- Debat om den katolske kirke føres på ukvalificeret grundlag

Cølibatet har intet med sexovergreb i den katolske kirke at gøre, skriver Lone Skov Al Awssi.- Foto: ©BERTRAND BECHARD Foto: colourbox.com

Medierne har et misforstået billede af den katolske kirke, mener katolik Lone Skov Al Awssi

Når Biskop Czeslaw Kozon nu vælger at beklage sine udtalelser om håndteringen af enkelte præsters seksuelle overgreb i Danmark, er jeg overbevist om, at det sker på baggrund af egne overvejelser og ikke på baggrund af den offentlige debat, som medierne har ført på et helt uacceptabelt og ukvalificeret grundlag.

I TV2 Nyhederne optrådte Mikkel Beha Erichsen som ren mikrofonholder, mens rejsebureau direktør og lokalpolitiker på Frederiksberg Stig Elling helt alene, uimodsagt og på den mest unuancerede måde og i det mest rodede interview jeg længe har set, proklamerede sin udmeldelse af den Katolske Kirke. Jeg har klaget til TV2 nyhederne, for mere tendentiøs, propaganda journalistik skal man lede længe efter.

Elling fik rodet cølibat, homoseksuelles ægteskaber i kirken (hvilken kirke?), sexskandaler etc. sammen, alt imens Beha Erichen nikkede sig igennem pinlige (for TV2) 10 minutters interview. Der var intet kvalificeret modspil.

Berlingske Tidende har på lederplads gjort kunststykket efter i et roderi om abort, kondomer, p-piller og cølibat. Skal vi ikke forsøge at skille skidt fra kanel!

Cølibatet har intet med sexovergrebene at gøre, det er simpelthen dårlig argumentation; en præst får ikke lige pludselig lyst til et barn, fordi han ikke har en kone.

Hvis argumentet holdt, så ville der jo ikke findes sexmisbrug i verden uden for den katolske kirke. Sex misbrug af børn finder sted over hele verden og udføres af pædofile med meget forskellige baggrunde, langt det meste foregår i øvrigt i hetero forhold/ægteskaber.

Homoseksuelles ægteskaber i kirken er en umulighed, fordi ægteskabet er et af de syv sakramenter, lad os lige nævne dem her: Dåb, firmelse (konfirmation), vielse, de syges salvelse ("den sidste olie"), nadver, bod (skriftemål) og ordination (præsteindvielse).

Jeg har mange vidunderlige homoseksuelle venner, jeg respektere dem på lige fod med andre mennesker, de skal have alle de rettigheder som øvrige borgere i samfundet har, men foran Gud i kirken kan de desværre ikke blive gift - fordi Gud ikke har villet det sådan!

Ægteskabet er indstiftet af Gud til at foregå mellem mand og kvinde. Det er der mange grunde til, som er spændende at diskutere, men vi kan ikke lave Guds oprindelige vilje om, for så har vi ingen kirke - ingen religion. Et sakramente er en hellig handling, indstiftet af Jesus Kristus og vi tror, at Guds kraft virker i dem.

Det samme gør sig gældende, når kristne begynder at tro på genfødsler og ønsker at indlemme elementer fra andre religioner i Kristendommen, så må der sættes en klar afgrænsning. Og problemet er ikke så stort, der er religions frihed, så man kan jo flytte sig derhen, hvor man nu passer bedst.

Når den Katolske kirke på mange nutidige mennesker kan virke tung og forældet, så er det fordi kirken vælger at stå fast på den af Kristus grundfæstede trospraksis. Her er ingen leflen for tidsånden, ingen desperat flytten sig rundt efter hvad borgerne nu lige i dag ønsker sig, ingen spagettispisning omkring alteret.

Det er bare en af grundene til, at jeg befinder mig i kirken, fordi Gud, religionen, troens mysterium er det centrale. Der sker naturligvis ændringer - men efter megen overvejelse. Som i alle gamle institutioner er der tendens til lukkethed og samlen om sig selv, men der er også vilje til åbenhed og ændringer.

Tilbage til sexskandalerne - der er ingen undskyldninger! Kirken må arbejde ihærdigt for at gøre det klart for alle, at sex misbrug ikke accepteres, ties ihjel eller ikke anmeldes til politiet. Sexmisbrug bør lede til øjeblikkelig ekskommunikation og den kriminelle bør overgives til politi og domstole. Længere er den sag ikke!

Jeg glæder mig over Biskoppens udmelding og forventer en ledelsesmæssig oprustning i kirken, så vi fremover får en håndtering af al slags misbrug, som ikke lader nogen, hverken i eller uden for kirken, i tvivl om alvoren.