Katolik: Min askeonsdag handler om omvendelse

Hvis fasten skal give mening, er det ikke nok at spise mindre, for det kristne liv er ikke kun et spørgsmål om relationen mellem Gud og mig, skriver katolsk præstestuderende i Rom Kasper Baadsgaard-Jensen

Med fastens begyndelse begynder et tiltrængt temposkift med henblik på forberedelsen til påsken. Begyndelsen til en tid, hvor omvendelse kommer i centrum.

Askeonsdag har som det centrale modtagelse af askekorset på panden. Med denne tradition begynder faste og udtrykker samtidig hele meningen med fastetiden: påmindelse om vores menneskelighed, at vi er skabt af Gud og afhænger af Gud.

Min askeonsdag skiller sig i strukturen ikke så meget ud fra andre dage. Jeg spiser mindre og ikke kød, prøver at bede lidt mere i løbet af dagen og går i kirke om aftenen. Men jeg skal stadig på universitet og alle de andre ting, jeg laver på en almindelig onsdag.

LÆS OGSÅ: Hvad er askeonsdag?

Men dagen har stor betydning for mig, når jeg ser på den i forbindelse med dens formål. Det er begyndelsen på de 40 dage, hvor tempoet i hverdagen skifter gennem ydre tegn i liturgien, altså den daglige fejring af messe og tidebønnen. For eksempel undlades halleluja i fastetiden og læsningerne i messen fokuserer mere på omvendelse end resten af året.

Generelt er den daglige fejring af messen mere simpel end resten af året. Denne tid har også ændringer indad til, ikke kun gennem den fysiske faste fra mad, men også gennem almisser og bøn. Læsningerne til messen askeonsdag (Matthæusevangeliet kapitel 6) understreger dette punkt og dermed formålet med faste.

Det er ikke et spørgsmål om at sulte i 40 dage, men en ændring i forhold til de normale rutiner vi har, for at give mere plads til Gud i vores liv. Hvis det skal give mening, er det ikke nok kun at spise mindre, for det kristne liv er ikke kun et spørgsmål om Guds og min relation.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om kristen faste

Denne kan ikke eksistere som en personlig privat relation, der er brug for alle andre kristne. Derfor er almisser, gode gerninger og fokus på andre også en del af fasten sammen med et øget fokus på bøn.

Men dette er jo kernen i det kristne liv: elsk Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv. Forskellen på fasten og resten af året er den hjælp, som kirken gennem teksterne i messen giver til at ændre tempoet i dagligdagen og vende blikket tilbage på det væsentlige.

Men hele ideen er selvfølgelig, at det gerne skulle blive ved efter fasten også. På trods af ændringerne i denne tid er det ikke ment som en tid, hvor man går rundt og er trist og venter med længsel på, at det er overstået. Derfor er der som sådan ikke nogen ændring i måden jeg er på, andet end at forsøge at give afkald på de dårlige vaner, som man har fået tillagt sig.

LÆS OGSÅ: Præst: Fastetiden er årets revolution mod vanetænkningen

Så fastetiden er for mig et tiltrængt pusterum, selvfølgelig kan man jo bare lave om på ting når man vil og ændre fokus til det der er vigtigt, men i denne tid får vi hjælp. Derfor er det med en lettelse at man begynder fasten og ved, at de næste mange dage vil alt i liturgien og forhåbentlig meget af det, jeg foretager mig, pege hen imod kulminationen i påsken.

For fasten giver ikke mening i sig selv, kun i lyset af påskens mysterium giver det mening at ændre sin livsstil og vende sig mod det centrale i vores liv. Og det er det helt store tema for askeonsdag: omvendelse.

SE OGSÅ: Billedserie: Askeonsdag verden over

Når præsten påfører askekorset, gør han det med ordene 'omvend dig og tro på evangeliet'. Denne lille sætning er essensen i fasten, at vi vender os til Gud og forsøger at ændre de ting i vores liv, som tager fokus væk fra Gud.

Kasper Baadsgaard-Jensen er studerende, katolik og bosat i Rom.