Den hellige gral er måske i Spanien
I en ny bog hævder to forskere, at en kalk i en spansk kirke rent faktisk er den hellige gral, som Jesus brugte ved den sidste nadver kort før sin død
I Spanien har kuratorer set sig nødsaget til at fjerne et bæger fra kirken León's San Isidro Basilica, fordi folkemængder er myldret dertil. Det sker efter, at to historikere har hævdet, at bægret er den kalk, som Jesus brugte ved den sidste nadver, det sidste måltid, som han spiste med sine disciple skærtorsdag, hvor han også indstiftede nadveren, som i dag fejres i den kristne kirke.
Det var i et meget lille rum, hvor der ikke var mulighed for at beundre bægret ordentligt, siger Raquel Jaén, direktør for kirkens museum, til nyhedsbureauet AFP. Derfor blev bægret fjernet fra sin udstillingsplads fredag, og kuratorer leder nu efter et passende sted at udstille det, det skriver The Guardian.
Kalken er lavet af onyks, agat og guld og er besat med dyrebare sten, og det er udformet som to bægre, der er sat sammen det ene vender nedad, mens det andet vender opad.
Bægret har ind til nu været kendt som Infanta Dona Urracas bæger. Hun var datter af Fernando den første, som var konge i León fra 1037 til 1065.
Men de to historikere, Margarita Torres og José Manuel Ortega del Rio fra León University, har i deres bog, Kings of the Grail, identificeret bægret som den hellige gral. Historikerne baserer i bogen, som udkom i sidste uge, deres teori på, at bægret er lavet af agat, og at der er gået et skår af det. Således beskrives den hellige gral nemlig i egyptiske pergamenter, som blev fundet på University of al-Azhar i Kairo i 2011.
Deres teori går på, at kalken blev tilbudt som en forsoningsgave til kristne Kong Fernando af en prins fra den muslimske del af Spanien, og derfor er kalken havnet i León, skriver The Guardian.
Den hellige gral er et af de værdsatte kristne relikvier, og alene i Europa er der 200 formodede graler. Eksempelvis mener nogle, at gralen befinder sig i Valencia i Spanien, mens andre mener, at den er i Tyrkiet, og i Dan B
rowns bestseller "Da Vinci Mysteriet" fremstilles gralen som en kvinde, nemlig Maria Magdalene. Derfor har de to historikere da også forsøgt at afsløre nogle af de andre kandidater til titlen som falske.