Præst: Moderne slankekur giver dybt religiøse erfaringer

Sådan så Johannes Paul II i levende live tilbage i 1985. Nu skal hans omstridte statue i Rom renoveres, så den gerne skulle komme til at ligne ham. Foto: Privatfoto

Den moderne slankekur "5:2" vidner om, at mennesker længes efter en religiøs dimension, og kirken har de traditioner, der kan møde den længsel, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Jeg var til 40 års fødselsdag hos min nabo i lørdags. I det lokale forsamlingshus. Det var en god fest. Der manglede ikke noget. Hverken mad eller drikke. Det var fest. Ikke faste.

Jeg kom til at sidde ved siden af én fra vejen og af en eller anden grund var noget det første vi kom til at tale om, at hun og hendes mand siden sommer har kørt en 5:2'er". Jeg vidste godt, hvad det var, for der er mange i min familie der altid er i gang med lige at smide fem kilo.

5:2 er en kur, er går ud på at man spiser/lever normalt fem af ugens dage og to af ugens dage faster helt eller spiser meget lidt. Kuren er blevet virkelig populær de sidste par år. Og jeg er var nysgerrig på hvorfor. Min nabo var meget begejstret. Ikke alene have hun tabt sig, og følte sig meget sundere. Hun var kommet af med en masse affaldsstoffer (det skulle lugte virkelig grimt de første par uger) og havde fået mere energi.

Det lyder alt sammen meget tiltalende, men jo også sådan lidt damebladsagtigt. Det interessante, for teologen i hvert fald, var hendes refleksioner over fastedagene. Hun oplevede det at faste som stærkt vanedannende. Dels var det en stærk erfaring for hende at mestre systemet. Hun fortalte, at hun havde lært sig selv bedre at kende i den her periode og fundet ud af, at hun var i stand til selvkontrol, og også at hun havde fået en større forståelse for sine egne grænser. Mest interessant var hendes observation af, at hun var mindre rastløs de dage, hvor hun fastede.

Hendes beslutning om ikke at spise fjernede fokus fra mad og gav hende energi, som hun kunne bruge på noget andet. Det lyder underligt i mine ører. Min erfaring med ikke at have fået noget at spise er, at jeg bliver megasulten, får for lavet blodsukker og kaster mig over alt, hvad der er inden for rækkevidde, når jeg når hen på eftermiddagen. Jeg delte min erfaring med hende, og hun påstod, at forskellen ligger i det bevidste valg, som det at faste er.

Mennesker længes efter det religiøse
5:2 er en slankekur, og har som sådan intet med religion at gøre, men det er da interessant, at fastedagene i en moderne slankekur, giver erfaringer, som er dybt religiøse. Det siger to ting (mindst). For det første: Mennesker længes efter en religiøs dimension, måske overhovedet uden at kunne sætte et eneste ord på det. Og for det andet: Kirken har de traditioner og det sprog, som kan give ord og erfaringer til den længsel hvis vi tør.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om kristen faste

Det at faste er ikke moderne eller en trend. Det giver ikke mening at påstå det om noget, mange mennesker har praktiseret i flere tusinde år, men alligevel. Der er noget i vores tid, som kalder på systematisering, selvkontrol og livsstilsomlægninger. Der er en forjagethed og en flygtighed, en travlhed og en larm, som får mange af os til indimellem at længes efter et liv, der er mere enkelt.

Med mere tid til fordybelse, mere fokus på det/de vigtige i vores liv, mere fred og mere ånd. Vi gør det så godt, vi kan. Vi balancerer så godt, vi kan mellem krav og forventninger og længsler. Vi skaber vores små åndehuller det kan være derhjemme i sofaen, en tur i skoven eller til gudstjeneste i kirken.

Flere folkekirker inddrager det kropslige
Fastetiden lever en hensygnende tilværelse i den lutherske kirke. Vi har, ligesom med så meget andet, fuldstændig fjernet hele den kropslige dimension hele gørensdelen - fra fasten. Det er udelukkende blevet et spørgsmål om ord. Og det er synd, for det efterlader os lutheranere med en hjemløs længsel efter at gøre noget, der i praksis kan hjælpe os til øget fokus og fordybelse, selvransagelse og gudsnærvær.

Heldigvis er flere folkekirker i disse år opmærksomme på, at vi har talt alt for meget og forsømt den kropslige religiøse erfaring i vores gudstjenester og i kirken som helhed. Vi henter inspiration fra den katolske og ortodokse kirke og finder det brugbart og meningsfyldt at gøre brug af ritualer som lystænding, korstegnelse og absolution, som langt fra er nye, men som i en luthersk sammenhæng ikke har været fremherskende.

Vi ser en stigende efterspørgsel på kirkelige ritualer ved forskellige specifikke lejligheder, og vi ser flere præster gøre forsøg på at imødekomme det. Selv er jeg en del af en præstegruppe, der i år har taget initiativ til at sætte ekstra fokus på fastetiden. Det er udsprunget af et behov hos os selv. Vi betragter fasten som en gave eller en lejlighed til at stoppe op og overveje, om der er noget, der fylder og larmer uforholdsmæssigt meget i vores liv. Hvad sker der, hvis vi fjerner det eller slukker for det og i stedet tænder for stilhed og nærvær?

LÆS OGSÅ:10 råd til 40 dages faste

Ideen er at imødekomme de mennesker, der længes efter fokus og rum for fordybelse i deres hverdag. På fastetiden.dk vil man hver dag i fastetiden og påskeugen kunne hente konkret inspiration i form af ord at tænke over, vejledning til åndelig praksis eller ideer, der kan hjælpe til en mental oprydning. Desuden håber vi, at flere vil opdage de muligheder for andagt, gudstjeneste og åndehul, som kirkerummet har.

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus