Er kirken på magthavernes side?

Hvordan kan vi være kirke i dag? spørger teologistuderende Nikolaj Christensen Foto: Arkivfoto

Kirken er en del af etablissementet. Både i England og i Danmark er kirken knyttet tæt sammen med staten, skriver teologistuderende Nikolaj Christensen

De anti-kapitalistiske demonstranters teltlejr uden for St. Paul's Cathedral i London giver anledning til eftertanke: Er kirken på etablissementets eller på revolutionens side? I sidste uge forlod en af kirkens højtprofilerede præster sin stilling i sympati med demonstranterne, som kirken havde besluttet sig for at forsøge at få fjernet, så kirken ikke længere ville være nødt til at holde lukket. Nu er de oppe på tre præster der er trådt tilbage i forbindelse med denne sag.

Er kirken en del af etablissementet? På overfladen kan man både her i England og hjemme i Danmark svare ja, for i begge lande er kirken knyttet tæt sammen med staten. Det har jo sine historiske årsager, men hvis vi på den anden side ser på, hvordan samfundet og kulturen har udviklet sig over det seneste århundrede, så ser det ud til at kirken er blevet skubbet længere ud mod samfundets margen.

At være kirke "på margenen" burde ikke være fremmed for os, for det var jo her, kirken befandt sig indtil Kejser Konstantin for knap 1700 år siden besluttede at hive kirken ind i magtens centrum. Det er bare så frygtelig lang tid siden, at vi måske næsten har glemt, hvordan man gør det. Og desuden har kirken de 1700 mellemliggende års bagage at slæbe på, med alt hvad det indebærer af mere og mindre vellykkede forsøg på at forholde sig til magthaverne og masserne.

Hvordan kan vi være kirke i dag? Hvis side skal vi stå på, etablissementets, revolutionens, eller en helt tredje? Hvordan forholder kirken sig til en befolkning, hvor den kristne børnelærdom ikke længere kan tages for givet, og for hvem kristendommen ofte blot fremstår som ét tilbud blandt mange andre?

Det er noget af det, jeg forsøger at tænke dybe teologiske tanker over for tiden. Dog forhåbentlig ikke så dybsindige eller højtflyvende, at de bliver uden jordforbindelse.

Så de kommende måneder har jeg forpligtet mig til at forsøge at besvare følgende to (efter min egen mening nogenlunde konkrete) spørgsmål: Hvordan kan den lokale kirke bedst reorganiseres? og Er barnedåb passende i en sekulariseret vestlig kontekst? Det tør jeg godt love at der kommer meget mere om her på bloggen.

Nikolaj Christensen er teologistuderende på University of Oxford i England. Indlægget er oprindeligt skrevet som et blogindlæg på eftertanke.dk