Fasteblog 2015

Jeg afstår… for at forstå...

Fastetraditionen er ikke ny, i kristen kontekst. Moses fastede, Elias fastede, Daniel fastede, Jesus fastede, disciplene fastede, de første kristne fastede. De afstod, for at forstå noget vigtigere, skriver præst Simon Hoel. Privatfoto.

... fasten. Det er som om, den aldrig helt kom under huden på mig i den verden, jeg voksede op i.

Jeg har læst om fasten, hørt om den, talt om den og et par gange tilsidesat mad i forsøget på at intensivere mit personlige bønsliv. Jeg tænkte dog mest på den lokale grills bøfsandwich, det døgn det varede.
 
Tanken om at afstå, virker underligt fjern. Jeg vil, men jeg vil ikke. Det vil sige; jeg har bestemt ikke lyst, men jeg vil vælge at afstå. Enten – eller.

I en verden, hvor vi er vant til blindt at sige: ”JA” til umiddelbare lyster og behov, står fasten i en skrigende skarp kontrast. Men alligevel som en kile af sund næring, der MÅ bore sig ned i min karakters grundvold.

At afstå fra noget. En frygtelig sætning for danskere i 2015, hvor vi i kor synger: ”Jeg har ret til, jeg har lyst til..” At vælge at sige ”Nej” til noget, for modsat at sige ”Ja” til noget andet. I ”Klædt af”, en serie, der fornylig kørte på DR3, vælger en række danskere at sige ”Ja” til at blive frataget alt. Selv deres tøj.

En slags moderne faste-eksperiment. Jeg fik vist kun set to halve afsnit i sene aftentimer, men jeg bed mærke i én udtalelse, fra én af deltagerne: ”Hvis jeg fik muligheden igen, ville jeg sige: ”Nej”, men jeg har ikke fortrudt eksperimentet, det har forandret mig.”

Spørgsmålet er klart: I hvor høj grad er jeg i stand til at vælge at sige ”Nej” og afstå fra såvel livsvigtige behov, som forstyrrende elementer i min hverdag? I hvor høj grad er jeg i stand til at overhøre mine umiddelbare lyster og behov, og tøjle min krop og mit sind?

Fastetraditionen er ikke ny, i kristen kontekst. Moses fastede, Elias fastede, Daniel fastede, Jesus fastede, disciplene fastede, de første kristne fastede. De afstod, for at forstå noget vigtigere: Gud er større! Et skærpet fokus fortæller med smerte; ”It’s not about you” (John Wimber). At afstå for at give tørsten plads: ”Min sjæl tørster efter dig,
min krop længes efter dig
i det tørre, udpinte, vandløse land.” At afstå for at kunne se klart igen, få klarsyn. Måske Efraims fastebøn fra 300-tallet kan være en hjælp:

Herre og Hersker over mit liv.
Giv mig ikke dovenskabens, modløshedens, magtbegærets
og den tomme snaks ånd.

Men giv, Din Tjener,
kyskhedens, ydmyghedens, tålmodighedens
og kærlighedens ånd.

Herre og Konge.
Lad mig se mine egne forsyndelser og ikke dømme min bror;
for Du er velsignet, i al evighed. Amen

I de kommende uger vil jeg vælge at afstå fra forskellige livsvigtige samt forstyrrende elementer i min hverdag.
Jeg vil vælge at afstå – at tage NEJ-hatten på – for at forstå … mere om mig selv, om fasten og om Ham, der altid er større … Den Anden, der kommer mig i møde … med ordene: ”Følg mig.”

Simon Hoel er 32 år og gift med Solveig. 
Han er far til Lea + har en lille ny på vej
Han er tidligere efterskolelærer og i dag præst i Roskilde Vineyard.