Faste har historisk set betydet, at man afholdt sig fra fast føde. I dag tolkes begrebet væsentligt bredere og dækker over, at man i fasteperioden giver mere eller mindre afkald på forskellige goder, hvilket både kan være mad og drikke, men også mobiltelefoni, internet, forbrug og andet.

Kristne verden over faster i perioder for at fokusere på bøn og bibellæsning.

Folkekirkens fastetid frem mod påske er oprindeligt tiden fra askeonsdag til påske, hvor der holdes faste i den katolske kirke.

At fasten skulle vare i 40 dage, blev besluttet på det første retslige kirkemøde for hele kirken i Nikæa i år 325. Der var tale om en symbolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen.

Siden Luther og reformationen har faste ikke haft den store betydning i den evangelisk-lutherske kirke. Luther mente, at faste og andre bodsøvelser hørte ind under gerningsretfærdighed og var unødvendig så længe, der var tro.

• Hvad er kristen faste?
• Hvorfor faste?
• Test din viden om fasten