Skal præsten være hyrde eller administrerende direktør?

Overordnet, underordnet eller sideordnet? Den særlige arbejdsgruppe under Kirkeministeriet fremlagde i januar sit oplæg til strukturændringer i folkekirken - blandt andet vedrørende ledelse på alle niveauer fra sogn til stift. Nu har oplægget været til høring landet over, og præsterne er skeptiske

"Der er bred opbakning til ideerne om, at menighedsrådene skal have ansvaret for den overordnede ledelse af det kirkelige arbejde i sognene både med hensyn til rammer og indhold - det er noget det, jeg har lagt mærke til", udtaler kirkeminister Bertel Haarder i forbindelse med svarene.

Det har været fremme i forbindelse med forslagene, at præsten så på menighedsrådets vegne kunne være den daglige administrative leder og personalechef.

Sognepræst Martin Herbst, Tarm, som på forskellig måde har arbejdet med ledelse og organisationsteori, og har skrevet om sagen i Præsteforeningens Blad, er stærkt forbeholden overfor oplægget. Han mener for det første, at man fokuserer for meget på den administrative side og glemmer, at egentlig ledelse handler om strategi og kommunikation.

Dernæst, at man glemmer den tætte forbindelse, der skal være mellem ledelse og forkyndelse, når man giver menighedsrådet det overordnede ansvar for både rammer og indhold. Det er udtryk for et alvorligt traditionstab, når man skiller forkyndelse og ledelse ad og udtryk for, at man baserer sine ledelsesteorier på et helt andet grundlag end et bibelsk.

- Hvorfor ikke forstå ledelse godt bibelsk i hyrdens billede, i stedet for at ligge under for tilfældige moderne managementteorier? Det er ikke tilfældigt at præstens titel fra gammel tid er "pastor" - latin for hyrde, siger Martin Herbst.

Han efterlyser egentlig ledelsesforberedelse af præster. Han underviser lejlighedsvis på pastoralseminariet, og har der mødt en forbløffende berøringsangst over for tanken om ledelse hos en del af de vordende præster

- Det er nærmest noget urent, siger han.

- Demokrati er vigtigt, når rammer og økonomi skal fastlægges. Valgte råd skal i mange sammenhænge - også i kirkens - være kontrolinstanser og tage ansvar for ressourcerne, siger Martin Herbsts kollega, Thala Juul Holm, Brørup, der dog også mener, at der er en grænse for menighedsrådets beføjelser.

- Sætter demokratiet sig på ekspertisens plads, er man ude i en situation, hvor en institutions eller en virksomheds kerneydelse trues. En overlæge må ikke bøje sig for et patientråds nok så underholdende ideer til fagligt bestemte behandlingsplaner. En præst har på samme måde sin ekspertise, som er forudsætning for, at kirken kan fastholde sin kerneydelse. Ethvert råd har og skal have synlighed og resultater som mål, også menighedsrådet. Det er endda udtrykt i menighedsrådsløftet, hvor de enkelte medlemmer lover at ville skabe rammer for vækst, siger hun og fortsætter:

- Men det skal netop være rammer. Præsten er den, der har den faglige viden om, hvordan rammerne skal udfyldes. Det vil jo så være - og har i øvrigt altid været - muligt for menighedsråd og andre engagerede i kirkens sag på frivillig basis at være sparringspartner for præsten.

Sognepræst og tillidskvinde Bodil Olesen hører til dem, der ser positive ansatser i i arbejdsgruppens oplæg, men er usikker på, om det vil virke i alle sogne.

- Spørgsmålet er, om det ikke kun vil fungere dér, hvor forholdene er ideelle. Der kan komme nye, sjove initiativer ud af det, men præsten skal have vetoret. Trangen til at markere sig kan ellers for let udarte i tvivlsomme tiltag. Vi trænger i kirken og blandt præster til en teologisk diskussion af præstens rolle i sogn og menighed - ellers ender det med, at vi som funktionærer bliver sat til at fare rundt i manegen. Egentlige strukturændringer skal man give sig god tid til, siger sognepræst Bodil Olesen, Hornbæk