I påskenatten er der opstandelsesjubel

Påskenat fejrer man med lys, klokkeringning, salmer og orgelbrus, skriver den katolske blogger Kirsten Kjærulff

Krist stod op af døde. Årets helligste nat, natten hvor livet sejrer over døden, natten hvor lyset sejrer over mørket, festen for vor frelse.
Gudstjenesten påskenat kaldes påskevigilien (af latin vigilare: at våge). Den skal fejres efter solnedgang og skal være afsluttet inden solopgang søndag morgen. Det er en meget lang gudstjeneste, som er opdelt i fire afsnit:

Påskenat er en lysfest
Det første er lysceremonien, som finder sted i nattemørket uden for kirken, hvor der tændes bål. Det er den nye ild, symbolet på lyset, Kristus, der sejrer over mørket. Præsten velsigner ilden, og nu bæres det nye meterhøje påskelys hen til præsten, som indgraverer kors, årstal, alfa og omega samt de fem nagler i lyset. Han tænder det derefter ved den hellige ild, mens han siger: Måtte Kristus ved sin herlige opstandelses lys sprede mørket i hjerter og sind.

Påskelyset bæres nu i procession ind i den bælgmørke kirke, mens præsten tre gange synger: "Kristus, Verdens Lys." Menigheden svarer: "Kom, lad os tilbede." Derefter får alle i menigheden deres kerter tændt ved lyset, indtil hele kirken ligger badet i lyset fra den opstandne Kristus.

Mens alle står med deres tændte kerter, synger præst eller diakon nu den store påskelovsang, en hymne, som stammer fra Oldkirken og omhandler opstandelsens mysterium. Hermed slutter første del af gudstjenesten.

Guds ord fylder kirken
Nu følger ordets liturgi: Syv læsninger fra Det Gamle Testamente, som indeholder de vigtigste begivenheder fra verdens skabelse, over jødernes udfrielse af Egypten til deres fornedrelse i eksilet, hvor Gud lover at give dem et nyt hjerte og en ny ånd i deres indre.

Mellem hver læsning synges vekselsange, dvs. Davidssalmer. Nu synges endelig for første gang siden fasten begyndte askeonsdag for 46 dage siden - det store Gloria: Ære være Gud i det høje med fuldt orgelbrus, mens alle kirkens klokker ringer.

Der følger endnu to læsninger fra Ny Testamente, som kulminerer med selve evangeliet om Jesu opstandelse fra de døde hilst af menighedens store halleluja-udråb, som også har tiet hele fastetiden. En kort prædiken afslutter ordets gudstjeneste.

De nyomvendte skal døbes påskenat
Tredje del er dåbsliturgien. Helt fra Oldkirkens tid var det skik at døbe de nyomvendte påskenat. Dåben er jo en død fra det gamle menneske og opstandelse til et nyt liv i Kristus. Derfor er det denne nat, dåbsvandet bliver indviet, og der synges et langt litani, hvori helgenerne påkaldes.

Hvis der er dåb af voksne eller børn, sker det nu, samtidig med, at alle i menigheden med deres tændte kerter i hænderne fornyer deres dåbsløfter, det vil sige bekræfter den apostoliske trosbekendelse og bliver bestænket med vievand (det velsignede dåbsvand).

I nadveren bliver vi ét med Kristus
Fjerde og sidste del af den højtidelige messe afsluttes med eukaristien, hvor de troende bliver ét med Kristus og hinanden ved at modtage hans legeme og blod.

Efter en sådan opstandelsesjubel i nattens mørke, trænger man til at dele sin glæde med sine brødre og søstre i menigheden, så selv om klokken nu er blevet to, eller tre om natten, går man ind i sognelokalet for at ønske hinanden glædelig påske over et lille glas!

Påskeglæden er stor
Næste morgen, søndag morgen, er der igen stor festlig højmesse, som dog mere ligner den sædvanlige søndagsmesse. Men jubelen er den samme med Gloria, klokkeringning, Halleluja og de store festlige påskesalmer, fuldt orgelbrus og med påskens hvide liturgiske farver, der har afløst fastetidens dystre violette. Påskeglæden er så stor, at den varer ved i halvtredsindstyve dage, lige til pinse!

Kirsten Kjærulff er panelist på religion.dk