Fastebloggen dag 18: Gud, tilgiv os reformationen!

Fastetiden kan for os protestanter blive en tid, hvor vi tager kirkens splittelse alvorligt. Hvem er vi at opdele og splitte Kristi legeme, Kristus selv, spørger præst Simon Fuhrmann på fastens 18. dag

Omvendelse er et af de mest centrale ord i fasten. Vi omvender os fra og kæmper mod alt det onde, det dæmoniske og Djævelen. Djævel på græsk er diabolos, altså det, der splitter. Når ondskaben får plads i vores liv, oplever vi splittelse og død.

Og problemet er større end som så: Når vi med rette ser et problem, der skal løses, reagerer vi ud fra splittelsens paradigme. Når forholdet til vores partner skaber problemer, er den eneste løsning, vi kan se: at lade splittelsen finde sted. Eller når vi ser problemer i vores kirkelige sammenhæng: at lade splittelsen finde sted.

I ørkenen lærer vi, at den helhed og forsoning, vi søger i verden omkring os, først og fremmest må finde sted i vores eget liv. Først derefter kan vi søge den i verden, i vores relationer og i kirken.

Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. (Romerbrevet 12:2)

Fastetiden kan for os protestanter, der med reformationen i baghovedet i særdeleshed lever med en splittelsens teologi i så høj grad at vi ligefrem fremhæver den som et mål blive en tid, hvor vi tager kirkens splittelse alvorligt. Hvem er vi at opdele og splitte Kristi legeme, Kristus selv?

Katolske Gunnel Vallquist siger: De Kristnes genforening. Når vi beder om det, beder vi ofte helt naivt for de andres omvendelse til os. Det er en kortsigtet bøn, der giver en endeløs omvej. At gå lige på sagen er at bede for vores egen omvendelse, så at de andre kan skimte en mulighed for omvendelse.

Simon Fuhrmann er præst i Helligaandskirken på Strøget i København