NYHEDER BIBELEN JESUS GRUNDTEKSTER FOLKEKIRKEN KIRKERETNINGER KIRKEHISTORIE PERSONER LEKSIKON TEMA ARKIV
Faste
BilledeFasten op til påske begynder askeonsdag og varer 40 dage. De 40 dages faste er en gentagelse af Jesu 40 dage i ørkenen. Folkekirkens fastetid indledes med fastelavn, der er placeret syv uger før påske

Se videoer med tre præster, der faster


 

 Faster du?
Del dine erfaringer og meninger med kristendom.dk's brugere her

Artikler om fastelavn




 





 
Fakta om fasten
Ifølge Nudansk ordbog betyder faste at afholde sig fra at spise fast føde.

Fasten er oprindeligt tiden fra askeonsdag til påske, hvor der holdes faste i den katolske kirke.

At fasten skulle vare i 40 dage, blev besluttet på det første retslige kirkemøde for hele kirken i Nikæa i år 325. Der var tale om en symbolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen.

Fastelavn kommer af det plattyske Fasteabend, fasteaftenen, som er aftenen før, fasten begynder.

I middelalderens katolske Danmark var fastelavnstiden braget med fester og karneval, som direkte oversat betyder "farvel til kød", inden den kirkelige højtid - fasten fra askeonsdag til påske.

Fastelavnssøndag blev i folkemunde kaldt flæskesøndag, da det var den dag, man spiste kød for sidste gang. Blå mandag og hvide tirsdag fulgte som nedtrapning fra festlighederne, hvorefter askeonsdag var første dag af 40 dages faste.

Siden Luther og reformationen har faste ikke haft den store betydning i den luthersk-evangeliske kirke. Luther mente, at faste og andre bodsøvelser hørte ind under gerningsretfærdighed og var unødvendig så længe, der var tro.

I den danske folkekirke markeres fasten liturgisk fra 1. søndag i advent og frem til påskesøndag med tekster fra Bibelen om mødet med dæmoner og med den lilla farve, der ses i præstens stola og messehagel.

I den katolske kirke er af de 40 dages faste kun askeonsdag og langfredag tilbage som pligtige faste- og abstinensdage. På fastetidens øvrige dage opfordres man til at give afkald på nogle af livets goder efter eget valg. Fastetiden markeres askeonsdag, hvor præsten under den katolske messe strør indviet aske fra palmegrene fra sidste års palmesøndag på de troendes hoveder som tegn på bodfærdighed.

Kilder: den Store Danske Encyklopædi og Kristeligt Dagblads arkiv.


 













 













 
 

Alle temaer fra kristendom.dk

Alle temaer fra religion.dk

Alle temaer fra Kristeligt Dagblad

 
Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder om kirke og tro fra kristendom.dk tirsdag og fredag direkte i din indbakke


E-mailadresse:
 

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

 
 
 
 
 

 
 
Liv&Sjæl
GIV TID! GIV TID!
VI LEVER, SÅ LÆNGE VI HUSKER
DET FØRSTE PORTRÆT AF LIV
STRESS OG ANGST KAN MODVIRKES
Døde bliver til diamanter, sendes ud i rummet og mailer posthumt
BASTANTE BALKAN-RETTER
OG SÅ ER DER MIG, SAGDE HUNDEN!