Vores utålmodighed skyldes åndelig fattigdom

Har den udbredte mangel på tålmodighed noget at gøre med, at alt for mange i dagens Danmark har vendt sig bort fra Kristus, spørger teolog og ny blogger Ulrik B. Nissen

Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Men jeg bliver igen og igen slået af den utålmodighed, der synes at krybe ind i alle sprækker hos det gode borgerskab i dagens Danmark.

Man møder den alle mulige steder. Det kan være i køen i supermarkedet, i lyskrydset i trafikken, i nabolaget, eller på arbejdspladsen. Alle mulige steder møder man denne utålmodighed. Nogle gange mere verbaliseret end andre. Nogle gange snerrende, nogle gange blot antydet.

Men hvorfor breder den sig så meget? Hvorfor får den lov til at stikke sit grimme fjæs frem så mange steder? Hvordan er denne utålmodighed blevet så fremherskende?

Jeg spørger mig selv, om denne udbredte utålmodighed er udtryk for en dybere liggende fattigdom. Er det udtryk for en dyb åndelig armod, hvor utålmodigheden blot er et symptom på noget, der er endnu værre?

Er den udtryk for, at der er et særdeles udbredt behov for en åndelig fornyelse? Det Nye Testamente rummer unægteligt et selvvidnesbyrd om, at det bærer et budskab, hvor én af frugterne er tålmodighed for ikke at nævne venlighed og godhed. Ikke at man ikke kan finde grundlag for det så mange andre steder. Men tanken melder sig unægteligt med en vis styrke om den udbredte mangel på tålmodighed kan have noget at gøre med, at alt for mange i dagens Danmark har vendt sig bort fra Kristus.

Selv om Danmark er rykket ned i nogle nyere opgørelser over hvilke lande i verden, det er bedst at bo i, gælder det stadig, at mange danskere er yderst materielt rige og samtidigt åndeligt fattige. Vi lever i et af verdens rigeste lande.

Men samtidig lever vi også i et af verdens fattigste lande åndeligt set. Det slår mig, hvor ofte man mærker effekten af dette. Det viser sig blandt andet i den udstrakte utålmodighed med ens medmennesker, som alt for mange er kendetegnet af.

I stedet for at udvise tålmod og overbærenhed, er foruroligende mange overdrevent optaget af at markere grænser over for andre og ikke et øjeblik tøve med at give til kende, hvis de føler, at andre blot er kommet dem en lille smule for nær eller ikke gør præcis, som de havde forventet af dem.

Og det store problem er jo, at det meget let bliver en svøbe, det kan være svært at komme ud af. For det er ligesom en pest der langsomt breder sig. Utålmodigheden føder utålmodighed. Derfor er det som om, at den eneste vej ud af denne utålmodighedens svøbe er at vende blikket helt bort fra den.

Opgøret med utålmodigheden må finde sit grundlag i noget helt andet. Det er her, at den åndelige fornyelse trænger sig ind. Jeg er overbevist om, at kirken her har en vigtig opgave i at bidrage til en sådan åndelig fornyelse, så vi alle bliver lidt mere tålmodige over for hinanden.

Ulrik B. Nissen er cand.theol. og ph.d., lektor ved Aarhus Universitet med særligt ansvar for etik og leder af Center for Bioetik og Nanoetik ved Aarhus Universitet. Læs hans blog her.