvis det lykkes, en smule foie gras. Det er ikke en menneskeret at være lykkelig hele tiden og smertefri konstant. Vi beder om bare et lille glimt af Paradis nu og da. 

Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

Det er slet ikke så tosset at have skyldfølelser eller dårlig samvittighed. Det er følelser, der fortæller os, at vi hænger sammen med både Gud og vore medmennesker. Vi er ikke isolerede øer. Som kristne er vi klar over, at det er enormt meget, vi skylder Gud. Derfor beder vi om at få gældssanering. Og da han gældssanerer os, må vi også gældssanere hinanden.

Kort sagt: Når Gud tilgiver os, vil vi også gerne kunne tænke så stort, at vi tilgiver hinanden. 

Og led os ikke i fristelse

Gud frister os ikke. Det gør de mørke magter. Og den største fristelse er at elske sig selv i stedet for Gud og sit medmenneske. Derfor er alle tidens kampagner om at lære at elske sig selv en af vore største fristelser i 2015. 

Men fri os fra det onde

Djævlen optræder altid maskeret. Og en af Djævlens masker er den forestilling, at det er os mennesker, der har riget, æren og magten. Men ved at slutte Fadervor af med en lovprisning til Guds enorme magt, erkender vi også vor egen afmagt. Og det giver fred i sjælen. Det betyder nemlig, at vi kan lægge en masse bekymringer i Guds hænder og i stedet bruge mere tid på at have det sjovt. 

Amen.

Basta. En provokerende afslutning i en tid, hvor alt står til forhandling.