Fastebloggen dag 24: Lad morgenen være en opstandelse
At leve med døden før øje er at være besluttet på at lægge al egoisme bort og finde dyderne frem, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 24. dag
Ørkenens sand er dåbens grav. I fasten øver vi os på døden. Eller rettere: Vi har målet for øje. Først når vi er helt døde fra os selv når vi bliver helt offer for verden, ligesom Kristus da elsker vi fuldkomment.
At leve med døden for øje er ikke at have et pessimistisk syn på verden, kun at være optaget af det kommende eller fornægte det levede liv. Tværtimod. At leve med døden før øje er at være besluttet på at lægge al egoisme bort og finde dyderne frem, som Johannes den korte opmuntrer os til i dag. Lad derfor hver morgen være en opstandelse, en ny begyndelse. Og hver nat en død, en mulighed for forvandling.
Kornet, som dør i jorden, / opstår som fyldte aks, synger vi med Svein Ellingsen i en af de smukkeste nadversalmer.
Abba Johannes den korte sagde:
Jeg vil, at mennesket skal have del i alle dyder. Hver dag, når du står op om morgenen, så begynd på ny med hver eneste dyd og hvert bud fra Gud. Gør det med stor udholdenhed, med frygt og tålmodighed, med Gudskærlighed forenet med stor ydmyghed og iver i sjæl og krop, med udholdenhed under hjertets lidelse og gennem årvågenhed, men mange bønner og dybe suk, med et årvågent blik og renhed i tale.
Når du bliver vanæret, bliv da ikke vred. Stift fred i stedet for at lønne ondt med ondt. Beskæftig dig ikke med andres fejl, sammenlign dig ikke med andre, men stil dig selv under alt skabt. Giv afkald på det materielle og det, der hører til kødet, i kors, i kamp, i åndens fattigdom, i beslutsomhed og åndelig askese, i faste, i omvendelse og tårer, i kamp mod fjenden, med dømmekraft, i sjælens renhed, gennem delagtighed i det gode.
Arbejd i stilhed. Gør det under våge, i sult og tørst, i kulde, nøgenhed og slid. Omfavn din grav som om, at livet var over, som om du hver dag stod over for din død.
Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København