Norges kirke: Et år med diskussion af homoseksuelle vielser

Den norske kirkes to største udfordringer i slutningen af 2014 er vielse af homoseksuelle og diskussionen om, hvad der er den rette kristne lære

Der er hverken dømt udkant eller rådden banan, når man besøger Kristiansand i Sydnorge, eller Sørlandet, som det hedder på norsk. Kristiansand er den by, hvor Color Line-færgen fra Hirtshals lægger til, og derfor kendt af mange danskere med hang til fjeld og ski.

Byen er med sine 88.000 indbyggere nok en provinsby, men med eget universitet, lufthavn og velpoleret gågade. Her er ingen døde butiksvinduer, men liv og mennesker i gaden, selv på en forblæst tirsdag aften i november. 

Den store domkirke på torvet står oplyst i mørket, og de mange cykler foran kirkedøren fortæller, at kirkekoret er ved at øve sig. Domkirken er fra 1885 og bygget i sandsten i neogotisk stil. Tårnet stræber mod himlen, og forsøger at minde alle os på gaden om, hvad der er vigtigst her i livet.

Men ikke alle nordmænd er glade for kirken. Norge har et af verdens største samfund af ikke-religiøse, organiseret i f.eks. Humanetisk Forbund med 83.000 medlemmer, godt 86.000 ud af en befolkning på 5.1 mio. Til sammenligning har i Danmark Ateistisk Selskab ca. 1100 medlemmer (2012) og Humanistisk Samfund ca. 600 medlemmer (2014) ud af en befolkning på 5,6 mio. danskere.

På universitetet i Agder har professor Jan-Olav Henriksen netop afsluttet en forelæsning for en gruppe ph.d.-studerende, og skal nu tilbage til Oslo, hvor han bor og også underviser på Menighedsfakultetet.

Fra sin dagligdag som deltager i norsk kirkeliv og underviser af kommende præster kender han Den norske kirke ud og ind. Siddende i Kjevik lufthavn forsøger Jan-Olav Henriksen at besvare spørgsmålet om Den norske kirkes to største udfordringer lige nu. Den ene er debatten om vielse af homoseksuelle, som stadig er stor og uden svar.

Jan-Olav Henriksen siger: ”Det fokus, som har været på homofilt partnerskab og ægteskab har helt mistet proportionerne, når det gælder det, som er kristendommens indhold: At invitere mennesker til det fællesskab med Gud, som Jesus vidnede om og inviterede til.”

Den norske kirke organiseres gennem et kirkemøde, en synode, som lægger kirkens linje. Kirkemødet har flere gange haft ophedede debatter om vielse af homoseksuelle. Skal de tillades i de norske kirker?

Svaret har hver gang været nej. Og det svar skuffer mange nordmænd. 

På den årlige samling i 2014, som i april blev afholdt netop i Kristiansand, var muligheden for vielse af homoseksuelle igen oppe til beslutning, men blev afvist.

Men læser man protokollen for Kirkemødets samling, står det tydeligt, at Kirkemødets deltagere ikke er enige. Af de 116 stemmeberettigede gik 44% ind for en indførelse af mulighed for vielse af par af samme køn.

Man kunne kun enes om at understrege, at debatten for eller imod vielse af homoseksuelle ikke handler om menneskeværd, men om ægteskabssyn. Men hvad hører nordmændene? De hører, at kirken af moralske grunde siger nej til de homoseksuelle. At de homoseksuelle ikke er velkomne i det kristne fællesskab.

Som Jan-Olav Henriksen udtrykker det: ”Vi står i fare for at tabe hele den næste generation, fordi den får indtryk af, at kristendom handler om at regulere folks seksualliv.”

Det er ikke kun i Norge, at spørgsmålet om homoseksuelle vielser er en udfordring. Også i Danmark kender vi reaktioner som de norske.

I 2012 ville en nordjysk præst ikke begrave en afdød kvinde, fordi hun var lesbisk. Det skabte stort røre, og præstens biskop, Henning Toft Bro i Ålborg, måtte behandle sagen, for alle medlemmer af folkekirken har ret til en kirkelig begravelse eller bisættelse.

I Danmark indførtes muligheden for vielse af par af samme køn som bekendt i 2012, og siden har debatten om kirken og de homoseksuelle i det store og hele lagt sig lidt mere stilfærdigt ned.
 
Den norske kirkes anden store udfordring handler om den rette lære, at kirken fortsat har for stort fokus på, hvad der er det rigtige at tro, i stedet for at møde mennesker hvor de er.

Jan-Olav Henriksen siger:

”Kirken må bidrage til en stærkere forståelse af, at tro har med hele livet at gøre, og ikke bare med at tro på et bestemt indhold at gøre. Kirken må give mennesker chancen for at få del i nye erfaringer gennem troen.”

At kirken stadig bliver set som håndhæver af en bestemt lære forstærkes af Kirkemødets nej til vielse af homoseksuelle.

Den danske kirke har løst problemet med homovielserne. Men ses kirken, i lighed med den norske, også som et sted, hvor man skal tro på det rigtige? I så fald har den danske den samme store udfordring som Den norske kirke.

Domkirken i Kristiansand dannede rammen om Kirkemødets åbningsgudstjeneste i april. Nu står den med lys i mørket, mens Jan-Olav Henriksen tager det altid forsinkede fly hjem til Oslo.