Italiensk kunstskole gør Michelangelo og Rafael kunsten efter

I Firenze vil en ny kunstskole puste liv i den katolske kirkes traditionelle kirkekunst, der stadig i dag oplever stor efterspørgsel. Alene inden for de seneste to årtier, er der blevet opført 540 nye katolske kirker i Italien

Den italienske by Firenze huser omkring 400.000 indbyggere, talrige kunstskoler og er i sig selv et museum for renæssancekunst under åben himmel. Med udsigt ud over Arno-floden, der slanger sig gennem den gamle by, ligger Firenzes Skole for Hellig Kunst. Skolen forsøger med kurser i blandt andet maler-, skulptør-, og træværkskunst at uddanne nye talenter med fokus på den traditionelle hellige kirkekunst, som i sin tid gjorde Firenze til renæssanceperiodens hovedstad.

Gennem mange århundreder var den romersk-katolske kirke Italiens vigtigste bidragyder til kirkekunst og finansierede mesterværker af kunstnere som Giotto, Michelangelo og Rafael i landets mange katolske kirker og klostre.

Men den hellige kunstart er ikke noget, der udelukkende hører fortiden til. Der bliver fortsat tilføjet nye helgener til den katolske kirke, seneste den afdøde pave og snart-kanoniserede John Paul II, der alle medfører afbildninger i form af statuer, altre og malerier. Og inden for de seneste to årtier er der i Italien blevet opført 540 nye katolske kirker, hvilket øger behovet for professionelle kirkekunstnere.

Selv i nutidens sekulariserede verden, findes der et blomstrende marked for kirkekunst, fortæller lederen af Firenzes Skole for Kirkekunst, Giorgio Fozzati, til det amerikanske nyhedsbureau Religion News Service.

Som et eksempel henviser han til kirkekunstmessen, Koiné, der afholdes hvert andet år i den italienske provins Vicenza og som tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Giorgio Fozzati udleder på den baggrund:

Det betyder jo, at der er en efterspørgsel. Og udfordringen ligger i ikke blot at kopiere de gamle mesterværker, men at uddanne kunstnere, der er i stand til at aflæse traditionerne og tilføje en moderne fortolkning.

Liturgien er lige så vigtig som håndværket
Skolen er den første af sin slags i Italien og blev oprettet i 2012 på initiativ fra den irskfødte kunstner Dony Mac Manus med støtte fra Firenzes ærkebiskop kardinal Giuseppe Betori. Den nye kunstskole har allerede opnået international omtale, hvilket det første hold er et levende eksempel på, da det består af såvel lokale italienere som kinesere, srilankanere og amerikanere.

Udover undervisning i skulptur- og malerkunst spiller undervisning i liturgi en central rolle, da det skal hjælpe de studerende til at forstå, hvad deres fremtidige katolske kunder har brug for, hvilket kan være alt fra restaureringen af en sognekirke til opførslen af et nyt kapel til en præsteskole.

Foruden feltture rundt i Firenzes gader for at finde inspiration og forståelse for den gamle renæssancekunsts traditioner skal eleverne på den nye kunstskole de næste to-tre måneder i lære hos nogle af Firenzes mest anerkendte kunstnere og kunsthåndværkere. Her vil enkelte af de dygtigste elever tilmed blive tilbudt at fortsætte deres arbejde på værkstederne.

En af lærerne fra Firenzes Skole for Hellig Kunst er den 28-årige amerikaner Cody Swanson. Han er født og opvokset i Minnesota, men flyttede til Firenze i 2006 for at udleve sin drøm om at blive kunstner og vendte aldrig tilbage. Ifølge ham er hensigten med lærepladsen, at de studerende ser tilblivelsen af hellige kunstværker fra start til slut frem for kun at være bekendte med det endelige resultat, man ser i bybilledet.

Han har skabt statuer til kirker både i USA og Italien, hvilke blandt andre omfatter Fogalis Katedral ikke langt fra Firenze, hvor hans værker bliver opstillet ved siden af baroktidens prominente italienske kunstner Gian Lorenzo Berninis værker.

Under hans ophold i Firenze er han konverteret til katolicismen, blevet gift og har fået fire børn.

Som kunstner er jeg kommet i mange kirker, hvilket blev en anledning til at komme tættere på Jesus. Jeg tror faktisk også, at for mange af skolens studerende er kurserne en spirituel såvel som kunstnerisk rejse, siger Cody Swanson.