Fastebloggen dag 31: Jo nærmere vi kommer til korset, jo mere stille bliver vi

Foto: Iris

Det kristne svar på lidelse er at være stille medlidende, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 31. dag

Når vi nærmer os påskens lidelse og langfredag, bliver vi stille. Det kristne svar på lidelse er at være stille medlidende. Sådan blev Aljosja stille over for sin bror Ivans kritik af sin tro i Dostojevskijs største roman, Brødrene Karamazov. Og sådan blev Jesus mere og mere tavs, da han nærmede sig korset.

Prior Enzo Bianchi i det økumeniske kloster i Bose skriver, at evangelierne viser, hvordan Jesus, som bliver mere og mere tavs, jo nærmere kan kommer lidelsen, går ind i stilheden som et lam uden røst (Ord av spiritualitet).

Stilheden er ikke upersonlig og verdensfjendsk. Stilheden gør, at vi bliver opmærksomme på verden, og den fremkalder en kærlighed, der ellers aldrig ville få tid til at vokse, hvis vi kun er optaget at tale.

Mere end talen er tavsheden grundlæggende for al kommunikation. Uden stilhed ødelægger vi vores relationer, det poetiske sprog, musikken. Ja, selv teologien, vores tro. Jo nærmere vi kommer til korset, jo mere stille bliver vi.

Tavsheden ved korset er den kilde, ved hvilken teologien aldrig burde stoppe med at hente sine ord, afslutter Bianchi.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København. Følg hans refleksioner på bloggen oerkensprog.com