Fastebloggen dag 40: Påskelørdag: Det sker, når vi hviler

Påskelørdag ligger Kristus i graven. Gud er død. Ligesom Gud hvilede på den syvende dag, hviler han nu i graven. Og alligevel er han aktiv, skriver præst Simon Fuhrmann

Det er ofte sådan, at det vigtigste sker, når vi hviler. Når vi slipper alt det tilsyneladende vigtige, vi er i gang med, og lader hænder falde og tankerne glide over i taknemmelighed.

Påskelørdag ligger Kristus i graven. Gud er død. Ligesom Gud hvilede på den syvende dag, hviler han nu i graven. Og alligevel er han aktiv.

Kristus prædiker i dødsriget, samler de fortabte får i sin favn. Ja, påskens opstandelse og Kristi himmelfart har kosmisk betydning og sprænger alle grænser i tid og rum: Nu er Kristus altid tilstede i dødsriget og fylder det med sin duft af liv til liv (2 Korintherbrev, kap 2, vers 16).

Den svenske forfatter Tomas Sjödin skrev en bog med titlen Det händer när du vilar (Det sker, når du hviler). Påskelørdag fornemmer vi, at noget storslået er ved at ske. Men det er endnu ikke tid til fest.

Den synlige verden venter på, hvad der allerede er blevet forkyndt i dødsriget. Sådan som Jesus gennem sit liv solidariserer sig med de levende, solidariserer han sig nu med alle døde. Han er død med de døde, for at opstandelsens frugter skal komme alle til del, skriver Peter Halldorf (Helligt år).

Simon Christoffer Munch Fuhrmann, cand.theol. Natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget