Her er folkekirken på Facebook

Efter konstant vækst, begynder facebook nu at miste brugere blandt de unge. Foto:

En optælling viser, at der i alt er 24 sogne- og valgmenigheder, der har Facebook-grupper eller -sider med flere end 100 medlemmer eller fans, skriver ph.d. Peter Fischer-Nielsen. Colourbox

Facebook, tast, tastatur,

Facebook, tast, tastatur, computer Colourbox

Har kirkerne ikke andet end en hjemmeside, vil deres online-kontaktflade være begrænset, skriver ph.d. Peter Fischer-Nielsen, som har undersøgt kirkernes tilstedeværelse på Facebook

Lige efter Google er Facebook det website, der har allerflest danske brugere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik (2010) benytter 51 procent af befolkningen sig af Facebook, mens beslægtede tjenester som LinkedIn, Twitter og MySpace til sammenligning kun samler mellem 3 og 8 procent af befolkningen.

Folkekirken er også at finde på Facebook. En optælling viser, at der i alt er 24 sogne- og valgmenigheder, der har Facebook-grupper eller -sider med flere end 100 medlemmer eller fans. Den største af disse drives af Aarhus Valgmenighed og har 525 medlemmer, mens Vonsild Sogn (Kolding) og Vor Frelsers Kirke (København) følger derefter.

Udover menighedssider er der også anden kirkelig aktivitet på Facebook. Folkekirken.dk har en side med 592 sympatisører, og der findes også flere større natkirkesider. Natkirken i Københavns Domkirke har eksempelvis 416 medlemmer i sin gruppe. Dertil kommer mindre sider og grupper i forbindelse med konfirmationer, babysalmesang, koncerter m.m.

Hvor Facebook-grupper og -sider primært bliver brugt til at gøre opmærksom på arrangementer og begivenheder, har folkekirkepræsternes personlige profiler en anden funktion. I 2009 havde 17 procent af præsterne (og 29 procent af dem under 40 år) inden for en tremåneders periode brugt Facebook i forbindelse med deres arbejde til eksempelvis at holde kontakt med menigheden, dele prædikenovervejelser og yde sjælesorg via chat.  

I dag er internettet langt mere end hjemmesider, og har man ikke andet end en hjemmeside, vil ens online-kontaktflade være begrænset. Ønsker man at møde mennesker på internettet, må man kommunikere på de sider, platforme og netværk, som folk til dagligt bevæger sig rundt på og her er Facebook fortsat et vigtigt sted.

De største sogne- og valgmenighedssider på Facebook
1. Aarhus Valgmenighed (gruppe) 525
2. Vonsild Sogn (side) 363
3. Vor Frelsers Kirke (gruppe) 299
4. Byens Valgmenighed (gruppe) 289
5. Århus Bykirke (gruppe) 284
6. Karlslunde Strandkirke (gruppe) 259
7. Kolt Kirke (gruppe) 257
8. Grønnevang Kirke Hillerød Øst (gruppe) 231
9. Trinitatis Kirke (side) 179
10. Vallensbæk Kirke (gruppe) 175
11. Brorsons Kirke (gruppe) 151
12. Nr. Herlev Kirke (side) 150
13. Harboøre Kirke (gruppe) 142
14. Lindehøj Kirke (gruppe) 137
15. Københavns Domkirke Vor Frue Kirke (side) 135
16. Aarup Kirke (gruppe) 135
17. Frederiks Kirke (side) 132
18. Gellerup Kirke (gruppe) 121
19. Jelling Kirke (side) 120
20. Sankt Nikolai Kirke Kolding (gruppe) 110
21. Ansgar Kirke (gruppe) 109
22. Søndersø Kirke min kirke..!! (gruppe) 106
23. Århus Domkirke (side) 103
24. Brønderslev Kirke (gruppe) 100

Andre kirkelige sider på Facebook
1. KFUM og KFUK i Danmark (side) 1824
2. Indre Mission (side) 1172
3. Folkekirken.dk (side) 592
4. Dansk Oase (gruppe) 559
5. Luthersk Mission (gruppe) 477
6. Natkirken i Københavns Domkirke (gruppe) 416
7. Trinitatis Natkirke (gruppe) 311
8. Trinitatis Natkirke (side) 248
9. Rytmisk gudstjeneste i Herning Kirke (gruppe) 134
10. Natkirken i Odense Domkirke (gruppe) 115

(Optællingen er foretaget den 21. juni 2011. Kirkesiderne og -grupperne er fundet ved at gennemgå resultatlister på følgende søgeord i Facebooks søgefelt: kirke, sogn, menighed, valgmenighed, domkirke, bykirke)