Folkekirken

Udby Kirke ved Vordingborg er bygget i det 12. århundrede. N.F.S. Grundtvig blev født i præstegården i 1783, da hans far var præst i kirken. Det er angiveligt i Udby, at Grundtvig skulle have skrevet salmen “Dejlig er den himmel blå". Foto: Leif Tuxen

Med mere end 2000 kirker landet over, er folkekirkens stærke aftryk på den danske kultur svær at overse. Læs denne artikel og bliv klogere på det største trossamfund i Danmark, folkekirken

Kristendommen har været Danmarks statsreligion i mere end 1000 år, men først da Grundloven blev indført i 1849, blev folkekirken etableret.

Her er alt du skal vide om den danske folkekirke.

Indhold

  • Hvad er folkekirken?
  • Folkekirkens historie
  • Folkekirkens højtider
  • Folkekirkens sakramenter og ritualer
  • Folkekirkens bekendelsesskrifter
  • Folkekirkens økonomi
  • Folkekirkens organisering
  • Folkekirkens præster
  • Menighedsrådet
  • Kirker
  • Gudstjeneste i folkekirken
  • Forholdet mellem folkekirken og staten
  • Danskernes forhold til folkekirken
  • Folkekirkens medlemstal

Hvad er folkekirken?

Folkekirken er en kristen kirke med et evangelisk-luthersk trosgrundlag, der understøttes af den danske stat. Mere end 70 procent af befolkningen er medlem af folkekirken, og det er dermed det største trossamfund i Danmark.

Kristendommen har en lang historie i Danmark og anses for mange som en vigtig del af den danske kulturarv.

Folkekirkens historie

I år 965 e.Kr, rejste Harald Blåtand den store Jellingsten. På stenen står blandt andet, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne, og derfor omtales stenen også som Danmarks dåbsattest.

Efter Harald Blåtand lod sig omvende til kristendommen, blev den katolske middelalderkirke grundlagt i Danmark.

I 1536 undergik kirken Reformationen, og trosgrundlaget ændrede sig fra katolicisme til den evangeliske-lutherske tro.

I 1849, knap 900 år efter kristendommens indtog i Danmark, blev den evangelisk-lutherske folkekirke indskrevet i Grundloven. Religionsfriheden blev indført, og forholdet mellem staten og kirken ændrede sig markant.

Her er de ti vigtigste begivenheder i folkekirkens historie.

Folkekirkens højtider

Kirkeåret starter første søndag i advent. I løbet af året vil gudstjenesterne blandt andet følge den bibelske fortælling om Jesus og hans liv. Ved jul mindes kristne Jesu fødsel, og ved påske mindes man Jesu korsfæstelse, død og opstandelse.

Læs alt om folkekirkens højtider her.

Folkekirkens sakramenter og ritualer

Folkekirken har to sakramenter, mens den katolske kirke har syv.

Et sakramente er en hellig, kirkelig handling, hvor den troende får del i noget guddommeligt.

Folkekirkens to sakramenter er dåb og nadver.

Den romersk-katolske kirke havde efterhånden udviklet syv sakramenter, men Martin Luther, der var hovedkatalysatoren for Reformationen i det 16. århundrede og hvis lære i høj grad udgør fundamentet for den danske folkekirke, mente kun, at der kunne findes bibelsk belæg for to af disse handlinger, nemlig dåben og nadveren.

Foruden sakramenterne findes dog en række andre kirkelige ritualer af stor betydning i folkekirken, som konfirmationen, vielsen og begravelsen.

Folkekirkens bekendelsesskrifter

Folkekirkens lære bygger på Bibelen og fem bekendelsesskrifter:

Folkekirkens økonomi

Det meste af folkekirkens indtægter kommer fra kirkeskatten. Kirkeskatten betales af alle skattepligtige medlemmer af folkekirken og inddeles i to kategorier: landskirkeskatten og den lokale kirkeskat.

Landskirkeskatten fastsættes af Kirkeministeriet og går til Fællesfonden, der fungerer som folkekirkens fælleskasse. Fællesfonden betaler en del af de kirkelige ansattes løn og andre fælles folkekirkelige udgifter, der ikke finansieres lokalt.

Den lokale kirkeskat fastsættes af provstiudvalgene og varierer efter hvor i landet man bor. Den lokale kirkeskat udgør langt størstedelen af folkekirkens indtægter og udgifter. Den lokale kirkeskat dækker blandt andet udgifter til kirkelige aktiviteter, præsteboliger, kirkebygninger og kirkegårde.

I gennemsnit betaler folkekirkens skattepligtige medlemmer 0,87 procent i kirkeskat (2018).

En andel af folkekirkens indtægter kommer desuden af statstilskud. Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af Grundlovens §4, hvor det er bestemt, at folkekirken skal understøttes af staten. I 2018 udgjorde statens tilskud 834 millioner kroner. Dette tilskud betales af midlerne fra den almindelige skat, der betales af alle skattepligtige borgere - også de, der ikke er medlem af folkekirken. Statens tilskud betaler blandt andet lønninger og pension til præster og provster.

Folkekirkens organisering

Folkekirken organiserer sig administrativt og geografisk i tre grader: Sogne, provstier og stifte.

Sognet er det mest lokale og ofte begrænset til et lille geografisk område. Hvert sogn består typisk af én kirke, og kirken ledes af en eller flere præster og menighedsrådet. I Danmark er der mere end 2000 sogne.

Et provsti er en gruppering af sogne og ledes af en provst, der ofte er sognepræst i en af provstiets kirker, og provstiudvalget. Provstiet er bindeleddet mellem præsterne og biskoppen, og provstens opgave er blandt andet at føre tilsyn med sognepræsterne i provstiet og udføre de administrative ledelsesopgaver, der vedrører sig præstens opgave. Folkekirken er inddelt i 103 provstier.

Kirkens øverste organiseringsgrad er stiftet. I folkekirken findes 10 stifte, som hver ledes af en biskop. Biskoppens ansvar er blandt at sørge for, at præsterne forkynder Bibelen på et korrekt folkekirkeligt grundlag. I hvert stift er en domkirke, som er stiftets hovedkirke.

Læs mere om folkekirkens organisering her.

Folkekirkens præster

Hver kirke har en eller flere præster tilknyttet. Præstens primære opgave er at forkynde Bibelen gennem gudstjenesterne, men præsten er også ledsager i mange af sognebørnenes vigtigste livsbegivenheder, som dåb, konfirmation og bryllup.

Læs meget mere om folkekirkens præster her.

Menighedsrådet

Menighedsrådet er en demokratisk valgt institution i kirken. Hvert sogn har et menighedsråd, der sidder fire år af gangen og består af 6-15 mennesker samt sognets præster.

Menighedsrådets medlemmer vælges af sognets folkekirkemedlemmer og fungerer som folkekirkens lokale ledelse.

Bliv klogere på menighedsrådets historie, opgaver og meget mere her.

Kirker

Der findes et utal af kirker omkring i landet, og en del af dem tilhører folkekirken.

De ældste bevarede kirker er fra omkring år 1000 og er typisk bygget i natursten.

Kirkebygningerne består typisk af to hoveddele: Koret, hvor alterbordet er placeret, og skibet, hvor menigheden sidder under gudstjenesten.

Kom på virtuel tur i kirkerummet her.

Gudstjeneste i folkekirken

Hver formiddag på søndage og helligdage holder folkekirken gudstjeneste. Denne gudstjeneste kaldes højmesse. Alle er velkomne til gudstjenesten, hvad end man er medlem af folkekirken eller ej. Gudstjenesten er en kirkelig handling, hvor man tilbeder Gud.

Højmessen er opbygget omkring en fast liturgi, det vil sige en fast rituel forskrift. Til gudstjenesten vil man bede og synge salmer, præsten vil prædike og nadveren blive indstiftet.

Forholdet mellem folkekirken og staten

Da kristendommen blev indført i Danmark, var kirken romersk-katolsk og blev styret af paven i Rom. Kirken ejede store landområder og udgjorde derfor også en væsentlig magtfaktor i landet.

Den danske kirke undergik Reformationen i 1536, hvilket ændrede trosgrundlaget fra katolsk til evangelisk-luthersk. Kirkens overhoved var ikke længere den romerske pave, men den danske konge, og kirken blev tilmed en statskirke.

Da Grundloven blev indført i 1849 skete igen et markant skifte i forholdet mellem kirken og staten, og Danmark fik religionsfrihed.

I Grundloven står følgende tre bestemmelser om folkekirken:

  • §4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.
  • §6: Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
  • §66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Læs mere om Grundlovens paragraffer vedrørende folkekirken her.

Kirken blev efter indføringen af Grundloven ikke længere defineret som en statskirke, i det medlemskabet ikke længere var obligatorisk, som det havde været hidtil.

Men folkekirkens grundlovssikrede særstilling bevidner et fortsat stærkt bånd mellem staten og kirken - et forhold, der ofte vækker debat.

Nogle punkter, der afføder diskussionen er blandt andet:

  • I hvilken grad staten må blande sig i kirkelige forhold, og hvorvidt kirken må tage stilling i politiske spørgsmål.
  • Staten støtter folkekirken økonomisk, hvad gør, at man som skattepligtig borger ikke kan undgå at støtte folkekirken, selvom man ikke er medlem af denne.
  • Kirken varetager fødselsregistreringen, hvilket gør, at man uanset religiøst tilhørsforhold ikke kan undgå kontakt med folkekirken. Selvom denne opgave blot er administrativ og ikke af religiøs betydning, mener nogle, at dette er diskriminerende. En gruppe katolikker sagsøgte på grund af dette og på grund af statens økonomiske tilskud til folkekirken i 2007 Kirkeministeriet for religiøs diskrimination, men tabte sagen.

Danskernes forhold til folkekirken

Danskere er generelt skeptiske over for religion, og mange vil også opfatte Danmark som et temmeligt sekulariseret land. På trods af dette, er langt de fleste danskere medlem af folkekirken.

Dette paradoks er meget karakteristisk for troen i Danmark, og særligt er det desuden, at så mange er medlem af folkekirken uden jævnligt at deltage i folkekirkens aktiviteter.

I “Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020” forsøger en række forskere at afdække dette paradoks.

En af årsagerne kan være folkekirkens teologiske rummelighed. I folkekirken er der stor individuel variation i trosforestillingerne, og disse kan godt adskille sig fra folkekirkens officielle dogmer.

I undersøgelsen svarer kun 43 procent, at årsagen til deres folkekirkemedlemsskab er deres kristne tro. Det skal dog bemærkes, at dette ikke betyder, at 43 procent ikke har en tro, men blot at det ikke er årsagen til deres medlemskab i folkekirken. Dette betyder altså, at mere end halvdelen af medlemmerne primært har anden årsag end tro til at være medlem af folkekirken.

De fleste besvarelser til dette spørgsmål knytter til en kollektiv identitet - både til familien og nationen. 51 procent svarer, at de er medlem, fordi det er naturligt at være medlem af folkekirken som dansk statsborger og 58 procent svarer, at de vil støtte op om den kristne kulturarv.

Folkekirkens medlemstal

I Danmark er der stor tilslutning til folkekirken. En måling af Danmarks Statistik fra 2022 viser, at 73,2 procent af danskerne er medlem af folkekirken.

I mange år har der dog været konstant, omend lille, nedgang i medlemsprocenten. Siden 1990 er medlemsprocenten faldet med en halv procent i gennemsnit per år.

Udmeldelser har ikke stor indflydelse på folkekirkens medlemsprocent. Den faldende medlemsprocent skyldes i højere grad, at flere af folkekirkens medlemmer dør, end børn bliver døbt, og dermed indmeldes i folkekirken.

Den store runesten i Jelling kaldes i folkemunde Danmarks dåbsattest. Jellingstenen markerer starten på folkekirkens historie. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Præstens opgave er blandt andet at afholde gudstjenester. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
På Stevns Klint ligger Højerup Gamle Kirke, der blev opført i det 14. århundrede. På grund af erodering af klinten har kirken rykket sig længere og længere ud mod havet, og i 1928 styrtede hele kirkens kor i havet. Kirken er ikke i brug i dag, men står stadigvæk som en velbesøgt attraktion. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Staten understøtter folkekirken, og båndet mellem folkekirken og staten markeres blandt andet ved Folketingets åbning, der hvert år markeres ved en åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Foto: Leif Tuxen