Fastebloggen dag 32: Lad kontinuiteten blive din ven

Girolamo Savonarola, by Giovanni Bastianini (1830-1868), portrait in clay.  London, Victoria And Albert

Girolamo Savonarola, by Giovanni Bastianini (1830-1868), portrait in clay. London, Victoria And Albert Museum Foto: DEA PICTURE LIBRARY/ / Scanpix

I stilheden vokser vores sagtmodighed, livets indre og stille mod. Og i adskilthedens ensomhed vokser langmodighedens frugt frem, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 32. dag

Girolamo Savonarola, dominikanermunken fra det 15. århundrede, der var med til at reformere den katolske kirke, sagde dette om bønnen: Bønnens fader er stilheden, og dens moder er adskilthed.

Ørkeneremitten Evagrios af Pontos sagde i det 4. århundrede, at bønnen er et barn af sagtmodighed og langmodighed.

Er dette en modsætning? Nej, i stilheden vokser vores sagtmodighed, livets indre og stille mod. Og i adskilthedens ensomhed vokser langmodighedens frugt frem:

I ensomheden føles tiden længere, sekunderne går langsommere. Den, der regelmæssigt søger ensomheden, vil med tiden se styrken i det langsomme mod, hvor vores perspektiv bliver formet af historiens lange linjer, og hvor kontinuiteten bliver vores ven.

Bønnen kræver altså både et stille mod og et langsomt mod. Et mod til vedvarende at møde Gud som dem, vi er, og forblive i hans kærligheds lys, der både renser og oplyser.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København. Følg hans refleksioner på bloggen oerkensprog.com