En meditativ læsning af Johannesevangeliet

"Vejen" af Lene Højholt fremstår indlysende og klar, skriver anmelder Jette Dahl. Her ses et udsnit af bogens forsideillustration.

Sognepræst Lene Højholts bog "Vejen - meditativ fordybelse i Johannesevangeliet" er et nybrud inden for folkekirkens rammer og en enestående hjælp til det åndeligt hungrende menneske, skriver Kristendom.dk's anmelder

Der er noget i gære i folkekirken! Pilgrimsvandringer, retræter, natkirkeinitiativer og alternative gudstjenesteformer er nogle af de ydre tegn på det. Mange mennesker har religiøse oplevelser og bærer på en længsel efter Gud, der har med fordybelse, inderlighed og bøn at gøre. Den del af troslivet har længe levet et skjult liv i det officielle kristne rum. Derfor har religiøst søgende mennesker ledt efter svar i andre religioner end kristendommen eller i nyreligiøse bevægelser.

Nu har forfatter og sognepræst Lene Højholt skrevet en bog, der kan åbne døren til denne del af det kristne univers. "Vejen - meditativ fordybelse i Johannesevangeliet" er en helt enestående hjælp til det åndeligt hungrende menneske.

Forfatterens egne erfaringer og fordybelse giver bogen værdighed og tyngde. Hver side er "drøvtygget" sjæleføde, formidlet og omsat i et flydende sprog, fri for tunge, teologiske udredninger. Det er forfatterens store fortjeneste, at hun formår at holde fokus på Johannesevangeliets vej, idet hun belyser troens vej gennem relationerne mellem Gud som Faderen, Jesus som Sønnen, disciplene og verden. Samtidig inddrager hun læseren i dette livsprojekt, som vejen til Gud er. At lære Kristus at kende som vejen til Gud, er ingen let vandring, hverken for Jesu disciple, som er de personer, læseren spejler sig i, men heller ikke for os i dag. Men den bringer et nyt liv! Det liv, som vi er skabt til at leve i med en guddommelig værdighed. 

Bogen beskriver, hvordan ethvert menneske er som en lysstråle fra Gud. Men strålens lys er ikke ren i verden. Den er sløret af forskellige lag af mørke eller ubevidsthed, der lægger sig hen over lyset. Det sande lys kan tilsløres så meget, at det enkelte menneske frasiger sig den vej og i stedet lever udelukkende i den ydre konkrete virkelighed, et liv uden for sit sande jeg. Et sådant menneske fortaber sig let i en ubevidst og umulig søgen efter mening. Men Gud ønsker at føre sit menneskebarn tilbage til sig selv og tilbage til ham ved at vække bevidstheden i det om det lys, det rummer og om den kilde, som lyset udgår fra. Jesus er her vejen til en genfødselsproces trin for trin, som fører bevidstheden tilbage gennem de tildækkede lag til lysets ophav.

Denne vej er en kærkommen nytolkning af Johannesevangeliet med indføring i en meditationsmetode, som forfatteren har anvendt i forbindelse med tolkningen af evangeliet. Den meditative fordybelse og spiritualitet er kendt fra den kristne mystik, som på en spændende måde præger læsningen og den fremadskridende trosvej, som åbnes undervejs. Teresa af Avila (1515-1582) og Frans af Assisi (1182-1226) er blandt lærermestrene til den anvendte metode med at følge Jesus som vejen, gå i hans fodspor og betragte hans liv, ja, lade ham være det krystalklare prisme, der lader stråler af lys passere frem og tilbage igennem sig. Fortællingerne og begivenhederne omkring Jesus, som hele vejen igennem står i centrum, åbner for indgangen til, at dette lys gennemlyser læseren og betragteren.

Johannesevangeliet er mysteriernes evangelium, som gennem denne bog er sat ind i en nutidig og meget vedkommende sammenhæng, og som forfatteren selv anbefaler at "læse mere med hjertet end med forstanden". For kun således sker det direkte møde med den levende Kristus.

For at lette læsningen er selve opbygningen af Johannesevangeliet og trosvejen sat i relation til mystikkens fire klassiske faser til beskrivelse af "Vejen", en fremadskridende proces, nemlig bortvenden fra verden (først og fremmest en indstillingsforandring), renselse (den indre renselse og frigørelse af sindet ved hjælp af forestillinger om Kristus), illumination (oplysning af sjælen måske gennem et syn, en åbenbaring) og forening (den fuldkomne forening med Gud, der finder sted i "sjælegrunden").

Dette oversættes til en personlighedsvej i fire faser, som hele vejen igennem belyses af bibelteksterne i Johannesevangeliet, og læserens egen inddragelse sker af sig selv, for det er også vores liv, teksterne fortæller om og afspejler.

Det er i sandhed et nybrud indenfor folkekirkens rammer, der her ser dagens lys! Med det grundige og underbyggende tolkningsarbejde, forfatteren har gjort, fremstår "Vejen" indlysende og klar. For læseren er det både sanseligt og sjæleligt en bevægende vej at begive sig ind på. Det sætter spor i sindet, og det kræver tid og mod at fordybe sig i denne vej. Tid til at synke ind i teksterne, trin for trin, ligesom et dybere møde med et andet menneske kræver tid. Og modet er nødvendigt, fordi det ikke på forhånd kan vides, hvilke følelser mødet med teksterne vil trække én ind i, og hvilke konfrontationer med smerte og problemer oplevelsen kan fremkalde. Kristus bliver i denne proces levendegjort og det kan blive til et personligt møde med livets kilde og lys, som han selv er vejen til. Lad det komme an på en prøve.

Bogen er illustreret med farveplancher af udvalgte religiøse billeder og indeholder en fin vejledning til fordybelse i tekster og illustrationer. En meget smuk bog at få i hænderne.

"Vejen er givet til os, det er op til os at træde ud på den og lade os føre ad den. Det menneske, der med længsel og alvor i hjertet begynder på fordybelsen, vil opdage, at evangeliet er et levende univers, der med kraft og autoritet formår at udfordre og vejlede til dybere indsigt og større livsfylde"(s.337) slutter Lene Højholt sin fremragende og meget anbefalelsesværdig bog.

Lene Højholt: "Vejen - meditativ fordybelse i Johannes evangeliet", 300 sider, illustreret, Borgen forlag, 2006, 329 kr.