Overblik: Det mener partiernes kirkeordførere om faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab betyder ifølge undervisningsministeriets hjemmeside, at folkeskolens elever får undervisning i ”viden om religion," "livsfilosofi og etik," "bibelske fortællinger," "kristendom," "ikke-kristne religioner" og "andre livsopfattelser.”

Skal faget kristendomskundskab have et nyt navn? Se svar fra partiernes kirkeordførere herunder

Tilbage i 2011 lød det fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i Kristeligt Dagblad, at "det er vigtigt, at faget kommer til at hedde religion".

Men kristendomskundskab har altså beholdt sit navn.

Kristendomskundskab betyder ifølge undervisningsministeriets hjemmeside, at folkeskolens elever får undervisning i ”viden om religion," "livsfilosofi og etik," "bibelske fortællinger," "kristendom," "ikke-kristne religioner" og "andre livsopfattelser.”

Partiernes kirkeordførere har svaret på følgende spørgsmål:

Bør faget efter din vurdering vedblive at hedde kristendomskundskab? 

Dansk Folkeparti: Christian Langballe 

Ja.

Vi lever i en gammel kristen kultur.

Det Konservative Folkeparti: Charlotte Dyremose 

Ja.

Vi konservative mener at det giver god mening at fagets primære fokus og dermed også navn fortsat er kristendommen. Danmark er bygget på kristne værdier. Det har man brug for at kende til uanset hvad ens egen religiøse baggrund er. Faget dansk hedder også dansk selvom man også har om andre nordiske sprog. Desuden mener vi konservative, at faget skal være obligatorisk, da det er et kundskabsfag. De børn, som fritages går derfor glip af nyttig viden om det samfund, de skal leve i.

Enhedslisten: Jørgen Arbo-Bærh 

Nej.

Jeg mener, det bør hedde livsfilosofi eller lignende.

Kristendemokraterne: Kristian Andersen 

Ja.

Først og fremmest bør faget handle om de bibelske fortællinger og kristendom.

 Liberal Alliance: Mette Bock 

Ja.

Så længe næsten 80 % af danskerne er medlem af folkekirken er det en fin betegnelse

Radikale Venstre: Marlene Borst Hansen

Nej.

Mit forslag til andre mulige navner er religion / religionsoplysning / livsoplysning.

Jeg er selv folkeskolelærer og elsker at undervise netop kristendomskundskab, men jeg synes, det er meget problematisk, at så vigtigt et fag ikke er obligatorisk i skolen. Den mellemfolkelige forståelse for livsholdninger er så væsentlig for, at vi kan leve sammen. Min holdning er, at selvom viden om kristendom skal fylde mest, så bør faget skifte navn.

Socialdemokratiet: Karen Klint

Jeg ved det ikke.

Skal faget ændre navn til et mere neutralt navn som ”læren om religion og trosforhold” skal det være sådan, at der ikke behøves at være en fritagelsesordning. Danmark og resten af verden er mangfoldigt sammensat, hvor alle børn / unge har jo brug for en generel viden om forhold der kan tænde store følelser i mange mennesker. Og som desværre fortsat også giver anledning til forfølgelse, krige og undertrykkelse. For at forstå verden, skal man vide en del om tro og religion.

Det er min personlige mening. Partiet har vist ikke en officiel stillingtagen.

Socialistisk Folkeparti: Pernille Vigsø Bagge 

Jeg ved det ikke.

Det kunne passende hedde enten "Religion" eller "KLM: Kristendom, livsoplysning og medborgerskab".

 Faget skal udvides til at beskæftige sig med andre verdensreligioner, have hovedvægten på evangelisk-luthersk kristendom og være obligatorisk.

Venstre: Flemming Damgaard Larsen 

Ja.

Det skal fortsat hedde kristendomskundskab for at vægten bliver lagt på forståelse af grundlaget for hele vores samfunds opbygning og indhold.

Alternativet har sagt nej tak til at deltage i rundspørgen.

Fra højre er det kirkeordførerne Christian Langballe (DF), Flemming Damgaard Larsen (V), Charlotte Dyremose (K), Mette Bock (LA) og forneden Pernille Vigsø Bagge (SF), Karen Klint (S), Jørgen Arbo-Bærh (E) og Marlene Borst Hansen (RV). Desuden har Kristendemokraternes Kristian Andersen deltaget i rundspørgen om skolefaget kristendomskundskab. Fotos af Jørgen Arbo-Bærh og Flemming Damgaard Larsen: Folketinget. Øvrige fotos: Scanpix