Fastebloggen dag 19: Kirkens synd

Kirkernes splittelse er en synd, mener natkirkepræst Simon Fuhrmann. Foto: Privatfoto

For at kirkerne skal blive ét, må vi omvende os til Kristus, som selv er enheden. De forskellige kristne trossamfund vil aldrig blive ét, hvis vi begynder med bogstaven i stedet for Ånden, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 19. dag

Matta al-Miskin Matthæus den fattige var radikal i sin længsel efter Kristi legemes enhed. Som moderne ørkenasket og forgrundsfigur for vækkelsen i den koptiske kirke i Egypten i 1900-tallet anden halvdel søgte han ikke den dybe enhed gennem læremæssige diskussioner. Den sande enhed finder vi kun i Kristus, mente han, altså i gudstjenestens nadverfællesskab, hvor Ånden er nær.

For at kirkerne skal blive ét, må vi omvende os til Kristus, som selv er enheden. De forskellige kristne trossamfund vil aldrig blive ét, hvis vi begynder med bogstaven i stedet for Ånden.

Vi må begynde med at leve sammen i troens inderste og eneste væsen, inden vi kan enes om indholdet, formanede han. Enheden begynder ved Herrens bord. Dette fik jeg selv lov at erfare, da jeg som ung teologistuderende søgte mig til hans kloster, Makariosklosteret, i den egyptiske ørken.

Enheden vil fuldendes og opfyldes ved at hver en kirkes jeg dør, sådan at Kristi jeg kan leve i dem alle. Derefter frigøres en opstandelseskraft, samme kraft som opvakte Kristus. Kristus opstår i kirken, og verden vil se ham! profeterer Matta.

Kristi bøn er, at de alle må være ét for at verden skal tro, at du har udsendt mig (Johannesevangeliet, kap. 17, vers 21).

Kirkernes splittelse er en synd. Og det er helt absurd, at vi skal tvinges til troskab mod denne synd, siger katolske Gunnel Vallquist.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget