Blog: Knækker Kirkernes Verdensråd sig selv ved at italesætte uenighed?

"Der spores en smule uro omkring dirigenten på podiet, og i første omgang bliver det gjort klart, at tidsrammerne slet ikke tillader diskussion. Det vækker modstand i salen. En yngre sort amerikansk kvinde har tydeligvis ikke tænkt sig at tage et nej for et nej, da hun sammen med flere vifter med sit blå papkort, som i Kirkernes Verdensråd indikerer utilfredshed med det, der bliver sagt," skriver sekretariatschef i Det mellemkirkelige Råd Jørgen Skov Sørensen fra Korea. Foto: Det mellemkirkelige Råd

Den økumeniske bevægelse er en skrøbelig konstruktion, som gennem sin historie først og fremmest har peget på de forhold, der samler, frem for at gå i kødet på det, der adskiller, skriver Jørgen Skov Sørensen i sin blog fra Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Korea

En lille sortklædt mand med sort fuldskæg og den klassiske russisk-ortodokse panagia dinglende i en guldkæde om halsen rejser sig med et manuskript i hånden. Som han vandrer op ad midtergangen af det absurd store BEXCO-konferencecenter i Busan, Sydkorea, syner han ikke af meget. Alligevel følger 3000 deltagere i Kirkernes Verdensråds generalforsamling ham med øjnene, og selv den konstante pludren fra de bagerste rækker reduceres til hvisken. Han er Metropolitten af Volokolamsk, Hilarion Alfeyev fra Moskva. Formand for Den Russisk Ortodokse Kirkes Mellemkirkelige Råd.

Hilarion Alfeyev indtager podiet, retter scenevant på mikrofonerne, kigger ud over forsamlingen med en lille retorisk pause og begynder så på de rituelle tiltaler af tilstedeværende kirkelige nobiliteter. Herefter annoncerer han systematisk, hvad han vil tale om. De nye udfordrende skismaer i den økumeniske bevægelse. Han lader os forstå, at hans præsentation grunder sig på mange menneskers frygt for, at den kristne civilisation inden længe vil bukke under for sekulariseringens åg, og for det, han til en indledning kalder ødelæggelsen af traditionelle familieværdier.

LÆS OGSÅ: Kirkernes Verdensråd fremlægger befriende modigt dokument

Moralsk forfald
Efterhånden som Hilarion Alfeyev får sig arbejdet længere ind i manuskriptet, forsvinder omskrivningerne og erstattes med ord, som peger direkte på sagens kerne. Inden længe redegør han for de samfundsmæssige ulykker forbundet med syndige seksuelle relationer og han påpeger det moralsk forkastelige i en række vestlige kirkers vielser af homoseksuelle. Man kan mene meget om Hilarion Alfeyev, men man kan ikke beskylde ham for at putte med sine teologiske holdninger og sit kirkelige ståsted.

De fleste deltagere i generalforsamlingen kender godt den stærke retorik fra deres egne kirker. Det gælder også os, som kommer fra folkekirken, en kirke, der jo rummer medlemmer med samme holdninger som den russiske metropolit. Det overraskende er snarere, at det bliver sagt så tydeligt, som det gør, i en så stor forsamling som generalforsamlingen i Kirkernes Verdensråd, organisationens øverste besluttende organ. Her overrasker Hilarion Alfeyev.

Økumeniens skrøbelige konstruktion
For den økumeniske bevægelse er jo i bund og grund en skrøbelig konstruktion, som gennem sin historie først og fremmest har peget på de forhold, der samler, frem for at gå i kødet på det, der adskiller. Men måske er der noget andet og noget nyt på vej? Allerede inden Hilarion Alfeyev igen har forladt podiet og sat sig blandt generalforsamlingens delegerede, markerer flere, at de ønsker ordet.

Der spores en smule uro omkring dirigenten på podiet, og i første omgang bliver det gjort klart, at tidsrammerne slet ikke tillader diskussion. Det vækker modstand i salen. En yngre sort amerikansk kvinde har tydeligvis ikke tænkt sig at tage et nej for et nej, da hun sammen med flere vifter med sit blå papkort, som i Kirkernes Verdensråd indikerer utilfredshed med det, der bliver sagt.

Er Kirken ikke på de marginaliseredes side?
Dirigenten forhandler lidt med generalsekretæren, der sidder ved hans side, og giver så sin tilladelse til fire korte indlæg. Men ikke mere end det. Den amerikanske kvinde taler først. Hun anerkender det teologiske synspunkt, der er kommet til udtryk fra Den Russisk Ortodokse Kirke, men spørger så til, hvor Kirkernes Verdensråd placerer sig i forhold til de seksuelle minoriteter, som i flere lande forfølges og fængsles. Er Kirken ikke på de marginaliseredes side?

LÆS OGSÅ: Kirkers verdenssamarbejde er presset

Mange af de orange synes godt om-papkort rækkes i vejret. Men også en del blå. En syrisk ortodoks gør derefter gældende over for forsamlingen, at han er bestyrtet over den kritik, som den russiske metropolit har været udsat for. Det er upassende over for en så højtstående gejstlig. Han takker Hilarion Alfeyev for hans ord.

Dernæst følger endnu to indlæg. Det første, fra Tyskland, tilslutter sig den unge amerikaners synspunkter og stiller spørgsmål ved ordentligheden af den begrænsede tidsramme til netop denne type drøftelse. Det afsluttende indlæg påpeger vigtigheden af at bevare kristne moralværdier og henviser til udfordringerne for familier i talerens hjemland, Angola.

Så står det 2 2. Dirigenten virker mere lettet nu. Og forsamlingen haster videre til næste punkt på dagsordenen: fordelingen af repræsentanter i en række underudvalg og kommissioner. Sagen kræver afklaring inden klokken 18.30.

En mellemkirkelig befrier?
Kirkernes Verdensråd gør et stort og vigtigt arbejde som støtte for svage og marginaliserede kirker. Organisationen iværksætter nødhjælp til verdens mest udsatte. Derfor er vi nødt til at stille spørgsmålet: Sætter vi denne store indsats over styr, når vi insisterer på også at behandle de spørgsmål, som måske vil knække den økumeniske bevægelses største og mest traditionsrige organisation?

Vi kan imidlertid også spørge den anden vej rundt: Knækker organisationen sig selv ved ikke at italesætte de udfordringer, der tydeligvis eksisterer? Trænger Kirkernes Verdensråd i virkeligheden til at blive sat fri gennem åbne drøftelser?

Jeg vender mig diskret om og kigger på Metropolit Hilarion Alfeyev, som sidder lidt længere nede, og tanken slår mig: Kigger jeg på en økumenisk forbryder?

Eller er Metropolitten af Volokolamsk ligefrem en mellemkirkelig befrier?

Jørgen Skov Sørensen er ph.d. og sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han deltager i Kirkernes Verdensråds generalforsamling som rådgiver.